Af Maria Gjerding (EL),
Klimaordfører.

Man kan godt blive i tvivl. Har Danmark egentlig en klimaminister? En minister, der har fået et ressort, der er blandt de absolut vigtigste i vor tid. En minister, der har en vision for, hvilken rolle Danmark skal spille i verden, når det kommer til klimapolitikken til at udvikle fremtidens klimaløsninger og til at hæve ambitionsniveauet i Parisaftalen, så vi har en reel chance for at nå aftalens mål om maksimalt 2 graders global temperaturstigning og allerhelst 1,5 grader.

Jeg vil gerne efterlyse Danmarks klimaminister, som i det kommende år har tre ekstremt vigtige opgaver:

1. Ambitiøs energiaftale
Danmarks nuværende energiaftale, der blev indgået i 2012, er med god ret blevet kaldt verdens mest ambitiøse. Men dens afløser, der skal forhandles til efteråret, skal være endnu mere ambitiøs og koncentrere sig om 3 elementer: udbygningen med vedvarende energi, energibesparelser og elektrificeringen af energiforbruget.

En klimaminister vil sætte sig for bordenden og forhandle en aftale igennem med de partier, der vil være med til at sikre den nødvendige omstilling af Danmarks energisystem frem mod 2030 med en direkte sigtelinje mod 2050.

Her er der behov for, at regeringens mål om 50 % vedvarende energi i 2030 øges. Simple regnestykker viser, at vi skal op på 55-60 % i 2030, svarende til en fordobling i forhold til i dag, hvis vi skal nå målet om 100 % i 2050. Det kræver en massiv udbygning med vindmøller, solceller og geotermi. Rammerne for VE-udbygningen skal ligge i energiaftalen.

En klimaminister vil sætte sig for bordenden og forhandle en aftale igennem med de partier, der vil være med til at sikre den nødvendige omstilling af Danmarks energisystem frem mod 2030 med en direkte sigtelinje mod 2050.

Maria Gjerding (EL)
Klimaordfører

Aftalens element om energibesparelser skal især handle om bygninger, hvor potentialet for at spare på varmen er enorm, men også om erhvervslivet, hvor potentialet for energibesparelser er stort inden for køling, pumper, ventilation med mere.

Hvor regeringen hidtil har haft travlt med at reducere erhvervslivets bidrag til den grønne omstilling og gøre energi så billig som mulig, må en klimaminister øge fokus på erhvervslivets kolossale potentialer for at spare på energien.

2. Mod til at tage hånd om transportsektoren
Vi har brug for en klimaminister, der har mod til at tage fat på den vanskelige, men nødvendige, omstilling af transportsektoren. Transportens bidrag til Danmarks CO2-udledninger stiger nu igen efter nogle års stagnation.

Derfor er det på høje tid, at der bliver taget fat. En klimaminister må gå offensivt ind og sætte ambitiøse mål, for eksempel vil en målsætning om 1 million elbiler på vejene i 2030, som klimarådet peger på, være et godt sted at starte.

Men også den kollektive transport skal have et massivt løft, så netop den kollektive transportform bliver et muligt valg for mange flere mennesker. Investeringer i transportsektoren er dyrt. Derfor må en klimaminister være kreativ og for eksempel undersøge, om det er muligt med en model, hvor de enorme lønmodtagermidler i pensionskasser kan investeres i grøn omstilling og grønne danske arbejdspladser på energiområdet og i transportsektoren.

3. Få landbruget ind i klimakampen
Det er naturligvis utænkeligt at finde en klimaminister som aktiv deltager i landbrugets hylekor over, at også landbrugssektoren bliver pålagt reduktioner i EU's byrdefordeling i den ikke-kvotebelagte sektor.

En klimaminister går tværtimod offensivt til opgaven og anerkender to ting: at den eksisterende industrielle landbrugsdrift er hård ved jorden og medfører et konstant udslip på 6-7 millioner tons CO2 årligt, samt at vi ikke når i mål med vores klimaforpligtelser, hvis ikke landbruget bliver vores medspiller. Derfor sætter klimaministeren sig for bordenden og indleder en dialog med de fremsynede landmænd, der er helt med på, at klimakrisen kræver nytænkning, også i landbrugserhvervet, og at landbruget skal udnytte sit kæmpe potentiale for at binde kulstof i jorden til at bidrage til en løsning på klimakrisen.

Kære Lars Christian Lilleholt. Du har titel af Danmarks klimaminister og du har lige nu ansvaret. Indtil videre har den politik, du har gennemført, ikke været til gavn for hverken klimaet eller Danmarks førerposition.

Af hensyn til vores børn og børnebørn beder jeg dig indtrængende om ikke at bruge det næste år på samme måde. Jeg beder dig om ikke kun at lade Danmarks klimapolitik handle om at indfri EU’s vage mål så billigt som muligt, men derimod om at favne hele klimaområdet og sætte den danske indsats ind i den globale målsætning om at holde temperaturstigningen på maks. 2 grader, og gerne maks. 1,5 grader.

Så du ikke kun er klimaminister af navn. Men også af gavn.