Dansk Luftfart: Flyafgifter er som at skyde sig selv i foden med åbne øjne
DEBAT: Luftfarten er udfordret i løsningerne på klimaudfordringerne, men nationale afgifter er blot en defensiv måde at skubbe problemet rundt på. I stedet skal internationale løsninger bane vejen, skriver Michael Svane, DI Transport og Dansk Luftfart.
Nikolai Evereth Hansen
RedaktionsassistentAf Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport og Dansk Luftfart
En varm, tør sommer har skærpet opmærksomheden på verdens klimaudfordringer. Den seneste IPCC-rapport har sat trumf på – der skal handles nu, ellers er det for sent.
Ideerne til handling er mange, for eksempel at køretøjer, der anvender fossile brændstoffer, skal udfases inden 2030, at vi stopper med at spise kød eller lader være med at flyve. Eller hvad angår sidstnævnte, at der lægges en afgift på flyrejsen. Ud fra den tankegang, at afgifter medvirker til at forandre vores adfærd, så vi flyver mindre.
Kan vi redde klimaet uden at ofre vores velstand?
Vi befinder os i et sandt paradoks. For de fleste af os anerkender klimaudfordringerne, og vi er bevidste om, at noget skal gøres, inden det er for sent. Omvendt vil vi også gerne bevare vores velstand og de goder, den giver os.
Skriv til [email protected]
Så udfordringen er, om vi kan finde måder, hvorpå vi kan koble de to tilsyneladende modsætninger, så det kan gå op i en højere enhed. En ting synes at være sikkert, nemlig at der ikke findes nogen enkeltstående snuptagsløsninger. Derimod synes det at kalde på fremsynet politik, der bygget på fakta, udvikler intelligente og afbalancerede strategier.
For DI Transport og Dansk Luftfart er det et helt afgørende tankesæt, for hvis vi ikke tænker på den måde, får vi enten ikke løst klimaudfordringerne eller ender med at skade vores samfundsgrundlag. Begge udfald er alvorlige, og det taler for balancen.
Al erfaring viser, at nationale afgifter ikke er en balanceret løsning på klimaudfordringen, når erhvervet er et internationalt konkurrerende erhverv. Det vil skade det danske velstandsgrundlag.
Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport og Dansk Luftfart
Løsningerne for luftfarten er særlig udfordret
Luftfarten har ligesom resten af transportsektoren en klar udfordring, fordi omstillingen fra fossile brændstoffer til bæredygtige og klimarigtige drivmidler er svær.
Luftfarten bidrager med cirka to procent af den globale CO2-udledning, men klimaeffekten skal formentlig ganges med 1,5 – 1,8, fordi emissionen finder sted i stor atmosfærisk højde. For luftfarten er løsningerne specielt udfordrende, fordi vi formentlig en del år frem vil være afhængige af flydende flybrændstof.
Elektriske fly er på vej, men rækkevidde og kapacitet er fortsat begrænset af batteriernes begrænsede kapacitet. Omvendt kan moderne fly sagtens flyve på biobrændstof. Foreløbig med en tilladt iblanding på 50 procent.
Men der er i dag ikke meget biobrændstof på markedet, og det, der findes, er mindst tre til fire gange dyrere end traditionelt jetfuel. Det faktum begrænser efterspørgslen, og uden efterspørgsel ingen produktion og heller ingen udvikling i retning af "Economies of Scale".
Så der er et stort behov for at få stimuleret udviklingen, så vi går fra en dårlig til en god spiral.
Mulighederne er der, men kræver politisk prioritering
Og lige her har vi et godt eksempel på en sag, hvor vi kan få tingene til at gå op i en højere enhed. For der er mange teknologiske veje til fremstilling af bæredygtigt flybrændstof.
Når man tænker på Danmarks teknologiske styrker, fra bioteknologi til vedvarende energi, står det hurtigt klart, at vi på det punkt har ekstremt gode forudsætninger for at spille en rolle, hvad enten vi taler om udnyttelse af biomasse eller fremstilling af brændstof med atmosfærens CO2 som råvare.
Så der er alle muligheder for en sund symbiose med potentiale for samfundsøkonomien, men forudsætningen er, at det politisk og strategisk prioriteres at kigge den vej.
Ekstra afgifter er som at skyde sig selv i foden
Der er vi ikke helt endnu. I stedet ser vi, at tanken om simple snuptagsløsninger advokeres kraftigt: Læg en afgift på flyrejser fra danske lufthavne, for så holder folk op med at flyve eller i hvert fald reducerer antallet af flyrejser.
I vores optik svarer den tanke til at skyde sig selv i foden med åbne øjne. For al erfaring viser, at nationale afgifter ikke er en balanceret løsning på klimaudfordringen, når erhvervet er et internationalt konkurrerende erhverv. Det vil skade det danske velstandsgrundlag.
Bemærk, at luftfarten gennem den tilgængelighed til eksportmarkederne og den mobilitet, den leverer, bidrager til Danmarks BNP med op til 100 milliarder kroner i direkte, indirekte, inducerede og katalytiske effekter.
De forskellige typer af effekter siger netop noget om, at luftfartserhvervet i sig selv har betydning, men i særdeleshed er en helt central katalysator for, at andre sektorer kan bidrage til det danske velstandsgrundlag.
Danmark har haft flyafgift
Der henvises ofte til, at vore nabolande har indført en flyskat, og at vi i Danmark derfor bør følge trop. Sagen er den, at vi i Danmark faktisk har haft en flyafgift, men at vi afskaffede den for nogle år siden.
Afgiften blev afskaffet, fordi provenuet var meget beskedent, samt at afgiften svækkede danske luftfartsselskaber og danske lufthavne i den internationale konkurrence.
I debatter om afgiftsspørgsmålet mødes man ofte med det argument, at luftfarten ikke er afgiftsbelagt, så derfor er det kun ret og rimeligt, at flyrejser pålægges en afgift. Til det argument er der faktisk kun at sige, at det ikke passer.
Myte, at EU's kvotesystem ikke virker
Luftfarten er som den eneste transportform omfattet af EU’s CO2-kvotehandelssystem og har været det siden 2012. Systemet virker sådan, at man skal købe kvoter for at udlede over en vis mængde CO2.
Det er altså en afgift på udledning, og med en nuværende kvotepris på cirka 25 euro giver det et klart incitament til at reducere brændstofforbruget, for brændstof er luftfartselskabernes største omkostningspost.
Så selv om nogle gerne vil fortælle, at kvotesystemet ikke virker, passer det heller ikke. Det virker faktisk efter hensigten og har klart medvirket til markante CO2-reduktioner.
Systemets største akilleshæl har hidtil været, at EU på grund af modstand fra USA, Kina, Rusland med flere ikke har været i stand til at få det udstrakt til flyvninger ind og ud af EU-territoriet.
Men det kommer nu, fordi der i ICAO (FN) er vedtaget en global ordning ved navn Corsia, der omfatter alle internationale flyvninger. EU-landene har tilsluttet sig ordningen allerede fra 2021.
Internationale løsninger frem for nationale afgifter
Summa summarum: Nationale afgifter er ikke vejen. Det er en defensiv måde at løse udfordringerne på, der bare skubber problemet rundt. Spørgsmålet om økonomisk regulering skal finde sted på internationalt plan på samme måde som de øvrige kvoteomfattede sektorer.
Til gengæld er der mange andre veje, hvor vi nationalt kan udvikle en nyttig balance mellem klimahensyn og samfundsøkonomi på en god måde. DI Transport og Dansk Luftfart vil gerne tage ansvar i en sådan proces, og vi ser frem til at indgå i en politisk dialog og et partnerskab om gode løsninger.
Vi har brug for internationale løsninger og en styrket forskning og udvikling af alternative brændstoffer til luftfartsbranchen. Det kan være inden for biobrændstoffer, elektro-fuels og elektriske fly.