Concito til Altingets politiske redaktør: Klimakrisen kan ikke løses med et chok

Kan et chok klare klimakrisen?

Schjørrings analyse peger på, at politikerne står over for grønne løsninger, som de forhåbentlig ved er nødvendige, men som de vurderer er upopulære, og som de ved har en økonomisk pris.

I min optik er den største udfordring ikke prisen på den grønne omstilling. Sobre analyser har i lange baner redegjort for den grønne omstillings overkommelige pris og endda gevinster.

I bagklogskabens ulidelige lys virker fortidens kriser ofte langt enklere end for dem, der står i dem.

Torsten Hasforth
Cheføkonom, Concito

Det er også svært at finde dele af den grønne omstilling, som vi kigger tilbage på og tænker, at det var dog en unødig dyr pris.

Men det skorter alligevel ikke på bekymringer på forkant for prisen på den grønne omstilling. Bekymringer, der bliver til en barriere for klimahandling og en opskrift på manglende beslutningskraft.

Regeringen er selv fortaler for en bekymring for den grønne omstilling, når de insisterer på, at de i hvert fald ikke står for ”nulforbrug, nulvækst og tilbagegang”, som et muligt scenarie. Bekymringen for prisen på den grønne omstilling er i hvert fald reel.

Er vi så i en situation, hvor klimakrisen bliver så entydig, at den kan trumfe politikernes bekymringer? Så entydig en krise, at al politik vil føre mod uomgængelig klimahandling?

På samme vis som sanering af de danske statsfinanser og genoprettelse af dansk konkurrenceevne tillod endog meget hårdhændede tiltag på bekostning af en stigende arbejdsløshed i 70’erne og 80’erne?

Og dermed i en situation hvor det er nødvendigt med et Volcker-chok, som der efterspørges?

Et vildt problem

I bagklogskabens ulidelige lys virker fortidens kriser ofte langt enklere end for dem, der står i dem. Dermed også løsningen på slut-70’ernes økonomiske krise. Den føltes med sikkerhed ikke let for dem, der stod i den.

Men jeg vil dog tillade den påstand, at løsningen på klimakrisen i hvert fald er sværere. Løsningen på klimakrisen er nemlig virkelig kompleks, og det er ikke et tilfælde, at klimakrisen beskrives som et ”super ondt” problem. 

Der er to udfordringer med ”Volcker-chokket”, som svar på klimakrisen. For det første, så er der for klimakrisen en uheldig og tragisk langsigtet afkobling mellem klimakrisens potentielt store omkostninger og den handling, der skal til for at løse det.

Løsningen bliver som et kæmpe sejlskib, hvor hele mandskabet er ved sejlene og stormen afbødes ved mange indsatser.

Torsten Hasforth
Cheføkonom, Concito

For det andet er den politik, som klimakrisen kræver, samfundsomspændende. Det er netop ikke én centralbankdirektør, der i sidste ende kan slå hånden i bordet og sige ”Kære venner den nye kurs er sat”.

Politik for klimakrisen skal ske i alle afkroge af alle beslutningsrum over mange år.

Klimakrisen kræver mange store og små kampe og mange store og små sejre. Forhåbentlig bliver det at sejre i disse kampe en vane. Forhåbentlig bliver omstillingen i sidste ende uafvendelig.

Men jeg tror mere, at løsningen bliver som et kæmpe sejlskib, hvor hele mandskabet er ved sejlene og stormen afbødes ved mange indsatser. Og mindre som en reaktion på et chok.