Dansk Erhverv: EU-regler spænder ben for enormt klimapotentiale

Bioteknologi er meget mere end piller og ampuller. Bioteknologiske landvindinger inden for landbrug og fødevarer, transport og materialeproduktion – såkaldte bio solutions – er nemlig en nøgle til at nå EU’s klimamål samtidig med, at de giver et renere miljø og skaber nye arbejdspladser. 

Med en global befolkning, som vokser stødt mod de 10 milliarder, forventes efterspørgslen efter animalsk protein at fordobles. I dag står den globale animalske produktion for 14 procent af de samlede globale drivhusgasudledninger.

Det svarer til udledningen fra hele USA. For klimaets skyld er det afgørende, at vi mætter en stor del af den efterspørgsel med klimavenlige alternative proteiner, samtidig med vi nedsætter klimabelastningen fra den eksisterende produktion.

Alternativ til soya fra Amazonas
Danske virksomheder kan allerede i dag producere protein af mikroalger og ud fra natur- og metangas samt affalds- og sidestrømme fra blandt andet landbruget. Derudover er alternative proteiner fra havet stadig et uopdyrket land.

Dermed kan grise og kyllinger i Europas stalde fremover spise klima- og miljøvenlige proteiner i stedet for soja fra Amazonas afbrændte jord. Og på sigt kan vi mennesker måske også spise det som et supplement til traditionelt animalsk kød. 

Andre danske virksomheder arbejder på at lave alternativer til plastik ud fra affald i stedet for fra olie fra Nordsøen eller Mellemøsten, og andre udvikler enzymer, som kan nedbryde traditionel plastik. Godt for klimaet og godt for verdenshavene. 

Uhensigtsmæssige benspænd
Endelig udvikler danske virksomhed biologiske alternativer til kemiske pesticider, så landmændene ikke behøver sprøjte markerne med kemi, der udover at bekæmpe skadedyr og svampe også forurener vores grundvand. Til gavn for både klima, miljø, natur og folkesundhed. 

Den danske regering bør tage den grønne førertrøje i Bruxelles og sætte sig i spidsen for at reformere EU-reglerne.

Ulrich Bang
Klima- og energichef, Dansk Erhverv

Desværre har vi i Europa sat nogle uhensigtsmæssige benspænd op for, at vi kan realisere det enorme klimapotentiale ved bio solutions. Det tager nemlig i dag syv til otte år at få et biologisk plantebeskyttelsesmiddel på markedet og opnå godkendelse i EU. I modsætning hertil tager processen kun mellem to og tre år i USA.

Konsekvensen er, at europæiske virksomheder ofte tvinges til at placere deres udvikling, innovation og produktion i Nord- eller Sydamerika – eller de kan se sig overhalet i innovationskampløbet. Vi mister nye grønne job og virksomheder på denne konto. 

EU-regler bør reformeres
Det betyder også, at europæiske landmænd, virksomheder og forbrugere først kan tage nye bio solutions i brug mange år efter eksempelvis amerikanere og brasilianere. Det er skidt for de europæiske virksomheder, for vores miljø og for chancen for at nå EU’s klimamål. 

Løsningen ligger lige for. I EU behandles biologiske løsninger efter kemiske regler, som – naturligt nok – er mere restriktive, end tilfældet behøver at være for naturlige, biologiske produkter. Biologi bør fremadrettet få forrang frem for kemi, når myndighederne behandler ansøgninger.  

Den danske regering bør tage den grønne førertrøje i Bruxelles og sætte sig i spidsen for at reformere EU-reglerne, så biologi sættes før kemi, og så bio solutions kan låse døren op til en grønnere europæisk fremtid.