Klimarådet: Her er tre områder, hvor EU-klimaråd kan bidrage til en effektiv klimaindsats

Da EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i foråret blev enige om en ny klimaaftale, var fokus helt naturligt rettet mod målet om en CO2-reduktion på mindst 55 procent i 2030.

Der gemmer sig dog en anden nyhed i aftalen, som også kan få stor indflydelse på den europæiske klimaindsats. Nemlig oprettelsen af et uafhængigt EU-klimaråd, der skal rådgive om eksisterende og foreslåede tiltag. EU-klimarådet vil på i hvert fald tre områder kunne bidrage til den europæiske klimaindsats.

For det første kan rådet give uafhængige og fagligt holdbare råd til politikerne. Det siger sig selv, at samfundets ressourcer er begrænsede, og derfor er det vigtigt, at klimapolitikken bliver tilrettelagt på en omkostningseffektiv måde.

Koordinering på tværs af landegrænser
Det er en stor opgave – ikke mindst når man tager de store forskelle EU-landene imellem i betragtning, men det er en opgave, som rådet skal kunne løfte. Også ved på egen hånd at tage sager op og komme med anbefalinger og også forslag til yderligere tiltag, hvis EU ikke synes at være på vej til at nå sine klimamål.

Et fælles klimaråd kan forhåbentlig være med til at sætte en dagsorden både i forskellige lande og på tværs af grænser

Peter Møllgaard
Formand, Klimarådet

For det andet bør rådet bidrage til, at indsatsen sker koordineret på tværs af landegrænser og sektorer. Det nytter ikke noget, at der vedtages politikker for en sektor, der vanskeliggøre klimaindsatsen i en anden sektor, og det samme gælder for nationale klimapolitikker, der nødigt skal gøre det sværere for andre lande at reducere sine udledninger.

Det er eksempelvis vigtigt at have lækageproblematikken for øje – en koordineret indsats mindsker risikoen for, at CO2-udledningerne blot flytter fra et land til et andet, og det kan rådet bidrage til. Derudover kan det fælleseuropæiske klimaråd forhåbentlig også bidrage til, at vi får en fælles diskussion om klima på EU-niveau.

Fælles diskussion om kursen
Mange har peget på, at det seneste valg til EU-parlamentet var et grønt et af slagsen, og det antyder, at der er rigtig mange EU-borgere, som gerne vil have klimaet højt op på den politiske dagsorden. Et fælles klimaråd kan forhåbentlig være med til at sætte en dagsorden både i forskellige lande og på tværs af grænser, så vi får en fælles diskussion om den rette kurs for EU’s klimaindsats.

I Klimarådet (altså vores eget danske) har vi sammen med en række institutioner i EU, der rådgiver om klimabæredygtighed, bakket op om, at der oprettes et fælles EU-Klimaråd, og med den nye aftale bliver det spændende at se, hvilken effekt det får på europæisk klimapolitik.