Dansk Erhverv: Lad konkurrencen råde i energipolitikken

Af Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har taget godt imod regeringens udspil til energipolitikken 2020-2030. Selvom der er hjørner, der kan forbedres, indeholder udspillet mange gode initiativer og sætter en god retning for den fortsatte omstilling af Danmarks energisystem.

Størst er Dansk Erhvervs glæde over, at der omsider tages et stort og tiltrængt skridt til at tage toppen af elafgifterne.

Ud over at bidrage til den grønne omstilling indebærer nedsættelse af elvarmeafgiften og afskaffelse af elafgiftslovens bilag 1 en bevægelse mod, at erhvervslivets energiforbrug afgiftsmæssigt ligestilles, så forskellen til den lave elafgift på procesenergi mindskes.

Fokus på erhverv i energispareordningen
Energiudspillet lægger op til en grundlæggende ændring af energispareordningen. Dansk Erhverv har længe været skeptisk over for den hidtidige ordning, og da ordningen ovenikøbet har vist sig at være genstand for snyd og været vanskelig at kontrollere, er det godt, hvis der kommer en helt ny model.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at VE-udbygning og energibesparelser indgår som to ligeværdige muligheder i den grønne omstilling.

Dansk Erhverv er principielt positiv over for energiforbedringsprojekter i bygninger, men der skal kun bruges skattekroner på at støtte den slags energiforbedringer, hvis det giver samfundsøkonomisk mening, og merværdien er høj.

Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef, Dansk Erhverv

Valget mellem dem skal bero på en samfundsøkonomisk vurdering af, hvad der giver mest omstilling for pengene. Derfor er det fornuftigt, hvis den fremtidige energispareindsats målrettes erhvervslivet, hvor ordningen har vist sig at give størst merværdi.

Dansk Erhverv er imod, at regeringens udspil vil målrette energispareordningen mod procesenergi. Der er ingen tvivl om, at de største besparelsesmuligheder findes på procesområdet, og at en stor del af støtten via udbud helt naturligt vil havne hos procesprojekter.

Men Dansk Erhverv kan ikke se nogen grund til, at midlerne målrettes proces, fordi det kan betyde, at gode konkurrencedygtige projekter på andre områder i erhvervene ikke kommer med.

Fra flere sider er det blevet fremført, at der også bør afsættes midler til bygningsrenoveringer. Dansk Industri har blandt andet fremsat ønske om, at der skal være en pulje på en milliard kroner til bygninger.

Der bør ikke bruges skattekroner
Dansk Erhverv er principielt positiv over for energiforbedringsprojekter i bygninger, men der skal kun bruges skattekroner på at støtte den slags energiforbedringer, hvis det giver samfundsøkonomisk mening, og merværdien er høj.

Det er næppe tilfældet, og derfor stikker det helt af, når branchen argumenterer for målrettede puljebeløb i milliardklassen.

Som et foreløbigt lavpunkt i den offentlige debat har stolte danske producenter af energiteknologi mere end antydet, at regeringens politik ødelægger potentielle danske eksporteventyr inden for energiteknologi.

Dansk Erhverv mener, at eksport ført og fremmest er et virksomhedsanliggende, mens statens rolle er at bistå med evt. eksportfremme og bane vej på de internationale markeder.

Virksomhederne i branchen må se indad og påtage sig ansvaret for at udnytte de potentielt store muligheder for eksport af energiteknologi i konkurrence.

Eksport af energiteknologi er ikke bedre end anden eksport. Eventuel statsstøtte til fremme af eksport for én branche må aldrig ske på bekostning af bedre alternativer.

Derfor er gode generelle rammebetingelser vigtigst, så erhvervslivet kan udvikle sig frit på baggrund af de forskellige branchers konkurrenceevne.