Professorer: Uheldige afgifter er en showstopper for oplagte løsninger

Af Henrik Lund, Frede Hvelplund og Brian Vad Mathiesen
Hhv. professor ved AAU, professor ved AAU, professor MSO ved AAU

Rundt omkring i landet har vi en lang række små og mellemstore kraft/varmeværker.

De har sparet Danmark for store mængder brændsel gennem de sidste par årtier. Men nu er de kommet i klemme.

Hidtil har de små og mellemstore kraft/varmeværker fået en betaling for at være til stede – det såkaldte grundbeløb. Det bortfalder imidlertid med udgangen af 2018.

Det skaber to store problemer. Det ene er, at det vil kunne hæve fjernvarmepriserne betydeligt i mange af de berørte områder. Det andet er, at vi kan komme til at savne disse værker i fremtiden i de timer, hvor vinden ikke blæser, hvis det ender med, at de nedlægges.

Billig biomasse underminerer varmepumperne
Disse to problemer ligger på bordet, når politikerne i den kommende tid skal forhandle et nyt energiforlig.  

Den største forhindring for dette simple forslag er i virkeligheden nok, at vi skal gøre en lille smule op med vores hidtidige logik, hvad angår afgifter og net-betaling.

Henrik Lund, Frede Hvelplund og Brian Vad Mathiesen
Hhv. professor, ph.d.; professor; professor, ph.d. i energiplanlægning, Institut for Planlægning, Aalborg universitet

En oplagt måde at løse disse problemer på er at gøre det muligt for kraft/varmeværkerne at udbygge med en varmepumpe. At disse varmepumper kan være løsningen er der bred enighed om, og det har vi vidst i mange år.

Men hvorfor bliver varmepumperne så ikke bygget?

Svaret på det spørgsmål skal blandt andet findes i den måde, vi betaler for el-nettet, og den måde, vi betaler afgifter.

Vores historiske logik er, at det udelukkende er dem, der bruger el, der betaler disse omkostninger. Det betyder, at en varmepumper, som bruger el, ikke blot skal betale markedsprisen for den el, den bruger, men også en elafgift og en betaling for at bruge el-nettet.

Omkostninger, som de, der producerer el, ikke har. Og det er ikke småpenge, vi snakker om.

For varmepumpens vedkommende vil den for tiden kunne købe el på spotmarkedet til cirka 20 øre/kWh.

Men når el-net og afgifter skal betales, ryger vi op i næsten 0,7 krone/kWh. Og så kan varmepumpen ikke betale sig i konkurrence med biomasse, som betaler 0 kroner/kWh i afgift.

Den gordiske knude kan løses
For at undgå at betale disse omkostninger bliver der i øjeblikket bygget nogle andre typer anlæg, som ofte går under navnet en gasdreven varmepumpe. Et sådant anlæg består også af en kraft/varmemotor i samdrift med en varmepumpe, blot drives varmepumpen direkte af motoren via en aksel i stedet for via en elmotor.

Det betyder, at energien ikke på noget tidspunkt bliver til el, og så skal man heller ikke betale hverken elafgift eller omkostninger til el-nettet.

Smart!   – men så alligevel ikke særligt smart!

Der er to væsentlige ulemper ved denne løsning.

Begge knytter de sig til, at motoren og varmepumpe i sagens natur begge bliver nødt til at producere på samme tid. Det betyder dels, at motoren ikke kan producere el, når vinden blæser lidt, og dels at varmepumpen ikke kan bruge el, når vinden blæser meget.

Vi har et forslag til, hvordan vi kan løse ovennævnte gordiske knude, og det forslag er ret simpelt: Lav en ordning, der tillader værkerne årligt at bruge en tilsvarende mængde strøm i en eldreven varmepumpe, som de producerer på kraft/varme-motoren, uden at der skal betales hverken elafgift eller omkostninger til el-nettet uden for spidslasttidspunkterne.

Ordningen kan eventuelt udvides med, at en vis del af strømmen på de samme net og afgiftsbetingelser kan komme fra en lokal vindmølle.

En billig ordning
Denne ordning, som er en afgiftsmæssig ligestilling med biomasse, og de gasdrevne varmepumper, har følgende fordele:

• Den vil bidrage til, at vi bevarer vore gasmotorer, så man kan bruge dem, når vinden ikke blæser
• Den vil bidrage til, at vi får bygget nogle varmepumper, som vil kunne anvende vind strøm i varmeforsyningen på en effektiv måde.
• Den vil give en betydelig håndsrækning til de værker, som kommer i klemme, når grundløbet fjernes
• Den vil ikke koste noget særligt for statskassen i form at tabte afgifter, dels fordi varmepumperne næppe bliver bygget, hvis man opretholder den høje afgift, og dels fordi alternativet ofte vil være biomassekedler, som ikke betaler afgift.
• Der vil heller ikke mangle penge til betaling for el-nettet, da varmepumper i den størrelsesorden placeret og drevet i tilknytning til tilsvarende kraft/varmemotorer ikke vil kræve en udbygning af el-nettet. Og der er tale om et ekstra elforbrug i forhold til det nuværende.
• Ordningen koster ikke andre el-forbrugere noget, da varmepumpens fritagelse for net-tarif kun skal gælde uden for spidsbelastningstidspunkterne. Altså når der er ledig kapacitet på nettet.
• Værkerne vil fortsat have et incitament til at købe strømmen, når den er billig, hvilket typisk er i timer med lavt forbrug og store mængder vind-strøm. 

Fremtidens problemer kan løses i dag
Den største forhindring for dette simple forslag er i virkeligheden nok, at vi skal gøre en lille smule op med vores hidtidige logik, hvad angår afgifter og net-betaling. Og det gælder ikke kun varmepumper i fjernvarmesystemerne.

I næste omgang gælder det også de elektrolyseanlæg, vi får brug for til at omdanne vindstrømmen til brændsler, vi kan bruge i transportsektoren.

Her er el-net-tariffen også en show-stopper.

Vi opfordrer politikerne og os alle sammen til at tage dette opgør allerede nu i forbindelse med den kommende energiaftale. Ellers bliver det ved med at være en barriere for at komme videre på en hensigtsmæssig måde.