Dansk Erhverv: Vi har den nødvendige data, så sæt et bindende reduktionsmål for offentlige indkøb nu

Beregningen af klimaaftrykket fra offentlige indkøb er derfor en sammenkobling mellem indkøbsdata og emissionsfaktorer. Dertil kommer, at beregningerne er opdaterede på baggrund af Energistyrelsens energistatistik, Klimastatistik og -fremskrivning, Erhvervsstyrelsens Klimakompas og databaserne Derfra og Hofor.

Det er Energistyrelsens egen vurdering, at rapporten ”bygger på anerkendte beregningsmetoder” og ”danner et grundlag for at vurdere helhedsbilledets og proportionerne ved CO2e-udledningen fra indkøb på tværs af den offentlige sektor og er dermed et vigtigt værktøj for prioritering af indsatsområder”.

At vente på perfekt data er ikke en mulighed, både fordi det er utopisk at tro på, at vi kan finde perfekt data eller for den sags skyld en perfekt metode, men også fordi klimaet kræver af os, at vi handler nu.

Morten Jung og Malene Jæpelt
Hhv. markedschef og chefkonsulent, Dansk Erhverv

Derfor kan det undre, at SVM-regeringen fortsat nøler med at sætte et CO2-reduktionsmål med den forklaring, at der mangler data og metoder. Der kan være andre gode forklaringer på den manglende handling. Et fravær af data og metoder kan dog ikke være én af dem.

Klimaaftrykket på offentlige indkøb stiger
Klimaaftrykket afledt af offentlige indkøb er steget siden 2019 til 2021. I 2021 er klimaaftrykket af de offentlige indkøb beregnet til 16 millioner ton CO2-ækvivalenter og er steget med 12 procent siden 2019.

Samtidig forventes klimaaftrykket på offentlige indkøb at stige frem mod 2030 i forhold til 2019-niveau. Det skyldes ikke mindst, at der er en forventning fra Finansministeriets side om, at andelen af offentlige indkøb vil stige. Isoleret set mener vi i Dansk Erhverv, at det er enormt positivt, at der er en forventning om flere offentlige indkøb, fordi udbud sikrer, at vi får det bedste og meste for vores ressourcer.

Men skal vi imødekomme en mere bæredygtig fremtid, er vi nødt til også at presse på for flere bæredygtige konkurrenceparametre. Et sted at starte er at sætte et bindende CO2-reduktionsmål for offentlige indkøb, fordi det vil have en afsmittende effekt på bæredygtige kriterier og konkurrenceparametre i en udbudssituation, hvorfor virksomhederne vil være med til at udvikle nye og bæredygtige løsninger til det offentlige marked qua det offentliges egen indkøbsmuskel.

Rapporten viser med al tydelighed, at det er nødvendigt at opstille et bindende CO2-reduktionsmål for offentlige indkøb. Men også, at der er data og en metode, som kan bruges til formålet. At vente på perfekt data er ikke en mulighed, både fordi det er utopisk at tro på, at vi kan finde perfekt data eller for den sags skyld en perfekt metode, men også fordi klimaet kræver af os, at vi handler nu.

Derfor er det nærliggende at læne sig op ad den metode, som Energistyrelsen og Økonomistyrelsen har anvendt, og flere og flere kommuner er også begyndt at bruge CO2-beregninger som led i deres indkøb. Det giver sig blandt andet til udtryk gennem kommunernes egne indkøbsstrategier, der sætter retning for hvordan de vil bidrage til bæredygtighed gennem indkøb, samt i de konkrete udbud.

Dansk Erhverv har længe været fortalere for et bindende CO2-reduktionsmål, fordi det er en måde at fremme bæredygtige løsninger på ved at aktivere den offentlige indkøbsmuskel. Den offentlige indkøbsmuskel køber hvert år ind for cirka 415 milliarder kroner, og der ligger derfor et enormt potentiale i at gøre disse indkøb mere bæredygtige.