Debat

Klimaaktivist om gasledning: Enten lyver Dan Jørgensen, eller også er han ekstremt dårligt rådgivet af sit embedsværk

REPLIK: Gasrør til Lolland-Falster er den mest klimavenlige løsning, siger Dan Jørgensen. Men alle eksperter taler for delvis elektrificering. Embedsværket og ministeren siger det er enten eller. Det er både fordummende for debatten og fordyrende for den grønne omstilling, skriver Martin Collignon.

Regeringen har givet tilladelse til en ny gasledning til Lolland og Falster, der blandt andre skal hjælpe Nordic Sugars to sukkerfabrikker. Her ses nedgravningen af Baltic Pipe mellem Faxe og Næstved.
Regeringen har givet tilladelse til en ny gasledning til Lolland og Falster, der blandt andre skal hjælpe Nordic Sugars to sukkerfabrikker. Her ses nedgravningen af Baltic Pipe mellem Faxe og Næstved.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har i Altinget været ude med et forsvar for hans elendige beslutning om at investere i en gasledning. Først forsøgte Energinet at greenwashe projektet. Men nu er Dan Jørgensen ude i samme ærinde og det klæder mildest talt ikke ministeren.

Dan Jørgensen henviser til at gasrøret er den eneste løsning. Og at det er den mest klimavenlige. Han bliver ved med at snakke om, at det ikke er muligt med en 100 procent elektrificering, men lader til at have overset at alle eksperter taler for en delvis elektrificering.

Spøjst nok har hverken Energinet eller Energistyrelsen regnet på dette scenarie, der ellers må formodes at være det klart mest fornuftige. Mens det intelligente energisystem og kobling mellem sektorerne fremhæves gang på gang i skåltalerne står det anderledes svært til i praksis, hvor verden i embedsværket og ministerens hoved er sort/hvidt.

Enten er det el eller også er det gas.

Det er desværre både fordummende for debatten og fordyrende for den grønne omstilling. Hvis embedsværket ikke selv kan finde ud af at regne på den slags løsninger eller ikke får lov, kunne det måske være en fordel at stille krav om en ekstern vurdering, når man står over for at bruge en lille milliard kroner næste gang.

Et skatteyderbetalt støttecirkus
Nu har man så valgt at det skulle være gas. El duer ikke. Det har sukkerfabrikkerne prøvet tilbage i 1990’erne og det virkede ikke. Og så er der ingen grund til at prøve igen på trods af, at der ligesom på andre områder (for eksempel elbiler) nok er sket en del, og at alt peger på, at det er den vej vi skal i fremtiden.

Mens tanken om at lave sukker ved brug af strøm er for kompliceret, så er tanken om at lave strøm om til gas ikke sværere end at det godt kunne finde vej i Klimaministeriets pressemeddelelse om røret. Røret giver "fremtidige muligheder for integrering af Power-to-X", og så kan vi jo kippe med hockeystaven.

Enten ved Dan det og lyver, eller også er han ekstremt dårligt rådgivet af sit embedsværk.

Martin Collignon
Medlem af Klimabevægelsen

Problemet er bare, at det bliver et skatteyderbetalt støttecirkus, hvor el skal omdannes til gas med tab og at gas siden hen skal omdannes til varme på fabrikken med tab. Hvorfor ikke bare varme direkte op med en elkedel eller - langt mere effektivt - bruge en varmepumpe?

Energinets businesscase for røret viser desuden, at de "store tankbiler fra Göteborg" er 162 millioner kroner billigere end at anlægge et rør (scenariet "supplerende vurdering" eksklusiv CO2).

Det betyder, at hvis Energinet selv kunne vælge, hvordan de ville flytte gassen til sukkerfabrikkerne, så burde de købe nogle lastbiler og begynde at køre pendulfart. Og hvis man er dybt forelsket i biogas, kan man rent faktisk snart købe Bio-LNG i Sverige, hvis man partout skal sætte ild til noget grøn gas for at lave sukker.

Læs også

Der kommer ikke mere grøn gas ud af ledningen
Ministeren burde også filosofere lidt over, hvor den grønne gas bliver af, hvis ikke den ryger til sukkerfabrikkerne. Så ryger den jo nemlig et andet sted hen og skubber noget fossil naturgas ud der.

Det har ministeren selv oplyst til Folketinget med henvisning til sit embedsværk, men det lader til at han har glemt, hvad han tidligere har sagt i sin nuværende iver efter at forsvare rørledningen.

Ministerens svar til Folketinget kan kort opssumeres sådan her: Der er en begrænset mængde grøn gas afgjort af statsstøtte. Røret giver hverken mere eller mindre, men kan eventuelt føre til, at der bliver produceret noget biogas på Lolland på bekostning af produktion andre steder i landet.

Nordic Sugars forbrug af gas vil ikke føre til øget produktion af biogas - og derfor vil den grønne gas, man eventuelt siger, de bruger, blive taget fra nogen andre, der så bliver mindre grønne.

Mener ministeren, at landmændene på Sydhavsøerne kun kan finde ud af at dyrke sukkerroer?

Martin Collignon
Medlem af Klimabevægelsen

Eller endnu kortere: Der kommer ikke mere grøn gas ud af ledningen og Nordic Sugars gasforbrug skal dækkes af 100 procent fossil naturgas.

Det betyder samtidig, at det er helt ligegyldigt om gassen er 50 procent grøn i 2030, hvilket kan illustreres med dette eksempel: Hvis mine hjemmedyrkede kartofler dækker halvdelen af mit forbrug, og jeg begynder at spise flere kartofler, så kommer der ikke automatisk flere kartofler i min køkkenhave.

Jeg er nødt til at dække hele mit ekstra forbrug ved at købe ekstra kartofler i supermarkedet. På samme måde bliver sukkerfabrikkernes nye gasforbrug dækket 100 procent af fossil naturgas. Enten ved Dan det og lyver, eller også er han ekstremt dårligt rådgivet af sit embedsværk.

Dans fantastiske rør
At Dan Jørgensen taler om at gassen kan blive 100 procent grøn i 2040 udstiller i øvrigt tydeligt, at regeringen har de lidt for lange briller på i en akut klimakrise, hvor det er de samlede udledninger, der tæller og ikke bare at vi når i nul i 2050. Derudover gør et fossilt gasforbrug på sukkerfabrikkerne i 2030 det sværere at nå 70-procentsmålet.

Havde man de kortere briller på ville man i øvrigt have konstateret at en LNG løsning ville have været klar fra næste år. Nu skal vi vente til 2024 før Dans fantastiske rør kan frigøre sukkerfabrikkerne fra kul og olie. Der giver cirka 100.000 tons CO2 ekstra på vejen mod 2030, men hvem tæller?

At ministeren mener, at der er flere tusind arbejdspladser på spil er i øvrigt en hån mod Lolland og Falster. Mener ministeren, at landmændene på Sydhavsøerne kun kan finde ud af at dyrke sukkerroer?

Hvis man var oprigtigt interesseret i at skabe fremtidssikrede jobs på Lolland og Falster, så ville man arbejde for at sikre nogle elnettariffer, der afspejlede at omkostningerne er små, når strømmen kun skal flyttes kort fra vindmølle til forbruger.

Det vil give billigere strøm på de grønne sydhavsøer og grobund for en massive nye innovative virksomheder, der kan udnytte energien fra vind og sol, og dertilhørende produktionsarbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Martin Collignon

Klimaiværksætter
b.sc. i International Business (CBS 2013)









0:000:00