Anmeldelse af 
Jakob Nielsen

Den 51-årige anmelder: Uffe Elbæk er manden, der vidste for meget – men hvad vil han gøre ved det?  

To generationer – far og datter – anmelder Uffe Elbæks nye bog. Læs her hvad den ældre anmelder synes om bogen, hvor forfatteren går på jagt efter sin egen idealisme. 

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jakob Nielsen
Tvivl, håb og handling – opfordring til en venlig revolution
Uffe Elbæk
Forlaget Ti Vilde Heste, udkommer 1. september

 

Denne anmeldelse er skrevet af Altingets chefredaktør, 51-årige Jakob Nielsen
Læs hvad hans 18-årige datter mener om den samme bog her


Udgangspunktet for Uffe Elbæks nye bog er både smukt og deprimerende.

Han fik en e-mail fra en gammel ven, den nu 93-årige iværksætter Dee Hock, som i sin tid opfandt Visa-kortet.

Uffe Elbæk insisterer på, at håb faktisk er en strategi

Vennen stillede et helt enkelt, men også meget dybt spørgsmål: Hvordan har det påvirket Uffe Elbæk at arbejde med politik i så mange år? Og endnu mere direkte: ”Tror du stadig at den omfattende, systemiske forandring, du engang drømte om, er mulig?”

For en sjælden gangs skyld manglede Elbæk ord. Han vidste ikke, hvad han skulle svare. Han havde lyst til at svare ja. ”Men jeg kunne ikke. Jeg vidste for meget,” skriver han.

Mens Uffe Elbæk gik rundt og funderede, fik han en ny besked: Dee Hock var død.

 Og så begav manden, der vidste for meget, sig ud på en lang rejse for at finde svaret. Han opsøgte kloge mennesker fra sin omgangskreds og fra sin fortid for at genfinde håbet. Det lyder næsten som en film, men er nu i stedet blevet til en bog: ’Tvivl, håb og handling – opfordring til en venlig revolution’.

 

Læs også

Man kan sige meget om Uffe Elbæk, men han har en gudsbenådet evne til at samle flyvske tanker og fornemmelser i en opbyggelig fortælling.

Jorden går under!

Jeg bruger ordet ”gudsbenådet” helt bevidst, for selv om religion fylder meget lidt i Uffe Elbæks univers, så er det næsten med prædikantens evne til at mobilisere, at han gennem 200 sider opildner læseren til at tro på den fremtid, der ligger og venter på os, hvis vi tør gribe den. Han kan næsten ”mærke sandhedskraften være til stede i rummet”. Og Uffe Elbæk insisterer på, at håb faktisk er en strategi.

Lige som de dygtigste prædikanter bruger han Armageddon som det modbillede, hans vision skal spejle sig i. Dog med den afgørende forskel, at Elbæk håber på og kæmper for et paradis på denne side af Jordens undergang.

 

Folk tror, vi sidder og drikker urtete, og at vores politik afhænger af, hvem der lige ventilerer teposen

Uffe Elbæk
Sagt i valgkampen 2015

Jeg bliver både inspireret, rørt og oplyst undervejs. Det er en klog bog, Uffe Elbæk har skrevet. Men alligevel er der en tvivl, der nager under læsningen. Måske rækker den tilbage til første gang, jeg mødte Uffe Elbæk. Det var op til folketingsvalget i 2015, og jeg interviewede ham til Politiken.

Han red på en bølge af opbakning til sin klimadagsorden, men der var også mange, der lyttede med skepsis på hans snak om kødfri dage, fritgående dyr i naturen og lavere arbejdstid (som i parentes bemærket er blevet helt gængs politik siden dengang). Uffe Elbæks budskab var, at Alternativet var ”god damn seriøst”, som han udtrykte det.

”Folk tror, vi sidder og drikker urtete, og at vores politik afhænger af, hvem der lige ventilerer teposen. Men jeg kan godt sige dig, at det har været en meget styret proces hele vejen igennem.”

I dag ved vi, at den meget styrede proces flere gange er blevet helt afsporet af lige præcis mangel på styring. Måske blev der faktisk ventileret for mange teposer? Eller sagt på en anden måde: Ja, Elbæk er eminent til at fange og forme tendenser, men har vi tid til Uffe Elbæks ”venlige revolution”, mens både klimakrisen og biodiversitetskrisen raser lige ude i vores baghaver?

Er Uffe Elbæks rolle udspillet?

’Tvivl, håb og handling’ er godt skrevet, stort tænkt og let læst. Man får på ret kort plads en grundig indføring i de principper og erkendelser, der har drevet Uffe Elbæk både som iværksætter og som politiker. Og man kommer ikke uden om, at han har sat sig spor. Ikke bare ved effektivt at flytte klimaet højere op på dagsordenen, men eksempelvis også ved at åbne Kaospilot-uddannelsen, der stadig lever i bedste velgående og ved opfinde borgerforslag, der nu er en integreret del af den politiske proces på Christiansborg.

Spørgsmålet er alligevel, om Uffe Elbæks rolle som katalysator – eller prædikant om man vil – er udspillet, og om vi nu er nødt til at vende os mod det gammeldags, traditionelle system for at finde de løsninger, som åbenlyst er nødvendige?

 

Spørgsmålet er, om Uffe Elbæks rolle som katalysator – eller prædikant om man vil – er udspillet?

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Det spørgsmål giver bogen desværre ikke noget klart svar på. Tværtimod aner man en lille selvmodsigelse, når Uffe Elbæk på den ene side vil afskaffe hele den gamle modsætning mellem højre og venstre, men på den anden side fortsat begræder, at centrumvenstre ikke kunne holde sammen og danne regering efter den seneste valg.

Uffe Elbæk har et skarpt blik for, at demokratiet med alle dets institutioner ikke fungerer, hvis ikke borgerne også deltager. Hans bog er et opråb om deltagelse og engagement. Som midaldrende mand i et storforbrugende overflodssamfund kan man kun bakke op.

Fremtiden er på spil

Men som årene – og erfaringen – hober sig op, kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt Uffe Elbæks vigtigste rolle egentlig var den, han spillede ved klimavalget i 2015, og om den nye bog derfor mere er gravskrift end kampskrift.

Uanset hvilken tilgang man vælger, er bogen værd at læse. Det er fremtiden, der er på spil.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), fhv. kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

0:000:00