Eksperter skyder populært klimaforslag ned: Landbrugets CO2-afgift skal ikke lægges i køledisken
En afgift på fødevarerne i køledisken giver ikke et meningsfuldt bidrag til opfyldelsen af de danske klimamål, vurderer regeringens ekspertgruppe for en CO2-afgift på landbruget. I stedet foreslår eksperterne tre modeller for en afgift på landbrugets produktion.
Frida Flinch
JournalistElla Hjalmsrud Jørgensen
JournalistHvis politikerne gerne vil nå de danske klimamål, bør de lægge en afgift direkte på landbrugets udledninger af drivhusgasser og ikke på fødevarerne i køledisken.
Sådan lød det fra regeringens ekspertgruppe for en grøn skattereform, da den præsenterede sine anbefalinger onsdag.
Alt i alt var det ikke noget, der skabte stor jubel i ekspertgruppen.
Michael Svarer
Økonomiprofessor og formand for ekspertgruppen for grøn skattereform
En produktionsafgift på 750 kroner per udledt ton drivhusgasser er ifølge ekspertgruppens beregninger 14 gange så effektiv for klimaet som en forbrugsafgift.
“Alt i alt var det ikke noget, der skabte stor jubel i ekspertgruppen, så vi har valgt at gå videre uden en forbrugsafgift,” sagde formand for ekspertgruppen Michael Svarer, der også er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Idéen om at lægge en afgift direkte på fødevarerne i køledisken har ellers været genstand for stor debat på Christiansborg.
Især Venstre, Radikale og Moderaterne har talt varmt om muligheden for at lade forbrugerne betale for fødevarernes klimabelastning, og med dannelsen af SVM-regeringen blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at Svarer-udvalget skulle undersøge muligheden nærmere.
Udledninger rammes skævt
Men det er altså ikke en idé, som eksperterne bakker op om.
En afgift på forbruget tilskynder nemlig ikke landbruget til at udvikle mere klimavenlige produktionsmetoder.
”Det er ikke særlig samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt,” forklarede Michael Svarer på onsdagens pressemøde.
Forbrugsafgiften omfatter nemlig ikke den danske fødevareeksport eller importen af de udenlandske varer, der bliver brugt i landbruget.
Derfor vurderer udvalget, at en afgift på produktionen beskatter de reelle drivhusgasudledninger mere præcist og dermed bidrager mere til opfyldelsen af de danske klimamål.
Tre modeller
På pressemødet præsenterede ekspertgruppen i stedet tre modeller for, hvordan en CO2e-afgift på landbruget kan komme til at se ud.
Modellerne strækker sig fra en hård afgift på landbruget på 750 kroner per udledt ton CO2e til en mere lempelig model, hvor landbruget kun skal betale 125 kroner per ton. I alle tre modeller anbefaler eksperterne desuden at supplere afgiften med tilskud til landbruget.
Det er nu op til politikerne, hvilken model de vælger at pålægge de danske landmænd.
”Hvilken model, man foretrækker, vil være et politisk valg. Fradrag og tilskud kan fortolkes som samfundets pris for at reducere den økonomiske belastning på landbruget og adressere risikoen for lækage," udtaler Michael Svarer i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.
Svarer-udvalgets anbefalinger vil blive drøftet i en grøn trepart bestående af regeringen, fagbevægelsen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Concito.
Treparten skal foreslå konkrete løsninger til en klimaafgift på landbruget baseret på Svarer-udvalgets anbefalinger og skal senest være færdig i juni 2024.
”Nu vil jeg nærlæse rapporten, som indgår i det videre arbejde i grøn trepart, hvor vi skal finde bredt, funderede og langsigtede løsninger på Danmarks klima- og naturudfordringer. Løsninger som skal sikre, at vi udvikler – ikke afvikler – den danske fødevareproduktion og beholder arbejdspladser i hele landet”, siger økonomiminister Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen.