Professor: Afsmeltning af havis kan have fatale konsekvenser for det globale klima
Hvis havisen i Arktis bliver endnu mindre, kan vi risikere, at havcirkulationen og dermed Golfstrømmen svækkes, hvilket vil have nær katastrofale konsekvenser for det globale klima, skriver Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Marit-Solveig Seidenkrantz
Professor, Institut for Geoscience, Aarhus UniversitetNår talen falder på Arktis, får vi ofte associationer til uberørt natur, store vidder og bjergtagende skønhed. Vi kender dog også alle til den smeltende havis, og de fleste har hørt, at klimaforandringerne i Arktis sker endnu hurtigere end i resten af verden.
Med isbjørnene som eksempel, er vi også blevet klar over, at økosystemerne i Arktis er pressede. På denne måde påvirkes Arktis i særlig grad af vores industrialiserede levevis og de klimaforandringer, de medfører.
Arktis er hjem for mange mennesker og danner livsgrundlaget for endnu flere, så klimaforandringer i Arktis påvirker mange mennesker direkte. Både opvarmningen af luften og vandet, havisens forsvinden samt gletsjerafsmeltning påvirker økosystemerne.
Allerede nu ser vi, at fiskeriet omkring Grønland er påvirket, omend det mildere klima dog også har betydet, at det er lettere at drive landbrug i Sydvestgrønland.
Det er vigtigt, at de folkevalgte træder i karakter, men også at ingen forventer, at alt kan klares fra centralt hold
Marit-Solveig Seidenkrantz
professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Det mildere klima påvirker også infrastrukturen i Arktis, hvor transport i Grønland om vinteren mange steder sker med hundeslæde og snescooter. Når vinterhavisen i kystområderne bliver tyndere, gør det transport over isen risikabel; isen er her for tyk til sejllads, men for tynd til hundeslæde og snescooter.
Men klimaforandringerne i Arktis påvirker også i høj grad resten af Verden. Vi ved alle, at smeltning af indlandsisen i Grønland øger vandstanden i verdenshavene.
Den højere vandstand er et alvorligt problem, ikke mindst i forbindelse med et mere ekstremt vejr fremover, hvor risiko for stormfloder øges. Men indlandsisens afsmeltning er ikke den eneste måde, hvorpå Arktis påvirker vores klima og livsbetingelser – og måske er et stigende havniveau ikke engang det største problem.
En ond cirkel
Havis reflekterer lyset fra solen og mindsker derved jordens opvarmning. Det store tab af havis, som vi har set over de seneste årtier, forstærker derved opvarmningen af vores klode, hvilket naturligvis igen betyder yderligere afsmeltning af havis. Derved er vi kommet ind i en ond cirkel.
Men lige så vigtigt er det, at ændringer i havisens udbredelse påvirker den globale havcirkulation. Havis indeholder nemlig næsten ingen salt, så når det saltholdige havvand ved overfladen fryser til is, vil det omliggende vand få tilført salt fra det vand, der fryser. Derved øges massefylden af vandet (jo mere salt, jo tungere er vandet), som synker til bunds.
Denne bevægelse starter en kædereaktion, da det synkende vand skubbes mod syd og flyder som en strøm dybt i oceanet fra Arktis, gennem Atlanten og helt ind i Stillehavet.
Til gengæld trækkes varmt vand fra syd op gennem Atlanten. Dette fører til Golfstrømmen, som bringer varme og fugtighed til Nordvesteuropa.
Det er derfor i høj grad Golfstrømmen, som giver os det milde klima i Danmark, og som gør os til et så betydningsfuldt landbrugsland. Det er også en gren af Golfstrømmen, som gør klimaet i Vestgrønland mildere end det i Østgrønland, og som er årsagen til det milde klima i Færøerne.
Vi kender endnu ikke nok til de forhold, der for alvor svækker Golfstrømmen
Marit-Solveig Seidenkrantz
professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Hvis havisen fremover bliver endnu mindre, kan vi risikere, at havcirkulationen og dermed Golfstrømmen svækkes, hvilket vil have nær katastrofale konsekvenser for det globale klima – både i Arktis og på lavere himmelstrøg.
Geologiske data af tidligere klimaændringer viser, at en svækkelse af Golfstrømmen kan ske meget hurtigt – faktisk over få årtier og derved meget hurtigere end havspejlsstigningerne.
Men vi kender endnu ikke nok til de forhold, der for alvor svækker Golfstrømmen, og det er svært at vurdere risikoen for at dette sker i den nærmere fremtid.
Bevidsthed om klimaaftryk
Når vi nu ved, hvor vigtigt klimaet er i Arktis, både for befolkningen i Arktis, men i høj grad også for hele kloden, hvad kan vi så gøre?
Da klimaet i Arktis er så tæt forbundet med det globale klima, er det globale løsninger, vi skal finde. Det er vigtigt, at alle lande hver især arbejder hen mod opfyldelsen af Paris-aftalen. Men det er også essentielt, at vi som enkeltpersoner både privat og gennem vores arbejde konstant er beviste om vores klimaaftryk.
Det kan føles uoverskueligt og nyttesløst for den enkelte, når man kun er en lille brik i spillet. Men hvis vi alle trækker i samme retning med små og store tiltag, vil vi se store fremskridt.
Samtidigt skal det politiske system, erhvervsorganisationer og interesseorganisationer forstå, at når man forhindrer eller udskyder klimatiltag, kan det ganske rigtigt give en lille og kortvarig økonomisk gevinst; men det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser både for samfundet og for den enkelte, når klimaforandringerne bliver endnu større, og det bliver nødvendigt med endnu dyrere og gennemgribende investeringer.
Derfor er det vigtigt, at de folkevalgte træder i karakter, men også at ingen forventer, at alt kan klares fra centralt hold.
Manglende viden
Som led i disse tiltag vil udvikling af nye klimaløsninger være af afgørende betydning. Men det vil også være vigtigt at lære de mere præcise sammenhænge og konsekvenser af klimaforandringerne bedre at kende.
Selvom vi har en rigtig god forståelse af det overordnede klimasystem, og forskningen tydeligt har vist, at vi skal gøre noget nu, så mangler vi stadig viden for at finde nye løsninger.
Vi ved ikke om et ekstremt år, som det vi har oplevet i 2023, kan resultere i vedvarende klimaforandringer
Marit-Solveig Seidenkrantz
professor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Vi ved for eksempel endnu ikke, under hvilke omstændigheder klimaet kan tippe over til et helt andet niveau, eller hvordan dette kan påvirke vores miljø og livsbetingelser.
Vi ved heller ikke om et ekstremt år, som det vi har oplevet i 2023, kan resultere i vedvarende klimaforandringer. Et eksempel er netop vores manglende viden om, hvordan Golfstrømmen forandrer sig over tid, hvilket kræver, at vi undersøger, hvordan og hvorfor den har varieret i fortiden – vi bliver nødt til at forstå, hvad der trigger ændringerne, og hvor hurtigt de kan ske.
Samtidig med at vi gennemfører en bred vifte af klima-tiltag, er det derfor vigtigt at blive ved med at forske både i selve klimasystemet samt i nye løsninger.
Vi kan kun løse klimakrisen, hvis vi investerer både i grundforskning, som søger at forstå processer og konsekvenser, og udvikling af teknologiske og samfundsmæssige løsninger.
Hvordan påvirker klimaudfordringerne Arktis?
Selvom vi med god grund har haft blikket rettet mod syd denne sommer, er klimaforandringernes påvirkning mod nord signifikant for krisens videre udvikling.
Men hvilke udviklinger ser vi tage form i Arktis? Hvordan påvirker klimakrisen Arktis og dets rolle globalt? Hvad kan vi gøre for at begrænse skaderne? Og er der overhovedet noget positivt at sige om situationen?
Det søger Altinget Arktis svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører vil komme med deres perspektiv på emnet.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].