Professor: Livet på Svalbard sker på permafrostens præmisser

Så længe lufttemperaturen er positiv om efteråret, kan aktivlaget være aktivt, og om det samtidig vandmættes med regn og ligger på en fjeldside, kan der opstå skred, hvor hele aktivlaget skrider ned.

Planetens klimatiske hotspot

Den opvarmning, som lige nu foregår i Arktis, afspejler sig også i permafrosten. Svalbard er planetens klimatiske hotspot, hvor opvarmningen i de nordøstligste dele er op til syv gange højere end gennemsnittet for resten af verden.

Og heroppe på Svalbard har vi den varmeste permafrost så langt mod nord, typisk med permafrost temperaturer helt op mod -2,5 grader i 20 meters dybde. Så hvordan påvirker denne nye klimatiske situation samfundet heroppe, og hvad gør vi for at tilpasse os de ændrede forhold?

Længere og varmere efterår, hvor aktivlaget ikke fryser, og nogle gange også med regnstorme, er opskriften på stor skredaktivitet i vandmættede aktivlag.

Alle huse og veje i Longyearbyen er bygget på permafrost

Hanne Hvidtfeldt Christiansen
Professor i fysisk geografi, Universitetssenteret på Svalbard

Da vi i efteråret i oktober og november 2016 havde to regnstorme i Longyearbyen, hvor vi fik 18 og 75 millimeter regn (hvilket er en stor del af de 200 til 300 millimeter, der årligt falder her), blev det meget klart, at lokalsamfundet har behov for direkte adgang til information om, hvor varmt og hvor fugtigt aktivlaget er. Det havde vi ikke i 2016.

Myndighederne besluttede at evakuere store dele af Longyearbyens befolkning. Dette er ikke let, når der ikke findes særlig mange alternative steder at indkvartere indbyggerne, og slet ingen mulighed for at flytte mennesker til den nærmeste by.

Derfor er vi nu ved at etablere et permafrost- og vejrovervågningssystem i Longyearbyen, som skal være et vigtigt værktøj for myndighederne i forbindelse med for eksempel regnstorme og andre ekstremvejrs hændelser.

Digitalt overvågningssystem

Systemet består af permafrost temperaturmåling i borehuller i fjeldsiderne over Longyearbyen, for at kunne følge med i hvor tykt aktivlaget er. Men også for at vide hvornår det er aktivt, altså tøet op, og hvornår det begynder at fryse om efteråret. Også vandindholdet i aktivlaget måles, ligesom lufttemperatur og nedbørsmængde registreres i hele området.

Alle disse vigtige målinger samles i et digitalt overvågningssystem, som giver både myndigheder, forskere og studenter umiddelbar adgang til at følge med i, om der kan være fare på færde i fjeldskråningerne.

Det kan imidlertid være svært at vide ved blot at se på observationerne, så derfor skal målingerne også bruges til at modellere, om der opbygges risiko for aktivlagsskred, og til at finde lokale grænseværdier som indikerer, hvornår skred kan forventes at gå.

På den måde udvikles løbende et system, som med tiden kan videreudvikles til at blive et egentligt varslingssystem. Vi bruger lokalt udviklet IoT teknologi til overføring af data direkte fra borehullerne rundt om i byen til overvågningssystemet, så vi har direkte, sikker og hurtig dataoverførsel.

Og vi arbejder i øjeblikket også med at udvikle det digitale overvågningssystem sammen med forskellige lokale brugere, så systemet bliver mest mulig brugbart.

Arbejdet viser tydeligt, at der er behov for lokalt tæt samarbejde mellem forskning, teknologifirmaer og myndigheder for at etablere et brugbart og fremtidssikret værktøj.

Sikring af lokalsamfund

Det er imidlertid ikke kun i fjeldsiderne over Longyearbyen, at der er udfordringer. Alle huse og veje i Longyearbyen er også bygget på permafrost. Derfor er det også vigtigt i fremtiden at kunne udbygge vores overvågningssystem til også at kunne vise permafrostens øjeblikkelige tilstand i og under den kritiske infrastruktur.

Forhåbentligt bliver det muligt for endnu flere studenter at være med til at assistere lokalsamfund som Longyearbyen

Hanne Hvidtfeldt Christiansen
Professor i fysisk geografi, Universitetssenteret på Svalbard

For at få mest mulig data til vores overvågningssystem, arbejder vi også med at inddrage Longyearbyens befolkning i indsamling af supplerende data fra deres hjem.

Dette skal foregå ved, at interesserede indbyggere sætter små vejrstationer op ved sine boliger, så vi kan få mere viden om lokale variationer i nedbør, som for eksempel falder under regnstorme, men også om lokale variationer i lufttemperatur. Det er desuden meningen at indsamle information om, hvordan permafrosten har det, der hvor vi bor i Longyearbyen på samme måde.

Heldigvis er det også meget positivt at se hvor mange af vores studenter ved Universitetssenteret på Svalbard (UNIS), som meget gerne vil være med i vores ambition om at forstå og overvåge permafrosten og klimaet i Longyearbyen bedst muligt.

Dette bidrager de allerede til som del af de permafrost- og meteorologikurser, som de studerer ved UNIS.

Men forhåbentlig bliver det også muligt for endnu flere studenter at være med til at assistere lokalsamfund som Longyearbyen, ved at analysere permafrost data eller på andre måder bidrage til, at vi hurtigere får opbygget de værktøjer som trænges for fortsat at kunne leve trygt, baseret på viden om hvordan klimaændringerne påvirker den permafrost, som vi bor og lever på i Arktis.