Uddannelseschefer: Skoler står alene med svære beslutninger om grønne investeringer

På kollisionskurs

En opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at mens hele 89 procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser forventes at fuldføre deres uddannelse, så forventes kun 59 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne at fuldføre deres.

Erhvervsskolerne har på grund af vigende elevsøgning de senere år afskediget cirka 800 lærere, hvilket efterlader sektoren i et betydeligt videns-vakuum.

Per Nørregaard og Kristian Sylvester-Hvid

Erhvervsskolerne har på grund af vigende elevsøgning de senere år afskediget cirka 800 lærere, hvilket efterlader sektoren i et betydeligt videns-vakuum, med et markant ressourcedræn og investeringsefterslæb som direkte konsekvens heraf.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at den negative udvikling i elevbestanden og stigende enhedsudgifter har betydet, at erhvervsskolerne siden 2010 har mistet 1,8 milliarder kroner i bevillinger, svarende til en nedgang på 22,8 procent.

Dette udfordringsbillede er i sig selv gravalvorligt. Men den forestående kollision består i, at alene industrien forventer, at den grønne omstilling i perioden fra 2023-2035 vil kræve op mod 55.000 specialiserede ikke-faglærte medarbejdere, samt yderligere 100.000 faglærte medarbejdere.

Den teknologiske udvikling peger lige nu i mange forskellige retninger.

Det udfordrer erhvervsskolerne i forhold til at kunne kvalificere valget af de vigtige teknologiinvesteringer, som skal være med til at ruste fremtidens medarbejdere til at kunne udmønte den grønne omstilling.

Håbet er grønt

Med regeringens varslede redningsplanke til erhvervsuddannelsessektoren, i form af en varig økonomisk saltvandsindsprøjtning fra 2024 og frem, er der dog et håb for, at erhvervsuddannelserne fortsat kan udvikles og fremtidssikres.

Særligt positivt er det, at Børne- og Undervisningsministeriet for nyligt har anmodet Finansudvalget om at tilføre 100 millioner kroner allerede i 2023, som et særtilskud til erhvervsuddannelser inden for de teknologitunge uddannelser.

Det er positivt, at flere fonde melder sig på banen i forhold til at styrke erhvervsskolernes arbejde med blandt andet den grønne omstilling.

Per Nørregaard og Kristian Sylvester-Hvid

Erhvervsskolerne ser frem til at gribe de muligheder som kommer i forlængelse heraf, og der er ingen tvivl om, at skolerne bærer et stort ansvar for at skabe attraktive og teknologirelevante studiemiljøer, som kan være med til at understøtte læring og trivsel på erhvervsuddannelserne.

Skolerne ser også frem til, at børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye (S), kommer med tiltag, som måske kan få flere unge til at overveje en teknisk erhvervsuddannelse, herunder senest med det nyeste folkeskoleudspil, med øget praksisfaglighed og juniormesterlære.

I 2022 udloddede Børne- og Undervisningsministeriet en grøn pulje på 100 millioner kroner til erhvervsskolerne.

Men med knap 100 meget forskellige institutioner og endnu flere forskellige erhvervsuddannelser og specialiseringer blev midlerne fordelt, ikke overraskende, med ret stor spredning og dermed også udjævning af midlerne.

Den grønne omstilling er ikke gratis. Tværtimod. Derfor er det også positivt, at flere fonde melder sig på banen i forhold til at styrke erhvervsskolernes arbejde med blandt andet den grønne omstilling.

Men i hvilken retning skal den enkelte institution kigge? Og er det muligt for den enkelte institution at tage de svære beslutninger om teknologiinvesteringer alene?

Spring rammerne for partnerskab

Vi peger på, at det kan være nødvendigt at springe de traditionelle rammer for partnerskaber.

For eksempel ved at tænke vidensproducerende organisationer sammen med institutioner, der udbyder erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

En partnerskabsmodel kunne tage afsæt i et samarbejde mellem erhvervsskolerne, virksomheder og GTS-institutterne, erhvervsakademierne eller universiteterne, hvor etablerede teknologicentre skulle formidle omstillingsteknologierne i spændingsfeltet mellem forskning og faglærte specialister.

Det kan være nødvendigt at springe de traditionelle rammer for partnerskaber.

Per Nørregaard og Kristian Sylvester-Hvid

Et konkret eksempel er en vision om at etablere et center for elektrisk fremdrift på TEC Hvidovre, som blandt andet uddanner både mekanikere og chauffører.

Transportsektoren står for cirka 25 procent af den samlede CO2-udledning i DK. De nye grønne teknologier er en forudsætning for at nå de politiske målsætninger om CO2-reduktioner, men de skaber samtidig et betydeligt kompetenceudviklingsbehov i transportbranchen.

Målsætningen er, at de grønne transportteknologier skal integreres i de eksisterende værksteder og implementeres i undervisningen, så elever, lærlinge og kursister kan komme tæt på teknologierne.

Vidensinstitutionerne, som for eksempel Teknologisk Institut, har dybdeviden og kompetencerne til at kunne rådgive TEC om konkrete teknologiinvesteringer, men kan også understøtte kompetenceudviklingsprogrammer for faglærere og bidrage til teknisk specialisering af lærlinge og voksne faglærte.