Danske Professionshøjskoler: At være vidne til uddannelsesdebatten er som at se et trafikuheld i slowmotion

At iagttage disse års uddannelsespolitiske debat om dimensionering, og hvordan vi uddanner til samfundets behov, er lidt ligesom at være vidne til et trafikuheld i slowmotion.

De fleste ser det uundgåelige, men ingen synes for alvor i stand til at ville forhindre katastrofen. Det er ikke afgrænset uddannelsesproblem, men et stort samfundsproblem.  

Ingen synes for alvor i stand til at ville forhindre katastrofen

Stefan Hermann
Rektor, Danmarks Professionshøjskoler

Katastrofal og stigende mangel på arbejdskraft

Tallene taler ellers deres tydelige sprog. I 2030 vil der mangle 13.700 pædagoger, 13.100 lærere og 8.200 sygeplejersker, hvis der ikke gøres noget. Det viser en analyse, som Damvad Analytics har lavet for Danske Professionshøjskoler.

Allerede i dag er der i hele landet udfordringer med at rekruttere uddannede medarbejdere til disse fag. Eksempelvis er hver femte person på lærerværelset i dag ikke uddannet lærer.

På dagtilbudsområdet skærper indførelsen af minimumsnormering kravene til uddannet personale, og på sundhedsområdet kan ingen være i tvivl om, at situationen er presset. Her lukkes i disse uger flere steder i landet stuer ned pga. mangel på uddannet personale – og data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at næsten hvert andet forsøg på at rekruttere en sygeplejerske er forgæves.

På det specialiserede socialområde er manglen på uddannede social- og specialpædagoger tilsvarende stor.

Historien beviser, at forandring er muligt

Når det ser allermest kritisk ud, skal man ihukomme, at vi før har magtet betydelige udfordringer, at større uddannelsespolitiske forandringer godt kan lade sig gøre. Det viser historien.   

For cirka 10 år siden lød et mantra, at vi ikke kan blive kloge nok, hvilket bl.a. resulterede i en regeringsmålsætning fra 2011 om, at 60 procent af en årgang skulle have en videregående uddannelse. Meldingen kom i kølvandet på en række forsknings- og uddannelsespolitiske vækstår og konsoliderede et stigende optag på de videregående uddannelser.

Siden fulgte opbremsningen, da det viste sig, at en del uddannelser havde for høj ledighed, og blev beskyldt for ikke at være relevante i forhold til arbejdsmarkedets behov.

I dag roser både Dansk Industri og Dansk Erhverv da også indførelsen af den ledighedsbaserede dimensionering og i debatten foreslås forskellige former for justeringer som eksempelvis skelnen i forhold til geografi og niveauer (nationalt versus institutioner).

Dimensionering er på mange måder et nødvendigt redskab i et uddannelsessystem, fordi uddannelse til arbejdsløshed ofte både er et menneskeligt og samfundsøkonomisk problem, som ikke kommer nogen til gode.

Det bør derfor altid være et uddannelsespolitisk mål som altovervejende hovedregel at uddanne unge mennesker til det, der efterspørges på arbejdsmarkedet velvidende ligningen aldrig kan eller skal gå op. Og det er et velkendt redskab: Dimensionering har således også i mands minde været et naturligt vilkår for professionsuddannelserne.

Men dimensionering er også utilstrækkeligt og må ikke være det eneste redskab i de kommende år. Der er brug for egentlige strukturelle virkemidler.

Men dimensionering er også utilstrækkeligt og må ikke være det eneste redskab i de kommende år. Der er brug for egentlige strukturelle virkemidler.

Stefan Hermann
Rektor, Danmarks Professionshøjskoler

Omskoling af ledige akademikere er midlertidig løsning

Ét er at skrue op for omskolingen af nyuddannede akademikere til fag, hvor de hurtigt kan finde job. I disse år mærker vi på professionshøjskolerne en stor interesse for at udskifte akademikerledighed med et job som eksempelvis pædagog eller lærer, hvor ledigheden er lav.

I Københavns Kommune er over 40 procent af dagpengemodtagerne akademikere. Her er merituddannelser et godt værktøj, men udover en kærkommen og vigtig vækst i hovedstadsområdet er det fortsat et fåtal, der uddannes fra meritpædagog- og meritlæreruddannelsen for den sags skyld.

Set i den store sammenhæng er merituddannelser en midlertidig løsning, der naturligvis heller ikke er samfundsøkonomisk optimal idet to videregående uddannelser finansieres til de samme mennesker. Derfor bør det langfristede hovedfokus være på den såkaldte fødekæde fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.

Derfor bør det langfristede hovedfokus være på den såkaldte fødekæde fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.

Stefan Hermann
Rektor, Danmarks Professionshøjskoler

Investér i økonomisk løft af professionsuddannelser

Et andet redskab at investere i uddannelserne. Der er brug for at gøre uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver og andre bedre og mere attraktive. Uddannelserne skal i stigende grad være et naturligt og attraktivt valg – også for de dygtigste STX-elever, som i stigende grad i dag søger mod universiteterne.

I dag er der desværre mange tomme pladser på både lærer- og pædagoguddannelserne. Og på sygeplejerskeuddannelsen er der også udfordringer med at skaffe nok praktikpladser, og om lidt frygter vi på baggrund af konflikter og pres på sundhedsområdet, at der mangler kvalificerede ansøgere.

Partierne på Christiansborg har netop sikret en historisk investering i lærerudddannelsen på 125 mio. kr. om året. Men der er også brug for investeringer og et kvalitetsløft af de øvrigeuddannelserne gennem en investering på 600 millioner kroner om året, som også kan være med til at tiltrække flere ansøgere ligesom færre vil falde fra uddannelsen undervejs.

Partierne på Christiansborg har netop sikret en historisk investering i lærerudddannelsen på 125 mio. kr. om året. Men der er også brug for investeringer og et kvalitetsløft af de øvrige uddannelser, som også kan være med til at tiltrække flere ansøgere ligesom færre vil falde fra uddannelsen undervejs.

I de snart 14 år jeg har været rektor, har man politisk aldrig for alvor prioriteret et økonomisk løft af disse uddannelser, der grunder professioner, som er rygraden i vort samfund.  

Import af international arbejdskraft

Herudover er der et spørgsmål, som bør runge hos alle, som vil tage ansvar i dansk uddannelsespolitik. Hvor skal de unge komme fra? I løbet af de seneste 25 år er søgningen mod de gymnasiale uddannelser og særligt stx eksploderet.

Det er ikke et problem i sig selv. Men problemet opstår, når en voksende del af stx’erne søger mod universiteterne, mens en stagnerende andel søger mod lærer-, pædagog-, sygeplejersker- og socialrådgiveruddannelserne, der retter sig mod områder, hvor der er omfattende mangel på arbejdskraft.

Konkret er der sket en stigning på 147 procent blandt optagne med STX-baggrund på de akademiske bacheloruddannelser, mens den tilsvarende stigning på de fire store omtalte uddannelser kun er på 36 procent, altså fire gange så lidt.

Sagt lidt akademisk er man nødt til at fremme den relative værdi af disse professionsuddannelser i forhold til de akademiske uddannelser. Det er klogere end at kalde de unge for snobbede. Ud over dimensionering og andre virkemidler handler det om deres finansiering og kvalitet, og det handler ikke mindst om disse fags status og anseelse samt karriere- og udviklingsveje.

Ud over dimensionering og andre virkemidler handler det om deres finansiering og kvalitet, og det handler ikke mindst om disse fags status og anseelse samt karriere- og udviklingsveje.

Stefan Hermann
Rektor, Danmarks Professionshøjskoler

Konklusionen er, at ja, vi har brug for dimensionering. Dimensionering kan dog langt fra stå alene, hvis den uddannelsespolitiske ambition i Danmark er, at der skal uddannes til arbejdsmarkedets behov. Historien viser os, at der er brug for ambitioner og politisk vilje, hvis de ønskede forandringer skal ske.

Og for nu at lukke med en åbning: Det politiske Danmark kommer næppe udenom at overveje, hvilken arbejdskraft, der kan importeres blandt de mange ledige arbejdstagere i EU, og hvilken der ikke kan. Til at vurdere hvor digitalisering og teknologi kan erstatte mennesker, og hvor den ikke kan. Og lad mig afsløre: det er ikke nemt at forestille sig pædagoger eller skolelærere erstattet af ledige uden uddannelse eller danskkundskaber eller af robotter.