Borgmester: Jeg anerkender ikke billedet af en ældrepleje, der er gået i stykker

Jeg vil slet ikke negligere eksemplerne på, at mennesker ikke får den omsorg og respekt, som de har krav på, og som må forventes af plejepersonale. Det er jo dokumenteret gennem blandt andet skjulte optagelser fra plejehjem og fra pårørendes udsagn.

Men det er altid farligt at ophøje enkelteksempler til en generel sandhed. Og når regeringen argumenterer for nødvendigheden af en reform, bør den ikke gøre det på et bagtæppe af udelukkende negative historier, der bidrager til at tale hele området ned.

Afgørende hensyn

Jeg hejser dette flag ud fra to afgørende hensyn: Det ene er hensynet til fremtidens ældrepleje. For hvis vi også i fremtiden skal kunne yde en værdig ældrepleje, kræver det, at vi kan holde på medarbejderne og tiltrække yderligere og kvalificeret arbejdskraft.

Opnår vi det ved at tale området ned? Næppe! Det så vi alt for tydeligt, da der for et par år siden var debat om sygeplejerskers løn- og arbejdsforhold: Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen faldt drastisk, og det har bidt sig fast.

Snarere end en omsorgskrise står vi meget snart over for en bemandingskrise.

Tina Mandrup
Borgmester, Lejre

Det andet er hensynet til alle dem, som i dag arbejder i ældreplejen. For sproget og fremstillingen af de nuværende forhold giver et misvisende billede af alle vores mange dygtige og dedikerede social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker og ledere.

Mennesker, som hver dag møder ind, og som med faglighed og omsorg tager sig godt af vores ældre. Det er jeg ked af.

Og når vi hører om ét svigt på et plejehjem eller i hjemmeplejen, så skal vi huske proportionerne: Omkring 40.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Omkring 150.000 modtager hjemmehjælp, og flere end 140.000 modtager hvert år hjemmesygepleje.

Døgnet rundt ydes der altså mange timers pleje og omsorg, og det er klart, at der her – som i alle andre brancher, hvor mennesker er indblandet – sker fejl og fejlansættelser. Det skal vi kunne tale om. Men det må ikke være undtagelserne, der dominerer og bliver til den vedtagne sandhed.

For når det sker, er jeg oprigtig bange for, at det skræmmer ansøgere væk fra uddannelserne til vores ældreområde. Og det er indiskutabelt hér, vores allerstørste udfordring ligger.

En bemandingskrise

Snarere end en omsorgskrise står vi meget snart over for en bemandingskrise. I 2030 vil der være op imod 40 procent flere ældre over 80 år sammenlignet med i dag. I alt får vi i kommunerne behov for 19.000 flere medarbejdere blot for at fastholde det nuværende serviceniveau. Og allerede i dag har vi svært ved at rekruttere.

Jeg vil inderligt appellere til, at vi – ikke mindst politikere – fremover omtaler ældreområdet og vores medarbejdere i mere positive termer.

Tina Mandrup
Borgmester, Lejre

Det må være vores hovedfokus: Flere skal motiveres til uddannelse, og vi må skabe arbejdsvilkår, der gør jobbet attraktivt, og hvor opgaver og ressourcer passer sammen.

Derfor gælder det om at betone vigtigheden og værdien af at være eksempelvis social- og sundhedshjælper/-assistent eller sygeplejerske. I Lejre Kommune gør vi det ved at rette lyset mod de værdier, som vi har samlet under begrebet "værdighed i praksis".

Vi har arbejdet systematisk med værdighedsbegrebet i flere år – blandt andet igennem kompetenceudviklingsforløb tæt på praksis. Og vi har lige fået en million kroner fra staten til at styrke arbejdet med værdighed og hjemlighed i ældreplejen yderligere.

Pengene er – betegnende nok for min anke – bevilget fra en statslig pulje til "Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen".

Jeg vil inderligt appellere til, at vi – ikke mindst politikere – fremover omtaler ældreområdet og vores medarbejdere i mere positive termer.

At vi taler om forståelse snarere end forråelse. Forståelse for vores ældre og deres behov. Og forståelse for, at ressourcer, kompetencer og kvalitet følges ad. Og at vi husker proportionerne, når nye eksempler på uværdig pleje dukker op.

Det, tror jeg, vil styrke både tilliden til ældreplejen og lysten til at uddanne sig til et job, som bliver endnu vigtigere i årene, som kommer.