Siemens-rådgiver: Løsningen på kommunernes energispild ligger for næsen af os

Store prisstigninger på energi betyder, at kommunerne må finde ekstra penge til at holde deres bygninger i gang.

Derfor har politikerne enten bedt deres ejendomscenter om at finde pengene i de eksisterende budgetter, eller man har fundet penge til en ekstra bevilling.

Uanset hvad går pengene fra andre aktiviteter i kommunerne. Desværre er der intet der tyder på, at energipriserne i nærmeste fremtid falder til niveauet før krigen i Ukraine. Derfor er behovet for at reducere energispild i de kommunale bygninger større end nogensinde.

Kommunernes energireduktion er langsom

I januar 2022 udgav Rambøll analysen 'Energirenoveringsraten og rentable energi-renoveringer', som viser, at kommunerne i gennemsnit kun reducerede deres samlede energiforbrug med 1,7 procent per år i perioden 2010 til 2019. Særligt bekymrende er det, at 77 procent af den samlede reduktion skete i perioden fra 2010 til 2015.

Indsatsen og resultaterne indtil nu er slet ikke nok

Kurt Othendal Nielsen
Chefrådgiver, Siemens

Kun 23 procent af energibesparelsen ligger i perioden 2015 til 2019, hvilket indikerer, at de lavthængende frugter er høstet, og at det er blevet svært for kommunerne at finde yderligere energibesparelser.

Samtidig er de kommunale bygninger den største enkeltstående kilde til CO2-udledning, når man ser på kommunerne som virksomhed. Ofte er der tale om 60 til 80 procent af kommunens samlede udledning.

Det er derfor afgørende, at der sker en massiv indsats. Indsatsen og resultaterne indtil nu er slet ikke nok i forhold til FN's klimapanels seneste rapporter, der understreger, at vi skal øge både hastighed og omfang på den grønne omstilling for at leve op til målene i Parisaftalen.

Fem forhindringer for energieffektivisering

Efter at have arbejdet med kommuner i mere end ti år ser jeg fem tydelige udfordringer:

Første udfordring er, at kun få har mål for energibesparelse. Når der ikke er konkrete mål, bliver der ikke allokeret ressourcer til området.

Ifølge analysen 'Vurdering af kommunale bygningers energieffektivitet og indeklima', der er udarbejdet af Transition i november 2021, har 42 procent af kommunerne ikke årlige mål for energibesparelse.

Anden udfordring er manglende økonomisk prioritering. I de kommunale budgetforhandlinger står bygninger ofte nederst på listen – og de tildelte budgetter står ikke mål med det faktiske behov i forhold til vedligeholdelsesefterslæb, energieffektivisering og indeklima.

Løsningen er den såkaldte Esco-model, der er en offentlig-privat samarbejdsmodel

Kurt Othendal Nielsen
Chefrådgiver, Siemens

I analysen fra Rambøll svarer 57 procent af kommunerne, at de forventer, at kommunens omkostninger til energirenovering inden for de næste to år vil være de samme eller mindre. 18 procent svarer "ved ikke". Det betyder, at kun hver fjerde kommunerne forventer at øge aktivitetsniveauet de kommende to år.

Tredje problemstilling er, at der ingen plads er inden for den kommunale anlægsramme. I mange kommuner er de planlagte anlægsudgifter så høje, at der ikke er plads til energieffektivisering i større omfang.

Det betyder, at selvom der findes penge i kommunens kassebeholdning, så er det ikke muligt at gennemføre den ønskede energieffektivisering, fordi den kommunale anlægsramme er fuldt udnyttet.

For få hænder og manglende viden

Den fjerde udfordring er arbejdspresset i de kommunale ejendomscentre. I mange kommuner bruger medarbejderne i de kommunale ejendomscentre det meste af arbejdstiden på akutte vedligeholdelsesopgaver.

Hertil kommer den daglige drift af kommunens bygninger og de mange myndighedsopgaver. Resultatet er, at flere kommunale ejendomscentre giver udtryk for, at de har nået eller overskredet deres kapacitetsgrænse.