COK: Klæd ledere og medarbejdere på til at føre nærhedsreformen ud i livet

DEBAT: Nærhedsreformen bør sikre, at kommunale arbejdspladser har tid til at oversætte de nationale reformelementer. Ansatte skal kunne få de nye arbejdsformer ind under huden, mener COK.

Af Hanne Bak Lumholt
Direktør, Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)

I disse uger skyder Tårnby Kommune et ambitiøst udviklingsprojekt i gang.

De sender samtlige 330 medarbejdere på rådhuset afsted på et fælles forløb, hvor de skal lære at arbejde mere tværfagligt og tværsektorielt. De skal forstå hinandens arbejdsopgaver, udfordringer og rutiner. Og de skal udfordre hverdagens vaner og finde nye veje at gå – sammen.

Det er et godt eksempel på en af de kommuner, der tager opgaven med kompetenceudvikling alvorligt. De har besluttet sig for, at de vil arbejde meget mere på tværs af faggrænser og sektorskel, end de gør i dag. Og de har indset, at det kræver et fælles nyt mindset og fælles træning for alle i organisationen, hvis det skal lykkes.

Ansatte kan opleve nye arbejdsformer
På samme måde kræver en nærhedsreform, at man tager sig tid til at oversætte nationale reformelementer til lokal handling på de kommunale arbejdspladser. Medarbejdere og ledere skal have nye arbejdsformer og tilgange ind under huden.

Det kræver, at de udvikler nye lokalt forankrede løsninger sammen, og for en del medarbejdere vil det også betyde, at de skal have styrket nogle generalistkompetencer, der går på tværs af deres fag-faglighed.

Endnu ved vi ikke, hvad tiltagene omkring en nærhedsreform kommer til at indeholde. Men hvis bevægelsen bliver, at vi får færre nationalt udstukne retningslinjer og krav og flere centralt fastsatte rammer med plads til lokale løsninger, får frontmedarbejderne og de lokale ledere en ændret rolle, hvor de i højere grad end i dag selv skal være med til at definere, hvordan de vil sikre kvalitet i opgaveløsningen.

Hvor bliver der så især behov for at styrke kompetencerne? Her er tre konkrete bud, som – uanset hvordan en nærhedsreform kommer til at se ud – vil være vigtige kompetencer for fremtidens kommunale ledere og medarbejdere.

Forvaltning og myndighed
Også efter en nærhedsreform har vi brug for, at en række kerneopgaver bliver løst af dygtige lokalt forankrede medarbejdere, så vi kan sikre borgernes retssikkerhed og kommunens solide drift.

Der er nogle forvaltningsfaglige kernedyder, som ikke må smides ud med badevandet. Det betyder, at nogle medarbejdergrupper skal forstå værdien af opgaver, som de måske ikke tidligere har haft så meget fokus på.

Hvordan journaliserer, dokumenterer og vurderer man sagerne korrekt? Hvordan sikrer man, at alle borgere bliver behandlet lige for loven? Og hvad med datasikkerheden?

Hvordan tager man beslutninger på det rette lovgrundlag, samtidig med at man tager afsæt i borgerens behov? Her kræver det, at både den enkelte medarbejder og hele organisationen skærper fokus og dygtiggør sig.

Samarbejde på tværs
I COK underviser vi hvert år flere tusinde kommunale medarbejdere i, hvordan de kan styrke samarbejdet på tværs med afsæt i borgeren.

Hver faglige medarbejder kommer med sit fagligt værdifulde perspektiv – og nogle gange også hver deres lovgivning og budgetramme, som de skal følge. Hvordan får de dét til at spille sammen til borgerens bedste, hvis der ikke længere er de samme centralt fastlagte retningslinjer og krav at følge?

Det kræver, at de bliver endnu bedre, end de er i dag, til at analysere, udvikle og lede samarbejdsprocesser på tværs af faglige og organisatoriske skel. Vi har stadig brug for, at pædagoger, socialrådgivere og økonomimedarbejdere har hver deres stærke fag-faglighed. Men i fremtiden skal de i endnu højere grad end i dag også besidde nogle stærke generalistkompetencer og en solid relationel kapacitet.

Ledelse af forandringsprocesser
De kommunale ledere er helt centrale, når der skal skabes bæredygtige forandringer. De skal involvere medarbejdere og borgere, og de skal stå i spidsen for at udvikle og indarbejde nye arbejdsformer og rutiner i deres organisation.

Mange kommunale ledere oplever, at det at lede forandringsprocesser er den mest udfordrende og tidskrævende del af deres ledelsesopgave. De oplever ofte krydspres og udfordringer med at tilgodese forskelligrettede behov og hensyn i forandringsprocesserne. Ikke mindst mellemlederne spiller en vigtig rolle, hvis forandringerne skal lykkes – og i sidste ende føre til bedre og mere effektiv velfærd til borgerne.

Umiddelbart lyder al den snak om kompetenceudvikling i halen på en reform måske som noget, der er lidt "blødt" og svært at aflæse på bundlinjen. Men det kan faktisk have målbare konsekvenser og effekter. Det kræver bare, at vi tager læringen alvorligt og gør noget andet og mere, end vi plejer.

I Tårnby forventer de at få styrket det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde via deres udviklingsforløb med alle medarbejderne på rådhuset. Formentlig udvikler de også nogle nye, fælles kompetencer, som er nyttige den dag, hvor de skal til at tænke i nye samarbejdsformer og rutiner som følge af en nærhedsreform.

Forrige artikel Kooperationen: Mangel på lovgivning forhindrer borgere i at redde deres byer Kooperationen: Mangel på lovgivning forhindrer borgere i at redde deres byer Næste artikel S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor
Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

STØTTE: Sommerens aftale om et nyt syvårs-budget for EU indebærer en reduktion af Danmarks milliardstøtte fra EU’s strukturfonde. Til gengæld står Nordjylland til et stort ekstraordinært tilskud.