FH: Nærhedsreformen skal indlede et helhjertet opgør med overstyringen

Af Majbrit Berlau
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Når vi diskuterer nærhedsreformen, så er det svært at spotte store uenigheder. Vi er alle enige om, hvilke knapper reformen skal skrue på.

Fokus på kerneopgaven, lokalt manøvrerum, mindre kontrol og regelstyring. Mulighed for, at medarbejderne i mødet med borgeren kan tilpasse indsatsen efter borgerens behov.

Tillid til, at ledere og medarbejdere med udgangspunkt i deres faglighed kan udføre et godt stykke arbejde uden overdrevne proces- og dokumentationskrav. Det er nogle af vigtigste forventninger til reformen.

Flere års reformarbejde har lært os, at der ikke findes et enkelt tiltag, som kan realisere visionerne for nærhedsreformen.  

Majbrit Berlau
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det interessante er ikke, hvad vi skal med nærhedsreformen. Det interessante er, hvordan reformen kan ændre en styringsfilosofi, som har domineret det offentlige i mange årtier.

Hvis nærhedsreformen skal lykkes, skal den både konkretisere nærheden og gøre op med overstyringen i den offentlige sektor. Det kan kun ske ved en bred og helhjertet indsats fra alle parter i den offentlige sektor.

Vis tillid og sæt færre mål
FH lancerer snart en række visioner for den offentlige sektor og tiltag, der kan give inspiration til, hvordan nærhedsreformen kan gøre en reel forskel. Her vil jeg highlighte nogle af tiltagene:

Relationer i den offentlige sektor skal bygges på tillid. Fra centralt hold skal der anvendes få mål gennem hele styringskæden og sikres tilstrækkelig tid i lovgivnings- og implementeringsprocessen.

Her kan et kodeks for politisk handling, der blandt andet indeholder krav om medarbejderinddragelse og tidsfrister, sikre tålmodighed og ordentlighed.

Der skal vises tillid til ledere og medarbejdere. Det gøres ved at sikre, at de få mål fokuserer på faglig kvalitet tæt på borgerne og er tilpasset fagområderne i den offentlige sektor. Kvalitet skal defineres med udgangspunkt i fagligheden.

Hvordan målene indfries, bør være op til ledere og medarbejdere, som har faglig indsigt og kontakt til borgerne. Derfor skal de inddrages i formulering af mål og delmål.

Medarbejdere skal påtage sig øget ansvar
Omvendt skal ledere og medarbejdere tage det øgede ansvar på sig, når overstyringen fjernes. Det er kun naturligt, når der skrues ned for styringen og op for det faglige handlerum.

Vejen mod en større ansvarliggørelse kan være gennem "samskabt styring". Det betyder, at ledere og medarbejdere inddrages tættere i udviklingen og brugen af styringsredskaber.

Det kan også være gennem arbejdsfællesskaber, hvor kerneopgaverne sættes i fokus, og hvor alle tager medansvar for de beslutninger, som man træffer.

SU/MED-systemet er et naturligt afsæt til at sikre medarbejderinddragelsen. Systemet er flere steder en del af det strategiske arbejde mellem ledere og medarbejdere.

Samarbejdet er lige nu med til at sikre bedre implementering lokalt. Men der er plads til mere og bedre samarbejde.