FH: Nærhedsreformen skal indlede et helhjertet opgør med overstyringen

DEBAT: Hvis regeringens nærhedsreform skal lykkes, skal den konkretisere nærheden og gøre op med overstyringen i den offentlige sektor, skriver FH-næstformand Majbrit Berlau.

Flere års reformarbejde har lært os, at der ikke findes et enkelt tiltag, som kan realisere visionerne for nærhedsreformen, mener FH.Foto: Pressefoto/FH

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Majbrit Berlau
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Når vi diskuterer nærhedsreformen, så er det svært at spotte store uenigheder. Vi er alle enige om, hvilke knapper reformen skal skrue på.

Fokus på kerneopgaven, lokalt manøvrerum, mindre kontrol og regelstyring. Mulighed for, at medarbejderne i mødet med borgeren kan tilpasse indsatsen efter borgerens behov.

Tillid til, at ledere og medarbejdere med udgangspunkt i deres faglighed kan udføre et godt stykke arbejde uden overdrevne proces- og dokumentationskrav. Det er nogle af vigtigste forventninger til reformen.

Flere års reformarbejde har lært os, at der ikke findes et enkelt tiltag, som kan realisere visionerne for nærhedsreformen.
Majbrit Berlau
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det interessante er ikke, hvad vi skal med nærhedsreformen. Det interessante er, hvordan reformen kan ændre en styringsfilosofi, som har domineret det offentlige i mange årtier.

Hvis nærhedsreformen skal lykkes, skal den både konkretisere nærheden og gøre op med overstyringen i den offentlige sektor. Det kan kun ske ved en bred og helhjertet indsats fra alle parter i den offentlige sektor.

Vis tillid og sæt færre mål
FH lancerer snart en række visioner for den offentlige sektor og tiltag, der kan give inspiration til, hvordan nærhedsreformen kan gøre en reel forskel. Her vil jeg highlighte nogle af tiltagene:

Relationer i den offentlige sektor skal bygges på tillid. Fra centralt hold skal der anvendes få mål gennem hele styringskæden og sikres tilstrækkelig tid i lovgivnings- og implementeringsprocessen.

Her kan et kodeks for politisk handling, der blandt andet indeholder krav om medarbejderinddragelse og tidsfrister, sikre tålmodighed og ordentlighed.

Der skal vises tillid til ledere og medarbejdere. Det gøres ved at sikre, at de få mål fokuserer på faglig kvalitet tæt på borgerne og er tilpasset fagområderne i den offentlige sektor. Kvalitet skal defineres med udgangspunkt i fagligheden.

Hvordan målene indfries, bør være op til ledere og medarbejdere, som har faglig indsigt og kontakt til borgerne. Derfor skal de inddrages i formulering af mål og delmål.

Medarbejdere skal påtage sig øget ansvar
Omvendt skal ledere og medarbejdere tage det øgede ansvar på sig, når overstyringen fjernes. Det er kun naturligt, når der skrues ned for styringen og op for det faglige handlerum.

Vejen mod en større ansvarliggørelse kan være gennem "samskabt styring". Det betyder, at ledere og medarbejdere inddrages tættere i udviklingen og brugen af styringsredskaber.

Det kan også være gennem arbejdsfællesskaber, hvor kerneopgaverne sættes i fokus, og hvor alle tager medansvar for de beslutninger, som man træffer.

SU/MED-systemet er et naturligt afsæt til at sikre medarbejderinddragelsen. Systemet er flere steder en del af det strategiske arbejde mellem ledere og medarbejdere.

Samarbejdet er lige nu med til at sikre bedre implementering lokalt. Men der er plads til mere og bedre samarbejde.

Læs også

Ny debat: Hvad skal vi med regeringens nærhedsreform?

Fundamental og nødvendig ændring
Målet er en offentlig sektor, hvor medarbejdere og ledere har langt mere tid, mulighed og fagligt ansvar til at skabe en mere nær og relevant velfærd.

Flere års reformarbejde har lært os, at der ikke findes et enkelt tiltag, som kan realisere visionerne for nærhedsreformen.

Hvis tilliden i den offentlige sektor skal styrkes, kræver det, at der sættes ind på mange fronter og styringsniveauer. Vi taler om en fundamental ændring af tænkningen i toppen og en bred indsats gennem hele systemet.

For det er kun med en bred indsats, at vi kan øge tilliden og forbedre styringen mellem offentligt ansatte og deres ledere samt politikere og mellem kommuner, regioner og Christiansborg.

Men det er heller ikke en naturlov, at det skal tage et årti at forandre den offentlige sektor. Det så vi med coronakrisen. Den offentlige sektor omstillede sig med rekordfart.

Krisens erfaringer bør bruges som vejviser for nærhedsreformen, der skal være startskuddet til et helhjertet opgør med den nuværende styring af den offentlige sektor.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi med nærhedsreformen?

Regeringen vil have en nærhedsreform. Den skal, som statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte ved Folketingets åbning i oktober sidste år, gøre op med minuttyranni, detailstyring og unødvendig fremmedgørelse i den offentlige sektor.

Tidligere har ikke mindst Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Margrethe Vestager (R) som økonomi- og indenrigsminister forsøgt – uden det store held – at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor.

Sidste år oprettede Mette Frederiksen en ny stilling som udviklingschef for at styrke Statsministeriet, og finansminister Nicolai Wammen (S) oprettede under Finansministeriet et nyt velfærdspolitisk center, som skulle få en central rolle i arbejdet med nærhedsreformen.

Altinget giver nu ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvad vi skal med nærhedsreformen. Hvordan bør regeringen gå til opgaven? Hvilke knapper skal der skrues på for at leve op til statsministerens ambitioner om et opgør med mindre kontrol og mere faglighed og tillid? Hvad er erfaringer med tidligere forsøg på at reformere sig til nærhed? Hvad fungerede ikke, og hvad kan vi lære af erfaringerne?

Her er deltagerne:

Anne Honoré Østergaard (V), medlem af Folketinget og afbureaukratiseringsordfører
Christian Rabjerg Madsen (S), medlem af Folketinget og finansordfører
Hanne Bak Lumholt, direktør, COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling
Henning Thiesen, formand, Djøf
Hjalte Aaberg, stifter af Aaberg+ og forhenværende direktør i Region Hovedstaden
Jørgen Rosted, forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet
Kathrine Olldag (R), medlem af Folketinget og kommunalordfører
Kristian Wendelboe, direktør, KL
Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig ledelse, Syddansk Universitet
Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig styring, Copenhagen Business School
Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
Tina Øllgaard Bentzen, lektor i tillidsbaseret offentlig ledelse, Roskilde Universitet.