Det går skide godt i Ringkøbing, alligevel mangler kommunen penge

REPORTAGE: Trods et stærkt erhvervsliv står Ringkøbing-Skjern Kommune over for nye besparelser. Mød den frustrerede borgmester, en nervøs lærer og en rutineret medarbejder i en fortravlet ældrepleje.

”Lux, læs og lix,” står der på et af elevernes selvdesignede skilte, som er klistret op på en dør.

Skoletasker hænger lidt adspredt på knagerne, mens et par drenge sidder på et par bænke midt i rummet og roder med nogle spillekort. Der er døre ind til flere klasselokaler, hvor en mindre gruppe elever er samlet i det ene.

Vi er kommet til centrum for et af Ringkøbing Skole nye satsningsområder, ressourcecenteret LUX. Det fysiske samlingspunkt for de ekstra ressourcer, det kræver at have en differentieret indsats, som kan favne alle elever.

Både dem, der har brug for noget ekstra støtte, og dem, som har behov for større udfordringer, end hvad den almindelige klasseundervisning med et større antal elever kan tilbyde.

”Før var ressourcerne spredt mere ude i klasselokalerne, men ved at få dem samlet her kan vi sætte mere fokuseret ind. Både i forhold til dem, der har brug for et skub, men også med eksempelvis vores Masterclass-forløb,” siger Mette Skov Jensen, der viser rundt.

Efter mange år foran tavlen bruger hun nu det meste af sin tid på fagligt arbejde som blandt andet skolens tillidsrepræsentant.

Udsigt til besparelser
Hun har selv børn på skolen, som hun da også bor tæt ved. Før i tiden arbejdede hun på den gamle Ringkøbing Skole, som lå i byens centrum, indtil skolen her i byens udkant i 2010 blev udvidet og moderniseret. 

I dag har skolen kapacitet til tre spor i 0. til 6. klasse og seks spor i de større klasser samt et specialcenter. Skolens overbygning samler elever fra mindre skoler andre steder i kommunen.

LUX-ressourcecenteret er kommet til, efter skolen for få år siden fik ny leder, og bygger også på ekstra midler, som blev tildelt i 2016, hvor byrådet besluttede at løfte kommunens folkeskoler.

Men nu er det af de tilbud, hvis fremtid kan hænge i en tynd tråd.

For kommunen fattes penge. Og det politiske forår byder på optakt til en større sparerunde, hvor byrådets øjne også og ikke mindst er rettet mod folkeskolen. For mens der er pres på ældreplejen, så er der faldende elevtal på skolerne.

”Vi har traditionelt haft tre spor i indskoling og mellemtrin, men i flere klassetrin har vi aktuelt kun to,” siger Mette Skov Jensen.

Frustreret borgmester
På byens rådhus få kilometer derfra sidder borgmester Hans Østergaard (V) og undrer sig.

Han overtog borgmesterkæden ved kommunalvalget i 2017 og kan konstatere, at de fleste økonomiske nøgletal peger i den rigtige retning.

Ledigheden har flere gange tangeret landes laveste, og erhvervslivet trives og tilfører gode indtægter fra selskabsskat.

Alligevel ser det ud til, at kommunen må skære 300 millioner kroner af udgifterne på centrale velfærdsområder for at få enderne til at mødes de kommende år. Det på trods af, at kommunens samlede driftsudgifter ligger noget lavere end landsgennemsnittet.

”Set helt ovenfra, så synes vi, at det går skidegodt på stort set alle parametre. Bort set fra at vi mangler penge. Hvis det skyldtes, at vi brugte for mange penge, så kunne jeg forstå det. Men det gør vi ikke,” siger Hans Østergaard.

Han peger på den kommunale udligningsordning som en hovedsynder.

”Udligningsordningen har til hensigt at sikre, at alle kommuner skal kunne levere en nogenlunde ens service, så må jeg bare sige, at det formål lever den ikke op til,” siger Hans Østergaard.

Rådhuset ligger lige i kanten af Ringkøbing Fjord, og med sit hjørnekontor har borgmesteren 180 graders udsigt ud mod syd, øst, fjord og det ’naturens rige’, som Ringkøbing-Skjern Kommune med god ret brander sig på.

Alle områder må holde for
Selv om Ringkøbing-Skjern ligger ud mod den jyske vestkyst, er der på ingen måde tale om en udkantskommune. En landkommune, ja, faktisk Danmarks geografisk største kommune med både sociale udfordringer, et stigende antal ældre og fraflytning af unge.

Men Ringkøbing-Skjern er også en kommune med en række vækstvirksomheder og et stort turismeerhverv, som er med til at skabe tæt trafik på hovedvejenes lange lige stræk.

 
Ringkøbing-Skjern Kommune er begunstiget af natur og en lang kyststrækning, som hvert år tiltrækker mange tusinde turister.

Et særligt kendetegn er dog skolestrukturen, som byder på hele 24 folkeskoler og 21 fri- og efterskoler. Det høje antal skoler er en medvirkende faktor til, at kommunens udgifter per skoleelev er et af de nøgletal, hvor Ringkøbing-Skjern ligger over landsgennemsnittet.

Byrådet har tidligere truffet en principbeslutning om at holde liv i alle skoler, så længe der er over 75 elever. Skal der ændres noget her, vil det først kunne komme på tale efter en længere og grundig diskussion forankret i et kommunalt udvalgsarbejde, slår borgmesteren fast.

Tidligere har også den lokale ældrepleje være udsat for større sparerunder. Blandt andet i 2015, hvor beslutningen om kun at skifte sengetøj hos ældre hver 4. uge trak medieoverskrifter.

”Jeg synes selv, at vi i dag kan levere en service, vi kan være bekendt. Men det ærgrer mig da gul og grøn, at vi skal til at skære igen,” siger Hans Østergaard.

Den beslutning er siden blødt op. Men når byrådet de kommende måneder skal finde nye penge, er intet område på forhånd fredet, understreger borgmesteren.

Rengøring er en saga
Rådhusets foyer nyder også godt af udsigten til fjorden. Hele endevæggen er ét stort glasparti, der nærmest får ude og inde til at smelte sammen.

Et scenarie, som er med til at indgyde ro, også i urolige tider.

Måske det også er en af grundene til, at Grethe Madsen har foreslået at mødes her ved et af de små caféborde, som er stillet op langs glasfacaden.

Hun er fællestillidsrepræsentant for FOA i Ringkøbing-Skjern Kommune og har et langt arbejdsliv inden for ældreplejen bag sig. I løbet af hendes tid har meget ændret sig.

”For 15 år siden kunne vi have halvanden time ved hver borger. Der havde vi også en anden social rolle, og nogle gange var det måske også lidt i overkanten. Men i dag taler vi om minutter," siger Grethe Madsen.

Mens plejeboliger er reserveret til de allersvageste ældre, så er hjemmehjælpen til de øvrige heller ikke, hvad den har været. Rengøring er for de fleste ”en saga blot”, og de sjældne sengetøjsskift må ifølge Grethe Madsen kun tage syv minutter.

Samtidig gør de lange afstande i kommunen det svært at nå rundt til de ældre på den afsatte tid.

De ældre lider ikke, men …
Også i Ringkøbing-Skjern tegner der sig en fremtid, hvor Grethe Madsens kollegaer skal hjælpe stadig flere ældre.

Og én ting er at finde pengene til at ansætte det nødvendige mandskab. Noget andet er at finde de mennesker, man så vil ansætte. Når alt vest for kommunen er hav, skal de ekstra hænder primært komme fra øst.

Manglen på personale er en af grundene til, at der allerede i dag er mange uuddannede ansat på midlertidige stillinger i den lokale hjemmepleje.

De uuddannede løser først og fremmest praktiske opgaver, understreger Grethe Madsen.

”På sigt er jeg bekymret for, hvad det kommer til at betyde for det faglige niveau, men vi er nødt til at skaffe der personale, vi har brug for, på en eller anden måde,” siger Grethe Madsen.

Hun understreger dog i samme ombæring, at alle ældre i kommunen får den personlige pleje, de har behov for.

”Der er ikke nogen ældre, som på den måde lider. Men når man ser på deres situation og deres hjem i en helhed, så sker der noget med folks selvrespekt, hvis tingene roder og forfalder,” siger Grethe Madsen.


I 2011 besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Ringkøbing Skole, der netop havde fået helt ny og moderne overbygning. 

Opråb: Giv os fair fordeling og forudsigelighed
Et forsøg på at kompensere for de begrænsede ressourcer og manglen på hænder er aktivt at trække pårørende og frivillige ind i både ældreplejen, men også på andre områder.

Det er noget, man arbejder målrettet for både fra rådhuset og på de forskellige institutioner rundt om i kommunen.

Men de frivillige kan og skal ikke tage ansvar for den løbende drift, siger borgmesteren. Det er kommunens opgave. Og for også at kunne løse den de kommende år retter borgmesteren en appel mod folketingets politikere.

”Jeg håber virkelig, at de får lavet en ny udligningsordning hurtigt, som sikrer, at vi får de nødvendige indtægter. Og så har jeg brug for noget forudsigelighed, så vi kan se lidt længere frem end vores næsetip, når vi skal disponere økonomisk,” siger Hans Østergaard.

På Ringkøbing Skole håber man, at opråbet bliver hørt. Udsigten til et nyt sparebudget skaber usikkerhed og nervøsitet på lærergangen.

”Vi frygter jo både, hvad der vil kunne ske med de faglige initiativer, som ligger ud over blot at sikre, at der også er en lærer til stede i 4.b. Men også  at det vil få betydning for os som medarbejdere,” siger Mette Skov Jensen fra Ringkøbing Skole.

Forrige artikel SF undsiger Frederiksens plan om flere anbringelser: Det skal være sidste udvej SF undsiger Frederiksens plan om flere anbringelser: Det skal være sidste udvej Næste artikel Valgblog#8: Løber vi tør for varme hænder? Valgblog#8: Løber vi tør for varme hænder?