DH: Sæt en handicapmilliard af i den nye økonomiaftale

DEBAT: Sidste år overskred de fleste kommuner deres budget på handicapområdet, og i år er området underbudgetteret med 600 millioner. Skal man tage hånd om borgere med handicap, som der kommer flere af, må der øremærkes penge i økonomiaftalen, skriver Thorkild Olesen.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Forestil dig, at din datter er født med en alvorlig hjerneskade eller udviklingshæmning. Hun har brug for meget støtte og kan ikke bo hjemme. Derfor kommer hun på et bosted, hvor hun skal bo med andre af vores mest sårbare borgere.

Forestil dig så, at din kommune lægger op til at spare på handicapområdet ved at sænke serviceniveauet på kommunens botilbud og skriver dette:

"Borgere vil opleve, at der er færre medarbejdere på arbejde ad gangen og dermed færre aktiviteter. Borgere vil i mindre grad blive stimuleret og aktiveret i botilbuddet og vil selv skulle underholde sig i deres hjem, eller hvor de opholder sig."

Den udmelding er ikke opdigtet. Den er helt ny og kommer fra Ringkøbing-Skjerns socialudvalg i juni 2019.

Underbudgettering med 600 millioner
Eksemplet er ikke enestående, for kommunernes økonomi er under pres. Der kommer flere borgere med handicap. I Socialpolitisk Redegørelse angives særligt børn og unge med handicap som en voksende gruppe.

Handicapområdet har brug for et stort løft. Når S-regeringen forhandler en ny økonomiaftale for kommunerne på plads, er der brug for øremærkede midler til handicapområdet.

Sidste år overskred de fleste kommuner deres budget på handicapområdet, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Samlet set med 1,9 milliarder kroner.

Selvom budgetterne blev overskredet sidste år, er der i år budgetteret med færre penge til området, end der blev brugt i 2018. Der er tale om en underbudgettering på 600 millioner kroner.

Disse urealistiske økonomiske rammer går ud over hjælpen til borgerne.

Øremærk pengene, og hjælp kommunerne
Hvis mennesker med handicap skal have et værdigt liv og den rigtige støtte, må der i den nye økonomiaftale afsættes en milliard kroner – en handicapmilliard. Det vil give bedre økonomiske rammer for kommunerne, løfte kernevelfærden og hæve livskvaliteten for borgerne.

En ny økonomiaftale bør også hjælpe kommunerne med dyre enkeltsager. Den enkelte kommune skal ikke hænge på regningen, hvis der er store udgifter til enkelte borgere med store eller komplekse udfordringer. Pengene må komme fra en fælles kommunal kasse eller staten. Så bliver kommunens budget ikke pludselig væltet, og borgeren skal ikke have dårlig samvittighed over, at han/hun er dyr for kommunen.

Den kommunale serviceramme kan også være en hæmsko, når der skal tænkes langsigtet. På prøvebasis kunne man derfor forsøge, at kommunerne måtte undtage visse sociale udgifter fra servicerammen. Det kunne give grobund for mere langsigtede sociale investeringer såsom omlægning af sagsbehandling eller rehabiliterende indsatser. Selvfølgelig uden at det går ud over andre velfærdområder.

Hvis den nye økonomiaftale indeholder disse nye rammer, vil man kunne skabe mere værdighed på handicapområdet.

Forrige artikel KL om økonomiforhandlinger: Nu skal valgkampens velfærdsløfter finansieres KL om økonomiforhandlinger: Nu skal valgkampens velfærdsløfter finansieres Næste artikel BUPL: Børneområdet skal genoprettes med den kommende økonomiaftale BUPL: Børneområdet skal genoprettes med den kommende økonomiaftale