Efter to vilde uger i Aarhus holder man vejret og håber, det værste er overstået

FEATURE: Da sommerferien sluttede, blev embedsmænd og politikere i Aarhus kastet direkte ind i coronakampens frontlinje. To uger senere er man mange erfaringer klogere, men det har også haft sin pris.

”Det her skulle man have gjort med det samme. Så havde vi måske ikke stået i den her situation nu.”

En kvinde med hæs stemme og et slidt, mangelfuldt sæt tænder står ved busskuret og peger ned mod de gule biler og de mange mennesker med mundbind, der er samlet på pladsen foran Kulturhuset Herredsvang.

Det er her Region Midtjyllands mobile corona-testenhed i løbet af dagen har tiltrukket hundredvis af Aarhusianere, der vil sikre sig, at de ikke uvidende bærer rundt på den frygtede virus.

Selv blev hun testet som en af de første, da testbilerne tidligere på ugen var her for første gang.

Hun kom hurtigt til, men var også mødt frem en time inden, de gik i gang. Ti minutter efter var der allerede over 100 i kø, fortæller hun.

Mange i Aarhus har fået et chok, efter smitten med coronavirus pludselig steg kraftigt de første uger af august.

Ikke mindst i de mere udsatte boligområder med mange indvandrere, som her ved Herredsvang og Trillegården i Aarhus Vest.

Kulturhuset her rummer områdets boligsociale arbejde, men for 10 dage siden lukkede man ned for aktiviteterne, fordi flere af stedets brugere var blevet smittet.

Denne fredag eftermiddag har de frivillige og ansatte nu i stedet travlt med at hjælpe regionens sundhedspersonale med logistikken, så de mange fremmødte kan vente under ordentlige forhold på, at det blive deres tur.

Hygge under en coronakamp
En spiller klaver i baggrunden, mens en anden deler gratis vandflasker ud.

”Der kan være ret lang ventetid. Måske et par timer,” siger Miguel Mikkelsen i det han tildeler en ung mand et nummer til køen.

Han er boligsocial medarbejdere i området og fortæller, at der ind til videre er mødt omkring 500 op for at blive testet denne fredag. Men klokken er også kun halv to om eftermiddagen, og testene fortsætter et par timer endnu.

Mandag var der 800 igennem samme sted.

Børn skal fortsat testes ved de traditionelle centre. Men herudover er der folk i alle aldre, dog med en overvægt af unge. Og vurderet udelukkende på baggrund af hudfarve og beklædning ser godt halvdelen ud til at have indvandrerbaggrund.

Ventetiden bruger mange på at slappe af i solen eller skyggen. Nogle fyre drikker øl. Andre er mere praktisk orienteret og handler i den Fakta, som nu har fået en del af sin parkeringsplads okkuperet det fremskudte testcenter.

Her er nærmest hyggeligt.

Hvis ikke det lige var for de mundbind, de fleste bærer, der sammen med testpersonalets værnsdragt og beskyttelsesvisir minder om, at det her er et slag i kampen mod en global pandemi.

To skridt frem, og et tilbage
Der sker noget, når man træder ind ad en af de dobbelte indgangsdøre til Aarhus Rådhus.

Varmen fra den brændende sol forsvinder sammen med midtbyens hektiske aktivitet og støjen fra de mange busser, der drøner ned ad Park Allé.

(Foto: Arthur Cammelbeeck)

Indenfor i den højloftede foyer er der både skyggefuldt, svalt og bemærkelsesværdigt roligt. Udover vagten ved sin faste plads lige til højre for indgangen er der stort set mennesketomt.

Det er nærmest som at lande i orkanens øje, når man tænker på de seneste ugers intense opmærksomhed om den stigende coronasmitte i Aarhus og kommunens indsats for at komme den til livs.

Men da coronaen begyndte at blomstre rundtom i byen, blev de ansatte på rådhuset bedt om – igen – at arbejde hjemmefra så vidt som overhovedet muligt.

På etagerne over ens hoved afslører enkelte åbne døre dog, at der stadig er liv på en del af magistratens centrale forvaltningskontorer.

”Vi var gået to skridt frem i forhold til situationen, som den så ud umiddelbart efter nedlukningen i marts. Men nu er vi gået et skridt tilbage igen,” siger Hosea Dutschke.

Han er direktør for sundheds- og omsorgsforvaltningen og en del af kommunens centrale kriseledelse.

Fra sit kontor på fjerde sal fortæller han om, hvordan han og hans kollegaer kom tilbage efter sommerferien med en forventning om at starte op med en næsten normaliseret hverdag.

Krisestyring fra orkanens øje
Men efter kun godt en uge kom meldingen om det stigende smittetal blandt byens borgere, kommunen ”gik i rødt” og lynhurtigt måtte der igen skiftes til krisestyring.

Tilbage var de daglige formiddagsmøder i den centrale krisestab, hvor der på direktørniveau koordineres på tværs af forvaltninger og med de centrale sundhedsmyndigheder.

I de enkelte forvaltninger blev forvaltningschefer trukket ind til lignende møder virtuelt. Sundheds- og omsorgsforvalningen har ikke mindst ansvaret for byens plejecentre og botilbud.

Og her har sundheds- og omsorgschefen efter møderne med forvaltningens direktiør og kriseledelse efterfølgende holdt møder med områdecheferne ude på de enkelte plejehjem.

Alt sammen for at sikre en ”meget snabb” krisekommunikation og ledelseskæde hele vejen gennem systemet.

Direktøren for social- og sundhedsforvaltningen i Aarhus Kommune, Hosea Dutschke, har været med til at lede coronaindsatsen fra et næsten tomt rådhus (Foto: Arthur Cammelbeeck).

I sin stol løfter Hosea Dutschke den ene arm og strækker to fingre i vejret.

”Det står for de to meters afstand. Det arbejder vi meget skarpt på, lige som vi har sat skarpe retningslinjer i forhold til værnemidler og at bære mundbind. Og foreløbigt ser det ud til at have fungeret,” siger han.

En enkelt beboer på et plejehjem blev sidste weekend testet positiv, men der er ikke kommet flere til. Også flere medarbejdere er testet positiv.

Borgmester i skudlinjen
Selv om mange dele af krisestyringen er både veletablerede og velafprøvet oven på forårets store nedlukning, så er situationen nu på andre områder ny og anderledes.

For med den lokale smitteopblomstring hvilede omverdens øjne pludselig på Aarhus på en måde, som man ikke har mærke tilsvarende tidligere under coronakrisen.

”Det er klart, at interessen for, hvad der foregår i Aarhus, er meget større, end da vi var 98 kommuner, der skulle deles om opmærksomheden,” siger byens borgmester Jacob Bundsgaard (S).

At der er sket i skifte i håndteringen af smittespredningen blev også tydeligt på et pressemøde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afholdte mandag sidste uge.

Her stod han side om side med blandt andre transportministeren, Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og faglig direktør fra Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak.

Ved pressemødet blev det beskrevet, hvordan smitten bobler forskellige steder i landet, og pludselig kan udvikle sig til lokale udbrud. Lige som det man nu her set ikke bare i Aarhus, men også i Ringsted, Silkeborg og før det i Hjørring.

I den situation er det ikke længere nok med de centrale retningslinjer. Enhver kommune og ethvert lokalt smitteudbrud må anskues og håndteres individuelt.  

”Derfor bliver det situationsafhængigt, hvordan vi griber det an, og hvordan vi holder epidemien nede fremover gennem det her efterår,” sagde Kåre Mølbak på pressemødet.

Det er ikke De Hviee, det er de såårte
Det intense fokus på situationen i Aarhus fik Jacob Bundsgaard selv at mærke, efter at han i starten af august delte sin vide om smitteudbruddet i kommunen med Jyllands-Posten.

Her pegede borgmesteren på, at der ikke var noget, der tydet på, at den stigende smitte kunne kædes sammen med festligheder blandt AGF-fans, efter byens fodbolddrenge 14 dage tidligere sikrede sig en 2. plads i Superligaen.

Men at smitteudbruddet til gengæld har ramt byens somaliske mindretal særligt hårdt. Siden da har debatten raset i både lokale og landsdækkende medier.

Den 6. maj afholdte Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard pressemøde om coronasmitten i byen og blandt det somaliske mindretal (Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix).

På den ene side er Bundsgaard blevet fordømt for at stigmatisere en i forvejen udsat minoritet, mens andre har beskyldt både somaliere, men også indvandrere mere generelt for ikke at evne eller at ville tage de nødvendige hensyn til at undgå smittespredning.  

”Vi har jo ikke nogen tradition i Danmark for at gå og holde data og viden hemmelig. Men jeg er både bekymret, og også ked af nogle af de reaktioner, der har været. Og også over, at folk har følt sig hængt ud elle stigmatiseret. Det har på ingen måde været intentionen,” siger Jacob Bundsgaard.

Smittefrygt og uacceptable fejlslutninger
I uge 31 var der kommet 78 nye smittede i byen har af var de 61 ifølge Statens Serumsinstitut at finde blandt byens godt 5.000 borgere med somalisk baggrund.

Den efterfølgende uge bød på 756 nysmittede på landsplan, hvor af hele 341 af tilfældende stammede fra Aarhus. Og af dem var lige over halvdelen – 179 – blandt borgere med somalisk baggrund.

Det fik Statens Seruminstitut til at pege på ”mange mindre udbrud og to større smittekæder i somaliske og libanesiske kredse” i Aarhus.

Hvor stærk frygten for coronasmitten pludselig var blevet nogle steder i Aarhus fik ikke mindst tre små somaliske børn og deres familier at mærke, da i dagene efter Jyllands-Postens interview med Jacob Bundsgaard blev afvist eller sendt hjem fra deres daginstitutioner.

Det skete alene med henvisning til, at de som somaliere blev anset for en særlig smittefare for institutionens øvrige børn.

”Der er nogen, der har haft oplevelser, som er helt uacceptable. Og hvor der er lavet nogle ret store fejlvurderinger af nogle af kommunens medarbejdere,” siger Jacob Bundsgaard.

En vred bydelsmor
Det tager omkring en halv time med bus 4A at kommer fra Aarhus Rådhus ud til Gellerupparken og Toveshøj, der figurer på regeringens liste over særlige hårde ghettoområder.

I byens busser bærer alle næsten uden undtagelse mundbind. Det er jo også et krav, minder en kvindelig stemme jævnligt om i bussens højtalere.

En del beholder masken på, når de kommer ud på gaden. Både i Midtbyen og herude i Gellerupparken.

Fem minutters gang fra den store lokale bazar, Bazar Vest, bor blandt mange andre Ilham Khalif Mohamed. Hun har somalisk baggrund og arbejder som koordinator for de såkaldte bydelsmødre i Gellerup. Dem er der 110 af i alt i hele Aarhus Kommune.

Herudover er Ilahm Khalif Mohamed næstformand i sin afdeling af Brabrand Boligforening.

Hun både undrer og ærgrer sig over, at borgmester Bundsgaard og kommunen ikke valgte at henvende sig til hende og andre personer og foreninger, der har et netværk ud blandt byens somaliske borgere, så snart man opdagede, at der er et særligt problem.

”Vi kender de familier, som kan være svære at nå ud til. Så hvorfor pokker tog man ikke fat i os, som det første. Så kunne man tale direkte til dem i stedet for, at de skulle føle, at de blev udpeget og udskældt i medierne,” siger hun.

Som koordinator for 110 såkaldte bydelsmødre har Ilham Khalif Mohamed et stort netværk blandt udsatte minoritetsfamilier i Aarhus (Foto: Arthur Cammelbeeck).

Bydelsmødre er primært kvinder fra etniske minoriteter, der blandt andet hjælper særligt udsatte familier og borgere i deres lokalområde med kontakten til de offentlige myndigheder, som mange enten ikke forstår eller stoler på.

Jeg har ikke brug for nogen undskyldning
Ilham Khalif Mohamed mener, at den direkte kommunikation gennem foreninger og netværkspersoner burde have stået i stedet for borgmesterens udtalelser til Jyllands-Posten om smitten blandt somaliske borgere.

Men hun er også opmærksom på, at det blot kunne have betydet, at man så kunne have fået en diskussion om ”berøringsangst” i forhold til problemer blandt etniske minoriteter.

”Jeg må bare sige, at det er nyt i den her coronatid, at man peger så klart på en bestemt befolkningsgruppe og kæder dem sammen med smitte. Og somaliere oplever i forvejen, at de har meget store fordomme imod sig,” siger Ilham.

Både Jacob Bundsgaard og Thomas Medom (SF), der er rådmand for børn og unge, er kommet med en undskyldning til de børn, som blev afvist ved deres daginstitution.

Ilham Jhalif Mohamed mener dog ikke, at undskyldninger gør den store forskel. Hun håber til gengæld på, at man fremadrettet vil være mere opmærksom på, hvordan man kommunikerer om forskellige befolkningsgrupper.

Både rent lavpraktisk i forhold til, hvem man med fordel kan henvende sig til og få hjælp fra, hvis man vil nå ud til etniske minoriteter eller andre socialt udsatte borgere. Men også i forhold til hvilke reaktioner, man risikerer at sætte i gang.

”Jeg har brug for, at man holder op med at tale om somaliere som en samlet gruppe ud fra alle de fordomme, som knytter sig til en ældre generation, som kom fra krig og ødelæggelse. Men det er nok en forandring vi selv – og ikke mindst vores stærke unge – er nødt til at skabe,” siger hun.

Hårdt hjemmearbejde fra Hjortshøj
I en helt anden ende af kommunen erkender rådmand Thomas Medom, at det har været en svær balance at tale etnicitet i forbindelse med spredning af corona.

”Men det var okay. Det er en oplysning, som gjorde det muligt, at man kunne være ekstra agtpågivende i nogle miljøer og områder. Og vi må heller ikke blive bange og komme tilbage til de gamle svenske tilstande,” siger han.

Thomas Medom har som så mange andre på rådhuset arbejdet hjemmefra, siden coronasmitten begyndte at accelerere.

Han bor i forstaden Hjortshøj en halv time nord for Aarhus midtby med en på mange måder behagelig, men også underligt rystende og knirkende letbane.

Hjortshøj emmer af landsbystemning med en blanding af både ældre og lidt slidte huse og nyere stationsnært byggeri. Her smider folk deres mundbind i skraldespanden, så snart de stiger ud af toget.

Det særlige krav om mundbind i den kollektive transport i Aarhus gælder i første omgang til september (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix).

Det er imidlertid hverken diskussionen om byens somaliske mindretal eller Thomas Medoms eget forslag om at aflyse Festugen – der få dage senere blev en realitet – som har fyldt mest for ham.

Det har derimod været den lokale lærerforenings ønske om at starte skoleåret op under bekendtgørelsen for nødundervisning.

Nej til nødundervisning
Det ønske kom kort tid efter, at Jacob Bundsgaard om formiddagen torsdag den 6. august afholdt et pressemøde om den stigende smitte i kommunen fra rådhusets park. Og få dage inden, det nye skoleår startede.

”Det var klart den sværeste overvejelse og beslutning. Det ville ikke bare have haft betydning for de 27.000 skolebørn og skolernes tusindvis af ansatte. Det ville også betyde at rigtig mange aarhusianere ikke længere kunne gå på arbejde,” siger Thomas Medom.

Usikkerheden blandt både forældre og ansatte i såvel daginstitutioner som folkeskoler blev med ét konkret. Og lokalt blev den yderligere forstærket af, at elever på flere skoler blev konstateret smittede med corona.

Da Thomas Medom i sidste uge traf den endelige beslutning om at afvise nødundervisning, lænede han sig ubetinget op af anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det ville være en overreaktion set i forhold til det reelle smittetal blandt børn.

Til gengæld er han gået videre end styrelsens anbefalinger på andre punkter for at adressere den udbredte bekymring. Konkret ved at afsætte ressourcer til ekstra rengøring, mere personale og mere fleksibilitet i forhold til at gå ned i timetal.

”Tingene er jo gået lynhurtigt. Forrige weekend lige op til skolestart var virkelig hektisk. Men vi har været ualmindeligt godt hjulpet af styrelsens for patientsikkerhed. Og så har vi nogle steder selv lagt lidt til,” siger Thomas Medom.

Ingen tid til rundkredsdiskussioner
Tilbage på byens rådhus finder man blandt de få fremmødt også Venstres Bünyamin Simsek, der er rådmand for miljø og teknik.

Han oplever som politiker også et stort behov for en klar og hurtig kommunikation med de centrale sundhedsmyndigheder og Sundhedsministeriet.

For der er ikke brug for, at lokale politikere selv skal gå rundt og agere ”små sundhedsministre,” som han siger.

Men selv om store dele af krisehåndteringen er grundlæggende upolitisk, så har den haft politiske konsekvenser. Ikke i traditionel partimæssig forstand, men forstået på den måde, at han og de øvrige rådmænd er blevet mere bevidste om deres egentlige handlerum.

”Kriseledelsen har været med til, at vi i større grad har benyttet de beføjelser, vi i forvejen har som rådmænd. For eksempel ved at tage beslutninger, der kan slå et hul i kassen, uden byrådets godkendelse,” siger Bünyamin Simsek.

Han er med på, at det betyder, at byrådets øvrige politikere kan føle sig hægtet af. Men sådan må det være.

”I ekstraordinære situationer kan man være nødt til at træffe ekstraordinære beslutninger. Der kan man ikke altid lave rundkredsbeslutninger,” siger Bünyamin Simsek.

Pludselig dukker Morten op
Under hele de seneste ugers smitteopblomstring i Aarhus har antallet af indlagte coronapatienter på landsplan ligget stabilt på 25 eller derunder. Og mens særligt den første uge af august bød på stærkt stigende smittetal, så ser kurven ud til at være fladet noget ud i uge to.

Men effekten af den forgangne uges store antal ekstraordinære test i flere af kommunens udsatte områder er endnu ikke slået fuldt igennem i tallene.

”Hvis bare vi kunne være gået her hen og blive testet noget før, så havde jeg gjort det for lang tid siden. Det kan være svært at skulle bestille tid og tage til et helt andet sted hen for at få det gjort.”

Vi er tilbage i Aarhus Vest hos den hæse dame ved busskuret midt mellem boligområderne Trillegården og Herredsvang.

Den store landspolitiske opmærksomhed på situationen i Aarhus mærker man også her ved det mobile testcenter på parkeringspladsen mellem det lokale kulturhus og Fakta-butikken.

Pludselig dukker byens radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad op humpende afsted på krykker og det ene ben i skinne. Han er faldet ned fra en stige derhjemme, forklarer han. Ikke højt oppe fra, men landingen var uheldig.

Radikales politiske leder, Morten Østergaard, mødes med Aarhus' radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad (nr. to fra højre) og frivillige ved coronatestcenter i Herredsvang (Foto: Arthur Cammelbeeck).

Rabih skal mødes med ’Morten’, som åbenbart er lidt forsinket, fordi hans elbil skulle til opladning. Da en taxa svinger ind på parkeringspladsen, viser det sig, at det er Radikales politiske leder, Morten Østergaard, Rabih taler om.

Test på test i Aarhus Vest - giver håb på rådhuset
Morten Østergaard kommer for at tale med nogle af de frivillige om den lokale opbakning til at lade sig teste og om oplevelsen af at blive udskammet på grund af sin hudfarve. Og for at få taget billede til en aktuel Facebook-kampagne.

Det lille optrin finder sted, netop samtidig med at Jacob Bundsgaard ringer for at lade sig interviewe, om de seneste ugers lokale coronakamp.

Pludselig er Herredsvang billedet på det, der ifølge byens borgmester adskiller de seneste ugers smitteudbrud fra forårets store nedlukning.

Det handler ikke kun om bevågenheden fra Christiansborg, hvor forhandlingerne om genåbningens fase fire i samme øjeblik er i fuld gang.

Men også om en testkapacitet, der kan give et meget mere præcist billede af, hvor smitten er. Og som gør det muligt at sætte målrettet ind lokalt i stedet for at lukke store dele af samfundet ned.

”Når det er sagt, så er vi endnu ikke på den anden side af smitteopblomstringen. Jeg håber virkelig, vi har fået greb om det. Men der kan også komme et behov for flere initiativer og nye begrænsninger,” siger Jacob Bundsgaard over mobiltelefonen fra byens rådhus.

Forrige artikel KL på trapperne med afgørelse om ”dødsliste” KL på trapperne med afgørelse om ”dødsliste” Næste artikel V-rådmand stopper for at blive chef på Langeland V-rådmand stopper for at blive chef på Langeland