Har din kommune brugt mere eller mindre end budgetteret? Få svaret her

Høje udgifter på ikke mindst social- og beskæftigelsesområdet har betydet, at kommuner landet over brugte flere penge i 2020, end de budgetterede med. Se hvilke kommuner og på hvilke områder, der er brugt mest mere.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udgifterne blev i de fleste af landets kommuner højere end forudsagt i 2020. Ikke mindst på social- og beskæftigelsesområdet har mange kommuner brugt flere penge end forventet.

Det viser en kortlægning, Altinget har lavet over kommunernes samlede udgifter til alt lige fra folkeskole, til dagpenge og vejvedligehold.

Mens kommuner som Langeland og Lolland er blandt de kommuner, som har brugt mest mere end budgetteret, så er det modsatte tilfældet i blandt andet Slagelse og Halsnæs.

Eksemplerne Langeland og Lolland illustrerer samtidig et mere generelt billede.

Nemlig at det ikke mindst er på den samlede hovedkonto for 'social- og beskæftigelse', der er brugt flere penge end forventet.

Det dækker blandt andet over overførselsindkomster samt udgifter til udsatte børn og unge, voksne med handicap og ældreplejen.

(Vælg en kommune og se, hvor meget mere eller mindre der er brugt end budgetteret og på hvilke områder)

 

For overførselsindkomsterne kan de uforudsete høje udgifter hænge sammen med stigende ledighed i løbet af året, som følge af covid-19. Denne type ekstraudgifter dækkes dog samlet set af staten i kraft af den såkaldte budgetgaranti.

Covid-19 kostede ekstra på velfærdskontoen

Også på velfærdsområderne kan en del af merforbruget kobles til covid-19-relaterede udgifter. I det omfang, at udgifterne er direkte koblet til corona, så bliver de også kompenseret af staten.

Men de højere udgifter på velfærdsområderne handler også om, at kommunerne generelt oplever, at udgifterne stiger til ikke mindst det specialiserede socialområde.

Opgørelsen dækker udelukkende kommunernes bruttoudgifter. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke er taget højde for udsving i forhold til de budgetterede indtægter.

Samtidig indgår forsyningssektoren i opgørelsen. Området skal overordnet ’hvile i sig selv’ og har derfor kun begrænset påvirkning på kommunernes økonomi.

For ikke mindst Aarhus betyder kontering i forhold til forsyningssektoren, at kommunen kommer til et fremstå med et meget stort overskud for året.

Ser man bort fra forsyningssektoren vil også Aarhus have haft udgifter udover det budgetterede, som svarer til mønsteret på tværs af landet.

 

Dokumentation

Denne graf er blevet til i samarbejde med databureauet OpenPolis i Rom med støtte fra puljen Stars4Media 



    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion