KL til Christiansborg: I underminerer folkeskoleloven – så hvad med en ny?

NY KURS: KL har svært ved at se Folketingets opbakning til folkeskolereformen. Evalueringen af reformen bør derfor fremrykkes, så politikerne på ny kan blive enige om skolens fremtid, lyder forslaget, der modtages pænt på Christiansborg.

KL vil fremskynde en evaluering af folkeskolereformen. Det er afgørende, hvis Folketinget skal samles om området. KL's formand Jacob Bundsgaard (tv.) og næstformand Martin Damm (th.).
KL vil fremskynde en evaluering af folkeskolereformen. Det er afgørende, hvis Folketinget skal samles om området. KL's formand Jacob Bundsgaard (tv.) og næstformand Martin Damm (th.).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Folketinget har rykket så meget rundt på folkeskoleloven, at det burde overveje at lave en ny i stedet.

Nogenlunde sådan kan meldingen fra KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), i et interview torsdag med Altinget: uddannelse opsummeres.

Her foreslår Aarhus-borgmesteren, at evalueringen af folkeskolereformen rykkes frem fra 2020, som ellers var deadline.

Evalueringen bør komme så hurtigt som muligt, så Folketinget igen kan blive enigt om, hvad det egentlig vil med folkeskolen, siger Jacob Bundsgaard.

Den nuværende situation er efter vores opfattelse uholdbar. Derfor må man skabe sig det bedst mulige grundlag og fremrykke så meget af følgeforskningen, man overhovedet kan. Derfra må man så drage de nødvendige politiske konklusioner for forhåbentligt at kunne lave et bredt forlig i Folketinget om, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden

Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL

"KL ønsker ro til at implementere en folkeskolereform. Det er der ikke kommet, og derfor må man bede Folketinget blive enigt om, hvad der skal ske med vores fælles folkeskole. Det kræver et bredt forlig, og at man står ved det efterfølgende."

Læs hele interviewet med Jacob Bundsgaard her.

Når man fra regeringens side gør det til sin politik, må det betyde, at en stor del af Folketinget ikke længere reelt bakker op om lovgivningen bag folkeskolen. Så må man jo lave en ny

Jacob Bundsgaard (S)
Formand, KL

"Så må man jo lave en ny"
Udmeldingen kommer oven på forslaget om selvstyrende folkeskoler, regeringen fremlagde i sidste uge.

Regeringen vil lade alle 98 kommuner få én skole, som over ti år må frigøre sig fra krav om lektiecafé, bevægelse og understøttende undervisning.

Der er dog langt mere end blot et forsøg, mener Jacob Bundsgaard. Der er snarere tale en underminering af den lovmæssige ramme for folkeskolen, som han formulerer det.

"Når man laver hundredevis af forsøg rundt omkring – og nu vil lave grundlæggende om på fundamentet for folkeskolen næsten 100 steder, så er det ikke længere et forsøg. Så er det en grundlæggende forandring af store dele af vores folkeskoler. Det skal man diskutere mere åbent, end man gør nu," siger han.

At forsøget kommer som en del af et regeringsudspil, viser Jacob Bundsgaard, at en ny folkeskolelov presser sig på.

"Det er jo en kendt sag, at undervisningsministeren er uenig i lovgrundlaget for folkeskolen. Hun bruger sine muligheder til at underminere grundlaget. Når man fra regeringens side gør det til sin politik, må det betyde, at en stor del af Folketinget ikke længere reelt bakker op om lovgivningen bag folkeskolen. Så må man jo lave en ny. Det ville være mere åbent og fair at åbne diskussionen om, hvad vi så skal."

KL: Situationen er uholdbar
Den omtalte evaluering af reformen foretages løbende af Vive og skal efter planen afsluttes i 2020.

Herefter skal undervisningsministeren levere en redegørelse til Folketinget om "reformens virkning og eventuelle behov for ændringer".

Vive ønskede onsdag ikke at vurdere mulighederne for eventuelt at afslutte evalueringen før tid, da forskningsorganisationen ikke kender til det præcise omfang eller indhold af KL's forslag.

Ifølge Jacob Bundsgaard bør det dog være en politisk beslutning, hvornår evalueringen skal falde.

"Den nuværende situation er efter vores opfattelse uholdbar. Derfor må man skabe sig det bedst mulige grundlag og fremrykke så meget af følgeforskningen, man overhovedet kan. Derfra må man så drage de nødvendige politiske konklusioner for forhåbentligt at kunne lave et bredt forlig i Folketinget om, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden," siger han.

Hvis man fremrykker evalueringen, hvad skal der så ske derefter?

"Så må partierne på Christiansborg finde ud af, hvad de vil med folkeskolen. At underminere den eksisterende lovgivning og ramme med hundredevis af forsøg er en dårlig måde at udvikle skolen på. Hvis man er enig om at ville noget andet, så må man sætte sig ned og omsætte det til lovgivning."

Positive politikere
På Christiansborg mødes udmeldingen fra KL med en vis portion overraskelse.

Undervisningsordførerne fra Venstre, Socialdemokratiet og SF var eksempelvis ikke forberedte på spørgsmålet om en fremrykket evaluering, da Altinget: uddannelse fangede dem onsdag.

Overordnet set er reaktionen dog til den positive side.

"Det er en rigtig god idé. Der ligger allerede meget følgeforskning, som man kan lave evalueringen på. Det er et politisk valg, hvornår vi vil evaluere. Jeg synes, det er rigtigt at fremrykke det – i stedet for, at vi bevæger os længere væk fra hinanden. Vi skal lave ændringer, som alle kan se sig selv i," siger Jacob Mark, som erklærer sig både "overrasket og glad over, at KL kommer med denne melding".

Socialdemokratiets Annette Lind er tilsvarende varm på forslaget, men vil vente til efter et folketingsvalg.

"Vi kan godt forstå, at KL kommer med denne opfordring. Regeringen har skåret ned på velfærden og sået tvivl om folkeskolens fremtid ved at udvande med forsøg og så videre. Vi bakker op en tidligere evaluering – dog først efter et valg."

KL lægger op til, at Folketinget må lave en ny folkeskolelov, hvis ikke der er enighed om den nuværende. Hvad tænker du om det?

"Jeg synes, vi skal have lavet en grundig evaluering. Det handler om intentionerne med folkeskolen. Det skal vi først have klarlagt. Det er alt, alt for tidligt at tale om reformer og den slags."

Venstres Anni Matthiesen skal først kende mere til de faglige konsekvenser for en evaluering, hvis den fremrykkes, men siger, at hun "ikke umiddelbart er afvisende over for det".

"Men jeg kommer til kort i forhold til det praktiske i det. Jeg tør ikke vurdere, hvad det vil gøre ved kvaliteten af evalueringen etc. Risikerer man at miste noget ved at fremrykke den – det kan jeg være bekymret for," siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skriver i en kort skriftlig kommentar, at "selvstyrende skoler er et initiativ, der er uafhængigt af den seneste folkeskolereform."

Dokumentation

Om evalueringen: 

Med aftalen om folkeskolereformen blev forligspartierne enige om at følge reformen med en række forskningsrapporter frem til foråret 2020. Herefter skal undervisningsministeren efter planen levere en redegørelse til Folketinget om "reformens virkning og eventuelle behov for ændringer". 

Læs aftaleteksten fra 2013 her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00