Komdir: Regeringen skal tænke kriseerfaringer ind i nærhedsprincipper

DEBAT: Socialdemokratiet har præciseret, at nærhedsreformen skal indarbejdes som principper i regeringens politiske udspil. Tilgangen kan have stort potentiale, skriver Komdirs formand.

Af Niels Nybye Ågesen
Formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)

Vi har snakket nærhedsreform siden statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i oktober sidste år, men samtalen har ærligt talt været lidt i blinde.

De fleste af os har nok haft flere spørgsmål end svar. I denne uge fik vi så ét af de svar, som vi har ventet på: Der kommer ikke et reformudspil om nærhed. Nærhedsreformen skal derimod indarbejdes som principper i mange af de politiske udspil, der måtte komme fra regeringen de kommende år.

Hvis man for nylig så justitsminister Nick Hækkerup (S) lancere regeringens politiudspil, havde man måske set den udmelding komme. Taleskriverne havde i hvert fald fundet god plads til ordet nærhed, og man må forstå, at nærhedsreformen – blandt andet – skal findes i lokale politistationer.

Om end nogle måske drømte om en stor reform, der for alvor kunne vende verden på hovedet, har en principiel tilgang i mine øjne lige så stort potentiale til for alvor at skabe de ønskede forandringer.

Hvis regeringen sætter handling bag ordene, vil kommende politiske udspil og aftaler fokusere på faglighed, menneskelighed og ledelse fremfor detailstyring. Det kan vi alle jo kun glæde os over.

I Kommunaldirektørforeningen vil vi dog gerne opfordre til, at det ikke kun er indholdet i de politiske udspil, der skal have nærhed som tilgang og målsætning, men også arbejdsmetoderne frem mod de politiske aftaler.

Vi melder os naturligvis klar til at indgå i både dialog og samarbejde.

Tillid er fuldstændig afgørende
Vi byder også gerne ind med et par forslag til nærhedsprincipper, som regeringen kan tage med ind i deres kommende arbejde.

Tillid er fuldstændig afgørende for et veldrevet lokaldemokrati. Både borgere og stat skal – og kan – have tillid til, at vi kan løse opgaven. Tillid til, at vi har kompetencerne – både i frontlinjen og på ledelsesgangen.

Tilliden er afgørende for, at medarbejdere og ledere kan udføre deres arbejde i hverdagen, afgørende for, at de tør prøve nyt i et forsøg på at udvikle sig og deres arbejde, og afgørende for, at de tør indrømme fejl, når de opstår, uden frygt for repressalier og nye regler uden for proportion.

Der vil undervejs blive begået fejl, det må vi erkende, men tillid indebærer, at regeringen og Folketinget – byrådet og den lokale topledelse – ikke falder for fristelsen til automatisk at indføre nye regler eller andre kontrolforanstaltninger, når fejlene opstår.

Der skal være tillid til, at lokal ledelse og ikke-centrale tiltag er løsningen – slet ikke når fejlene meget vel kan være lokale, mens lovgivning er national.

Respekter lokale forskelle
Når vi vil nærheden og de decentrale ledelsesrum, skal vi også respektere de lokale forskelle, der vil opstå, og ikke forsøge hele tiden at sammenligne fra kommune til kommune.

Vilkårene og prioriteringerne er forskellige i Hedensted og Hørsholm, Randers og Rudersdal, ligesom de mennesker, der bor i kommunerne, er det. Vi skal hver især kunne finde de nære løsninger, der passer til os. Og vi skal bygge på de lokale styrker, så kommunal service får borgernes kræfter i spil.

Nærhedsreformen er nødt til at starte i første række, hvor borgerne møder medarbejderne, og medarbejderne møder borgerne. Deres viden og erfaring skal i spil – hvornår giver regler mening, hvornår bliver det meningsløst?

Medarbejderne skal have et praktisk og økonomisk handlerum og samtidig skal der skabes rum til at dele erfaringer på tværs – ikke mindst de dårlige erfaringer, som skal være en naturlig del af hverdagen, fordi uden åbenhed om fejl kommer vi ikke videre.

Sats på reformlangsommelighed
Hvis vores medarbejdere skal have tid til nærhed, nytter det ikke noget, at de bruger store dele af deres arbejdstid på at sætte sig ind i nye regler.

Nogle vil måske mene, at det er karikeret sagt, men spørg medarbejderne på Jobcentret, hvor mange nye regler og retningslinjer de løbende skal sætte sig ind i, og det vil måske give mening.

Less is more, lyder et fast engelsk udtryk. Selv ynder jeg gerne at opfordre til omtanke og reformlangsommelighed. Det kan også tale for at rydde op i den eksisterende regeljungle, men hidtil har oprydningsopgaverne haft en besynderlig tendens til at tilføje nye regler, så den opfordring er jeg måske lidt mere tilbageholdende med.

Regler er ikke djævlens opfindelse, og vi har stadig brug for både kontrol og måling af effektivitet i det offentlige. Men kunsten er at finde en ny vej, hvor alle kræfter ikke bliver brugt på overbureaukrati, og medarbejderne ikke tør at handle, fordi de er i tvivl om deres mandat.

Kunsten er at måle på det rette – ikke proces og antal møder – men på, om det virker der, hvor borgeren er. Og lad os så i øvrigt udnytte de mange kommuners iderigdom. Hvorfor ikke prøve ting af, før metoder låses fast og store kontrolsystemer, der skal være en succes, bygges op?

Coronakrisen har vist vejen
Når regeringen skal indarbejde nærhedsprincipperne i deres politiske udspil, håber jeg, at den skeler til nogle af de erfaringer, som vi har fået med coronakrisen.

I kommunerne har vi under krisen tydeligt demonstreret, at vi kan klare opgaven – også de uforudsete og umådelig svære opgaver. For mig personligt har én af krisens store oplevelser været at se, hvordan ledere og medarbejdere har taget ansvaret og opgaven på sig.

Når vi hører ordet kriseledelse, tænker de fleste nok på en hierarkisk og centralt styret ledelsesform og næppe på faglig frisættelse og plads til lokale løsninger. Men det er kombinationen af de to ting, som jeg og mange af mine kollegaer rundt om i landet har oplevet under krisen: At vi i topledelsen har truffet centrale beslutninger, mens den lokale ledelse har udfyldt rammerne på mere eller mindre kreativ vis.

Det er de erfaringer, som vi skal tage med videre ind i hverdagen, og Folketinget skal tage med ind i deres politiske arbejde. Den lokale topledelse kan godt lede, og medarbejderne kan i høj grad godt levere. Vi skal give dem muligheden og en god hånd i ryggen.

Vi bakker i Kommunaldirektørforeningen op om intentionerne i regeringens udmelding og melder os klar til samarbejdet. Og så glæder vi os over den berettigede tillid til lokale løsninger.

Forrige artikel SF-borgmester: Nærhedsreformen virker fjernere end nogensinde SF-borgmester: Nærhedsreformen virker fjernere end nogensinde Næste artikel V: Nærhedsreform skal rydde op i fortiden og sætte principper for fremtiden V: Nærhedsreform skal rydde op i fortiden og sætte principper for fremtiden
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.