Debat

Kronik: Kommuner har et ansvar for at komme skattely til livs

DEBAT: Kommunerne skal lægge pres på virksomheder, så de lever op til deres sociale skatteansvar, skriver Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, og Mie Roesdahl, generalsekretær i Oxfam Ibis.

I Sverige fylder den giftige cocktail af kapitalfond, skattetænkning, udlicitering og dårligere velfærd mere i nyhederne end i Danmark, skriver Mie Roesdahl fra Oxfam Ibis og Dennis Christensen fra FOA.<br>
I Sverige fylder den giftige cocktail af kapitalfond, skattetænkning, udlicitering og dårligere velfærd mere i nyhederne end i Danmark, skriver Mie Roesdahl fra Oxfam Ibis og Dennis Christensen fra FOA.
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dennis Kristensen og Mie Roesdahl
Forbundsformand i FOA og generalsekretær i Oxfam Ibis

Hvert år køber de danske kommuner varer og ydelser for 115 milliarder kroner hos store og små virksomheder.

Langt de fleste offentlige indkøbere skeler i dag ikke til virksomhedernes skattemoral – om de betaler en fair skat, og om de udviser samfundsansvar – når de handler med dem.

Det er problematisk, for når virksomheder sender penge i skattely, undergraver det vores velfærdssamfund og skaber ulighed.

Fakta
Deltag i debatten!

Med Paradise Papers og Panama Papers fik verden sort på hvidt set, at mange selskaber opererer med forretningsmodeller, som er designet til at skjule formuer og kanalisere beskatningspligtige overskud til skattelylande.

De viser også, at det både er store, multinationale selskaber, som spekulerer i den retning, men også almindelige danskere med ondt i skatten.

De danske kommuner har et ansvar for at bruge borgernes penge ansvarligt og for at bruge deres økonomiske magt til at presse private virksomheder til at føre en ansvarlig skattepolitik.

Dennis Kristensen og Mie Roesdahl
FOA og Oxfam Ibis

Taberne, ved ikke at lave reglerne om, er mange. Borgerne mister skattekroner, der kunne være brugt på at forbedre velfærden for samfundets svageste eller finansiere job, uddannelse og udvikling for verdens fattigste i udviklingslandene.

Det offentlige skal lave skatteansvarlige aftaler
De danske kommuner har et ansvar for at bruge borgernes penge ansvarligt og for at bruge deres økonomiske magt til at presse private virksomheder til at føre en ansvarlig skattepolitik.

Når kommunerne Kolding, Greve, København og Gribskov køber ydelser af det svenskejede plejefirma Attendo, overvejer de så, om de rent faktisk engagerer sig med en virksomhed, der ikke har betalt skat i Danmark i mange år?

Tænker kommunerne på, at når de placerer en utilpasset ung på et bosted drevet af Olivia Danmark, så handler de med et multinationalt selskab med en omsætning på over fire milliarder kroner, hvis hovedaktionær er en kapitalfond med adresser i skattely på Guernsey og i Schweiz?

Både nationalt og internationalt er det lykkedes at komme efter nogle af de største syndere og uddele historiske bøder – eller i hvert fald udstille problemerne med skattely.

Vi kan alle huske, da staten solgte Dong på trods af advarsler om, at pengene ville ende i et skattely.

Det var helt tydeligt, at Goldman Sachs havde lavet en selskabsstruktur, hvis ypperste formål var at minimere skattebetalingen: Først røg pengene til Luxembourg og så videre til Cayman Islands og Delaware, som også er et velkendt og meget brugt skattely – en metode, der også er kendt som Luxembourg-finten. Resultatet er velkendt nu.

I 2017 solgte Goldman Sachs sine aktier i Dong og har hevet milliarder ud af landet skattefrit.

De store skattesager har ikke altid været forsidestof i Danmark, trods nyheder om kommunale samarbejdspartnere i skattely. Men vi behøver ikke bevæge os længere end til Sverige, før den giftige cocktail af kapitalfond, skattetænkning, udlicitering og dårligere velfærd har fyldt helt anderledes i nyhedsstrømmen.

Det offentlige har ansvar for god skattepolitik
Den i dansk sammenhæng mellemstore virksomhed Attendo, som både i Danmark og Sverige driver ældrepleje, og Ambea er sammen de største velfærdskoncerner i Sverige. Begge med omkring 14.000 ansatte og en omsætning i nærheden af ti milliarder om året.

Attendo er i dag en børsnoteret virksomhed med åbne regnskaber og en nettofortjeneste på op mod ti procent af omsætningen i 2015. Det er en stor, men dog synlig fortjeneste – der modsat opvejes af et mere end tiårigt underskud i den danske del af koncernen. Den situation er udsprunget af en børsintroduktion og et salg fra de tidligere kapitalfondsejere.

Hovedparten af Ambea er derimod fortsat ejet af en kapitalfond med adresse i Luxembourg. Virksomheden genopstod med nyt navn i ruinerne af den skandale, virksomheden var involveret i under navnet Carema for seks-syv år siden.

Virksomhedens forretningsstrategi har hidtil omfattet initiativer for at undgå skattebetaling i Sverige gennem interne virksomhedslån og avanceret skatteplanlægning.

Det er ikke rimeligt, at virksomheder, der i hovedsagen har været offentligt finansieret, skal kunne styre deres indsats efter en profitmaksimering for aktionærer og kapitalfonde, samtidig med at skattetænkning og skatteunddragelse er et vigtigt element i strategien.

Den offentlige indkøber bør i den situation have en dobbelt forpligtelse til at sikre både mest mulig velfærd for pengene og samtidig undgå en underminering af indtægtsgrundlaget.

Som almindelig forbruger er det op til den enkelte, om man vil tage firmaers skattepolitik med i overvejelserne, når man handler.

Derudover kan det være svært som forbruger at overskue, om man handler med skatteunddragende virksomheder. Men når en offentlig indkøber tegner kontrakter med leverandører, handler de på fællesskabets regning og skal derfor også handle samfundsmæssigt for vores alles bedste. At handle med skattetænkere kan ikke være for fællesskabets bedste.

Virksomheder har socialt ansvar for at betale skat
Skattetænkning skal stoppes, og indsatsen med skattekontrollen skal opprioriteres – både i Danmark og globalt. Det kan de fleste blive enige om i dag.

Men den største udfordring er, at vi bevæger os i en gråzone, hvor skatteadvokater og bankrådgivere i de fleste tilfælde hjælper med at finde helt lovlige udveje fra at betale en fair skat, der hvor pengene bliver tjent. Det viser blandt andet danske, svenske og engelske erfaringer.

Svaret er ikke at stoppe ethvert tilløb til at tænke virksomhedsøkonomisk – hvem kan ikke også forstå den direktion med ansvar over for aktionærerne, der optimerer virksomhedens skattemæssige fradrag gennem investeringer?

Men vi har som borgere og som samfund nogle bredere interesser, som vi bør omsætte til krav om en fair skat for dem, vi samarbejder med – både globalt, lokalt og personligt.

En ansvarlig tilgang til at betale skat er en del af virksomheders sociale ansvar. Derfor begynder flere store pensionsfonde at stille krav om fair skattepolitik på lige fod med andre samfundsmål og dermed være med til at sikre penge til udvikling og velfærd.

Kommuner skal lægge pres på virksomheder
På en tilsvarende måde skal de danske kommuner i langt højere grad stille krav til virksomhedernes økonomiske situation, gennemsigtighed og strategiske skattepolitik. For eksempel, om virksomheden har opnået et skattepligtigt overskud, når den indgår store kontrakter i forbindelse med udbud at drifts- og anlægsopgaver.

Konkret skal kommunerne enkeltvis og i fællesskab gøre tre ting for at lægge maksimalt pres på skattetænkende virksomheder:

Tilslutte sig et ”fair skat-charter”, der forpligter kommunerne til at søge gennemsigtighed i virksomhedernes økonomiske forhold (for eksempel soliditet, organisering, regnskaber med videre). Et charter, der skal sætte barren for kommunernes arbejde mod skattelyvirksomheder.

Denne indsats bør udbygges med en fair skat-mærkning, som kan indgå som grundlag for kommunernes valg af leverandører i forbindelse med indkøb og udbud af opgaver.

I England er der allerede en sådan mærkning, som virksomheder frivilligt kan tilslutte sig som led i virksomhedens samfundsansvar. En dansk mærkningsordning kan gøre det lettere at udpege gode samarbejdspartnere for både private og offentlige indkøbere.

Vi støtter et initiativ i den retning og opfordrer den offentlige sektor i Danmark til at støtte op om de muligheder. Afklaringen af retsstillingen for henvisning til en tilsvarende Fair Trade-mærkning baner allerede nu vejen for at anvende et ”Fair Skat-mærke” i kommunerne.

Sidst men ikke mindst skal den enkelte kommune arbejde for ”fair udbud”.

På flere områder inden for udbud stiller kommunerne krav gennem kontraktlige klausuler; arbejdsklausuler, som skal forhindre social dumping, eller sociale klausuler, som skal sikre, at virksomhederne tager deres uddannelsesansvar.

På samme måde kan kommunerne indføje klausuler om virksomhedernes ageren på skatteområdet og derved få opbakning til en bæredygtig økonomi i den offentlige sektor.

Vi opfordrer alle landets kommuner, regioner og øvrige offentlige institutioner til at bruge den magt, I har som storindkøbere, og få virksomhederne til at tage det medansvar, det er at betale en fair skat. Det er afgørende både for at bevare den danske velfærdsstat og for at finansiere udvikling i verdens fattigste lande.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dennis Kristensen

Fhv. forbundsformand, FOA
portør (Amtssygehuset i Herlev 1976)

Mie Roesdahl

Grundlægger, Conducive Space for Peace, fhv. generalsekretær, Oxfam IBIS
Cand.scient.soc. i udviklingsstudier og post-kandidat studier i konflikt, menneskerettigheder og fredsopbygning

0:000:00