Lolland-borgmester: Sociale svigt bør ikke belønnes

DEBAT: Storbykommuner skubber borgere på overførselsindkomst ud og bliver belønnet. Imens taber udkantskommuner udlignings-kampen, mener Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S), der kalder ny udligningsordning den vigtigste beslutning i ti år.

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Den kommunale udligningsordning står over for forandring. På Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan man læse, at en ny model skulle have været rullet ud 1. januar i år. Så fik den såkaldte Finansieringskommission – rigets fremmeste udi udligning – forlænget fristen for deres forslag til et nyt udligningssystem til udgangen af 17.

Her i starten af januar går vi stadig og venter, men bare det er ventetiden værd. Når vi ser på, hvor meget der er på spil, så er resultatet vigtigere, end om det hedder januar, maj eller august.  

Den vigtigste beslutning i ti år
”Udligning”, det er i sig selv ikke den store billetsælger, men tag ikke fejl. For det kommunale Danmark bliver det den vigtigste beslutning, der er truffet det sidste tiår. Hvordan skal forskellene mellem landets kommuner udjævnes fremover? Ikke siden strukturreformen er der truffet større og mere vidtrækkende beslutninger for landets kommuner og deres borgere.

For borgerne i Lolland Kommune, og i mange andre kommuner, handler udligningen om kernevelfærd. Om det overhovedet skal være muligt at have et Danmark udenfor de store byer. Så ved jeg godt, at der rundt omkring sidder borgmestre og andet godtfolk, som synes, de allerede i dag betaler rigeligt til kommuner som Lolland.

Kald udligningen ved rette navn
At ville sikre et større stykke af kagen til sig selv er selvfølgelig et legitimt politisk standpunkt, men det har bare ingen gang på jord, hvis målet skal være at sikre borgerne den bare nogenlunde samme velfærd fra Gedser til Skagen, fra Nørrebro til Nakskov.

Fair nok, men så skal man ikke sige, det handler om fællesskab og om at udjævne forskelle. Så skal vi kalde tingene ved deres rette navn og sige, det handler om at ville beholde mere selv og dermed gøre forskellene større. 

Udligning er fællesskabets ansvar for Danmark
Jeg arbejder for det modsatte. Jeg arbejder for, at kommuner som Lolland i højere grad bliver kompenseret for den del af fællesskabets opgaver, som det i dag er overladt til de enkelte kommuner at løse.

Lolland Kommune brugte i 2016 for eksempel langt over 40 millioner kroner på at løse de sociale problemer, som vores tilflyttere også havde med i bagagen. Vi tager gerne ansvar for at løfte en fælles opgave, men det er uacceptabelt, at kommuner som Lolland skal løfte en så uforholdsmæssig stor del af, hvad der reelt er en national opgave.

Det er uacceptabelt både for de borgere, som allerede er her, og for de borgere, der kommer hertil og har brug for hjælp.

Kommuner skubber socialt udsatte ud
Skal jeg derfor pege på én ting, som jeg håber, at et nyt udligningssystem gør op med, så er det, at systemet i dag tilskynder til, at kommuner ”hjælper” deres udsatte ud af kommunen. At det kan betale sig, at kommuner svigter den helt fundamentale opgave, som vi er sat i verden for at løse – at holde hånden under de af vores borgere, der har mest brug for støtte.

Lolland Kommune har fremlagt konkrete eksempler på hovedstadskommuner, der eksporterer deres socialt udsatte borgere til Lolland. For at spare understøttelse, for at spare de udgifter, der ofte følger med udsatte familier, og for at de boliger, der fraflyttes, kan blive ledige for folk i arbejde.

Alt sammen samtidig med at udligningssystemet i op til seks år belønner storbykommunerne med, at de nu har en borger mindre på f.eks. kontanthjælp. Økonomi- og Indenrigsministeriets store regnemaskine skelner ikke mellem, om borgeren er kommet i job eller flyttet.

Må et nyt system gøre op med den grundlæggende systemfejl.

Forrige artikel Ny debat: Rammer den kommunale udligningsordning skævt? Ny debat: Rammer den kommunale udligningsordning skævt? Næste artikel KL: Målsætninger får ikke unge til at vælge erhvervsuddannelser KL: Målsætninger får ikke unge til at vælge erhvervsuddannelser