Nu får Læsø ny teknisk chef

John Andersen er blevet Læsø Kommunes tekniske chef tre måneder efter Lillian Kristensens fratrædelse.

Jenny Emilie Bendix Becker

John Andersen startede 1. marts som teknisk chef i Læsø Kommune. Det fremgår af kommunens hjemmeside.

John Andersen er uddannet byggetekniker og bygningskonstruktør og har tidligere været projektansvarlig for koordinering og byggestyring i forbindelse med terminalbyggeri og nye opmarchbåse på Vesterø Havn på Læsø.

Andersen indgår i direktionen sammen med kommunaldirektøren og socialchefen.

0:000:00