Ny debat: Lider den danske velfærdsmodel af omkostningssyge?

Er skellet mellem det offentliges velfærdsydelser og borgernes forventninger ved at vokse sig for stort? Eller er den danske velfærdsmodel stærk og sund nok til at håndtere borgernes forventninger i fremtiden? Det spørger Altinget Kommunal om i denne temadebat.

Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden? Det spørger Altinget Kommunal om i en ny temadebat.<br>
Er den danske velfærdsmodel stærk nok til at håndtere borgernes forventninger til velfærden i fremtiden? Det spørger Altinget Kommunal om i en ny temadebat.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Lider den danske velfærdsmodel under en omkostningssyge? Det mener formandskabet i Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V).

I et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterede de for, at skellet mellem borgernes forventninger til de offentlige ydelser og udviklingen i de faktiske ydelser er ved at vokse sig alt for stort.

Baumol-effekten

Begrebet omkostningssyge stammer fra den amerikanske økonom William Baumol. Han argumenterer for, at mens industrien løbende kan producere flere varer hurtigere og billigere, kan servicefag som for eksempel frisører ikke klippe flere kunder tilsvarende hurtigere. Derfor bliver prisen på en klipning relativt set dyrere i for forhold til andre varer.

Teorien kan overføres til den offentlige sektor, hvis produktion primært består af serviceydelser. Dermed bliver det i teorien dyrere at drive den offentlige sektor over tid, fordi borgerne forventer samme fremgang som i de vareproducerende erhverv.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00