Ny rapport viser historisk stærk kommunal økonomi, men 11 kommuner er udfordret

Der er styr på finanserne i landets kommuner på en måde, som det ikke er set siden kommunalreformen og måske heller ikke tidligere.

I hvert fald når man ser på kommunernes samlede opsparinger og gæld, og holder det op imod de seneste års bundlinje på driften.

Det viser Vives årlige temperaturmåling af kommunernes økonomistyring, som tager afsæt i regnskabsresultaterne for 2021.

”Der er en tendens til regnskabsoverskud fra år til år, som resulterer i en stigende egenkapital. Det skyldes, at gælden bliver mindre, mens formuerne bliver større i på tværs af kommunerne,” siger Lars Bo Pedersen, der er senioranalytiker ved Vive.

Den udvikling skyldes ikke mindst, at kommunerne siden 2013 hvert eneste år har fået tilført flere milliarder kroner mere i finansiering, end de har fået lov til at bruge med de årlige økonomiaftaler.

Samtidig har kommunerne heller ikke brugt deres samlede driftsbevilling fulgt ud, når året var omme.

Samlet set har det fået de samlede kommunale kassebeholdninger til at bugne, så de nu rummer over 50 milliarder kroner. 

Nogen er ude af balance

Lars Bo Pedersen har også på Altingets anmodning trukket tal for kommunernes egenkapital for årene fra 1999 og frem til kommunalreformen. Dengang så man ikke samme tendens til stigende egenkapital.

Men selv om løbende overskud, stigende opsparing og faldende gæld præger det generelle billede, så er det ikke alle kommuner, der følger mønsteret.

I Vives opgørelse fremstår 11 kommuner, som decideret udfordret på økonomistyringen.

Her har man hen over de seneste tre år haft en samlet underskud på driften samtidig med, at gælden i forvejen er så høj, at den genererer løbende renteudgifter.

”Det er særligt de 11 kommuner, som vil være udfordret på længere sigt, hvis situationen ikke ændrer sig. Problemet er, at status quo vil føre til en stigende gæld og højere renteudgifter, som så vil betyde endnu større regnskabsunderskud og endnu højere gæld,” siger Lars Bo Pedersen.

Vive anslår, at renteudgifter i gennemsnit begynder at kunne mærkes, når nettogælden er på omkring 5.400 kroner pr. indbygger.

Svag overvægt af yderkommuner

Lars Bo Pedersen peger på, at der ikke er noget entydigt mønster i, hvad det er for kommuner, som er udfordret.

”Det er svært at se et generelt mønster i forhold til, hvad det er for nogle kommuner, som falder i den kategori. Der er måske en svag tendens til, at der er en overvægt af yderkommuner. Men det er ikke et klart mønster,” siger Lars Bo Pedersen.

Vordingborg er en af de 11 kommuner, som ifølge Vives opgørelse er udfordret på økonomistyringen. Her svarer summen af gæld og formue til et minus på lidt over 15.000 kroner for hver af kommunens 45.000 indbyggere.

Og de seneste tre år er det samlede regnskabsresultat endt med røde tal på bundlinjen. Det er dog et stykke af vejen sket med åbne øjne fortæller borgmester Mikael Smed (S).

”Vi har haft en økonomisk politik om, at vi ikke vil lånoptage mere, end vi afdrager. Og så har vi sagt, at det var bedre at bruge en smule af den sparsomme likviditet for ikke at blive yderligt forgældet. Så vi er ikke styringsudfordret, vi har gjort det med vilje,” siger han. Altså at vi ikke har villet gældsætte os mere,” siger han.

Konkret Mikael Smed på, at valget mellem lånoptag og likviditetstræk har være relevant i forbindelse med et aktuelt arbejde med at få bygget et nyt rådhus.

Vordingborg har udsigt til sparebudget

Her har kommunen egentlig haft låneramme til at sikre mere finansiering den vej, men har i stedet valgt at trække på opsparingen.

I Vordingborg er man da også hele på det rene med, at man ikke kan fortsætte med at tage penge op ad kassen, og at der skal ske noget for at sikre den langsigtede balance. Ikke mindst efter at 2021 bød på mærkbare budgetoverskridelser.

Ser man på regnskabsresultatet for valgåret 2021, så er billedet dog lidt anderledes. Her endte man ifølge Mikael Smed med at bruge flere penge på driften end budgetteret.

Han er derfor på det rene med, at der er behov for at ske ændringer for at sikre en bedre økonomisk balance.

Jeg har en forventning om, at vi kan få det til at balancere.

Mikael Smed (S)
Borgmester i Vordingborg Kommune

Og det skal der ikke mindst tages fat på ved de forestående budgetforhandlinger, hvor der ifølge borgmesteren er et behov for besparelser på 30 millioner kroner svarende til knap en procent af de samlede udgifter.

”Forhandlingerne kommer til at handle om, om vi politisk kan blive enige om at skære så hårdt. Men jeg har ikke nogen forventning om, at vi øger vores gæld eller bruger af likviditeten det kommende år. Jeg har en forventning om, at vi kan få det til at balancere,” siger Mikael Smed.

Aalborg drosler ned for anlæg - på sigt

Også Aalborg har man de seneste år kommet ud med røde tal på bundlinjen samtidig med, at kommunens gæld ligger i den høje ende.

Men det skyldes ifølge økonomi- og vicekommunaldirektør Tommy Christensen nogle år med ekstraordinært høje anlægsudgifter.

”Vi haft et noget højere anlægsniveau end normalt. Når vi nu kommer ind i den næste fire år, så forventer jeg, at vores anlægsniveau bliver lavere, og så vil den del se anderledes,” siger han.

Konkret er det ikke mindst et storstilet projekt med etablering af særlige busbaner, der skal give plads til et mere effektivt kollektivt transportsystem baseret på busser. Det såkaldte Plusbus-projektet blev erstatningen for planerne om en letbane, som aldrig fik Folketingets opbakning.

København i en liga for sig selv

Og i modsætning til letbane-projekterne lægger Plusbus-projektet inden for de almindelige anlægsrammer, fortæller Tommy Christiansen. Oven i det mærker man ifølge ham ikke meget til den generelle overfinansiering af kommunernes økonomi i Aalborg.

”Så der er andre kommuner, som kan lægge mange penge i kassen, hvor vi ikke kan gøre det samme. Men selv om vores kassebeholdning ikke er prangende, så er den absolut stor nok til, at vi er robuste over for de stød og udfordringer, som kan komme

I den modsatte ende af skalaen finder man kommuner, hvis formuer overstiger gælden og som samtidig har kunnet præstere overskud på driften på tværs af de forudgående tre år.

Her støderman ikke mindst på kommuner i hovedstadsområdet som København, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Brøndby og Tårnby Kommune.

Særligt København skiller sig ud med landets højeste egenkapital – opgjort pr. indbygger vel at mærke – og et af landets absolut højeste overskud på driften i perioden – igen opgjort pr. indbygger.