Ny socialrapport viser fortsat færre plejefamilier: ”Meget, meget bekymrende”

Der er blevet 1100 færre plejefamilier siden 2014, viser ny socialpolitisk redegørelse. Børns Vilkår er dybt bekymrede for udviklingen og betydningen for ambitionerne i Barnets Lov. Professor afviser, at den nedadgående tendens skulle være et problem.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder faldet i antallet af plejefamilier "alarmerende".
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder faldet i antallet af plejefamilier "alarmerende".Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der bliver stadig færre og færre plejefamilier til at tage imod anbragte børn. Og tendensen kan komme til at fortsætte i de kommende år.

Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i en ny socialpolitisk redegørelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

På sigt kan vi stå uden tilstrækkeligt med plejefamilier til de børn, der har bedst af at komme i plejefamilie og får større udbytte af det end at være i et døgntilbud.

Ingrid Hartelius Dall
Teamleder for politisk stab og bisidning, Børns Vilkår

Børns Vilkår kalder tendensen ”meget, meget bekymrende” og frygter, at den kan karambolere med ambitionerne i anbringelsesreformen ’Barnets Lov’, som netop er blevet vedtaget.

”På sigt kan vi stå uden tilstrækkeligt med plejefamilier til de børn, der har bedst af at komme i plejefamilie og får større udbytte af det end at være i et døgntilbud,” siger Ingrid Hartelius Dall, teamleder for politisk stab og bisidning i Børns Vilkår, og uddyber:

”Når der ikke er tilstrækkeligt med plejefamilier og gennemsnitsalderen stiger, bliver det svært at finde et match til de børn, der skal anbringes i årene, der kommer. Dermed bliver det også sværere at få skabt et børneliv, hvor man er sikret den rigtige hjælp og støtte, som er grundtanken i Barnets Lov.”

Kommuner leder med lys og lygte

Antallet af plejefamilier er faldet fra 6700 i 2014 til 5600 ved udgangen af 2021, viser den årlige redegørelse.

Ifølge Pernille Skovbo Rasmussen, senioranalytiker hos Vive, skyldes faldet flere faktorer.

Hun peger blandt andet på usikre ansættelsesforhold, at flere nuværende plejefamilier går på pension, og at der i stigende grad efterspørges plejefamilier med højtspecialiserede kompetencer.

Manglen på plejefamilier betyder ifølge Vive-forskeren dels, at kommunerne bruger mange kræfter på at finde den rigtige plejefamilie til børnene, og dels at anbringelserne kræver endnu mere støtte til familierne undervejs, fordi børnene kommer med komplekse udfordringer.

Samtidig har manglen på plejefamilier den konsekvens for børnene, at de kan komme til at vente længere på, at kommunen finder den rigtige plejefamilie. Det kan betyde flere midlertidige løsninger, inden den rigtige plejefamilie er fundet, forklarer Vive-forskeren.

”Kommunerne sad for år tilbage med en bred vifte af plejefamilier, de kunne bringe i spil. Men nu leder de med lys og lygte efter bare ét godt match. Og det match er ofte i andre landsdele, fordi der ikke er nogen med de specialiserede kompetencer i nærområdet,” siger hun.

Professor ved Aalborg Universitet Inge Bryderup har forsket i området i mange år. Hun peger på, at stigende kompleksitet i børnenes udfordringer kombineret med manglende uddannelse hos nogle af plejefamilierne kan forklare den nedadgående udvikling.

”En stor del af plejefamilierne er hverken uddannet til at tage sig af behandlingskrævende børn eller har erfaring med det. Så kan det være en voldsom oplevelse få en 12-årig med adhd eller autisme. Det kunne jeg sagtens forestille mig var en medvirkende årsag til faldet,” siger hun.

Professor: Ikke en problematisk udvikling

Inge Bryderup ser dog ikke faldet i antallet af plejefamilier som et generelt problem – heller ikke for Barnets Lov - og henviser til to store undersøgelser af anbringelsesområdet, hun har været med til at lave.

De viser ifølge professoren, at flere og flere børn, der anbringes i plejefamilier, i stedet burde anbringes på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner.

”Forskningen dokumenterer sort på hvidt, at mange plejefamilier har udfordringer med de børn, der anbringes hos dem nu. Og i øvrigt er familieplejen den anbringelsesform med den højeste andel af sammenbrud i anbringelserne,” siger hun og fortsætter:

”Kortlægningen tilsiger, at flere børn burde anbringes på institutioner, hvor der er professionelt personale.”

FAKTA

Det siger rapporten om udviklingen i antallet af plejefamilier

  • Antallet af godkendte plejefamilier er faldet fra 6700 i 2014 til 5600 ved udgangen af 2021.
  • Der er stor geografisk spredning for antallet af plejefamilier med ledige pladser: Især på Sjælland har kommunerne svært ved at finde plejefamilier.
  • 22 procent af plejeforældrene er 60 år eller ældre. ”Det tyder på, at kommunernes udfordringer med at finde ledige plejefamilier bliver endnu større i de kommende år,” skriver ministeriet.
  • Kun 6 % af plejeforældrene er under 40 år.
  • Socialtilsynet modtog i 2021 lige omkring 600 ansøgninger til at blive plejefamilie. 288 ansøgere blev godkendt.
  • I gennemsnit er 350 plejefamilier blevet godkendt siden 2018. I samme periode er mellem 400-550 plejefamilier om året stoppet.
  • Ved udgangen af 2021 var der 1900 plejefamilier med ledige pladser.

Find den socialpolitiske redegørelse for 2022 på ministeriets hjemmeside her.


Kilde: Socialpolitisk Redegørelse 2022, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, juni 2023

Behov for flere yngre plejefamilier

Ministeriet bemærker selv i redegørelsen, at manglen på plejefamilier kan føre til, at nogle anbringes på døgninstitutioner og opholdssteder, selv om det bedste for deres trivsel var en anbringelse hos en familie.

Men den analyse deler professor Inge Bryderup ikke.

”De to store undersøgelser, vi har lavet, viser, at alt for mange behandlingskrævende børn anbringes i plejefamilier, som ikke har forudsætningerne for at give støtte til deres udvikling.”

Ville det være et større problem, hvis der var mangel på pladser på døgninstitutionerne og opholdsstederne, end at der er mangel på plejefamilier?

”Ja, det vil jeg mene, når man ser på de børn og unge, der anbringes, som har alvorlige udfordringer på mange områder samtidigt.”

Ministeriet skriver også i den socialpolitiske redegørelse, at kommunerne kan få endnu svære ved at finde plejefamilier i de kommende år på grund af forventningen om, at flere vil gå på pension.

”Det samlede billede i analysen er, at der især er behov for at rekruttere flere yngre plejefamilier, hvis udviklingen skal vendes,” lyder det i rapporten.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men det har ikke været muligt. I en pressemeddelelse kalder ministeren faldet i antallet af plejefamilier for ”alarmerende” og slår fast, at regeringen vil arbejde videre med den sag.

Partierne bag anbringelsesreformen ’Børnene Først’, som Barnets Lov er en del af, har aftalt, at der skal iværksættes en reform af plejefamilieområdet i 2025.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00