Organisationer i opråb: Ny model vil spænde ben for en bedre undervisning til udsatte børn og unge

Den vigtigste beskyttelsesfaktor for børn og unge i udsatte positioner er en god skolegang, og at de får en uddannelse. Det viser forskningen.

Men en række undersøgelser har desværre også vist, at en stor del af eleverne på de interne skoler ikke får det undervisningstilbud, de har krav på.

I dag går omkring 3.300 børn og unge på interne skoler, der både kan være dagbehandlingstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.

Vi er derfor glade for det fokus, der med Børnene Først har været på at sikre børn og unge et skoletilbud af høj kvalitet. Og med den politiske aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge ser vi et ønske om at løfte området, så børn og unge sikres det skoletilbud, som de har ret til.

Vi ser dog også en række udfordringer i lovforslagene, som blev sendt i høring før sommerferien. Alle udfordringer, der kan ende med at stå i vejen for de politiske intentioner, og som vi derfor håber, aftalepartnerne vil tage alvorligt, inden forslaget gøres til lov.

Opgaver blandes sammen

Lovforslagene ligger op til en sammenblanding af myndighedsopgaver. Kommunen kommer både til at drive tilbud, godkende tilbud, føre tilsyn med og henvise børn og unge til specialundervisningstilbud.

Sammenblandingen underminerer de ikke-offentlige institutioners retssikkerhed, ligesom det modarbejder den politiske intention om at styrke og ensarte kvaliteten på tværs af skoletilbud.

Samtidig frygter vi, at det i sidste ende kan spænde ben for, at barnet eller den unge modtager et tilbud, der møder deres behov, fordi økonomi prioriteres højere end kvalitet. Desværre er det velkendt, at økonomiske hensyn ofte får forrang over faglige i en presset kommunal virkelighed.

I en rundspørge gennemført af Dansk Socialrådgiverforening har syv ud af ti sagsbehandlere svaret, at økonomiske hensyn står i vejen for at iværksætte den fagligt korrekte indsats. Ligesom syv ud af ti kommunalbestyrelsesmedlemmer i en rundspørge, gennemført af Altinget, har svaret, at økonomi jævnligt trumfer hensynet til borgernes behov.

Etabler ét fælles tilsyn under socialtilsynet

Med den politiske aftale blev det besluttet at fastholde de kommunale tilsyn på de interne skoler. Men i et retssikkerhedsperspektiv bør tilsyn praktisere armslængde og ensartethed på tværs af kommuner – ikke 98 kvalitetsniveauer.

Desværre er det velkendt, at økonomiske hensyn ofte får forrang over faglige i en presset kommunal virkelighed.

Jon Krog, Charlotte Møller Pedersen, m.fl. (se afsendere i boks)

Den foreslåede tilsynsmodel vil medføre store habilitetsudfordringer, når kommunalbestyrelsen skal godkende og føre tilsyn med alle tilbud i kommunen – både egne tilbud og de private og selvejende tilbud.

Derfor foreslår vi, at man i stedet styrker tilsynsopgaven ved at etablere ét fælles tilsyn under Socialtilsynet, hvor den undervisningsfaglige vurdering indgår i den kendte kvalitetsmodel for sociale tilbud. På den måde sikres det også, at tilsynet kommer omkring hele barnets skoleliv.

Den foreslåede tilsynsmodel sikrer nemlig ikke det helt nødvendige dobbeltblik på barnets skoleliv, men ligger i stedet op til en adskillelse af undervisning og den socialfaglige indsats – en adskillelse, som ikke stemmer overens med virkeligheden, hvor de ses som hinandens forudsætninger.

Vi frygter, at den foreslåede tilsynsmodel først og fremmest bliver en bureaukratisk øvelse, der vil trække ressourcer fra kerneopgaven og de børn og unge, det hele handler om.

Rette kompetencer til rette opgaver

Med den ny tilsynsmodel tildeles kommunalbestyrelsen samtidig en række tilsynsopgaver, som vi ikke oplever, at de er klædt på til at løse. I de nye kvalitetsaftaler skal de tage stilling til en række forhold, som de har begrænsede forudsætninger for at vurdere, eksempelvis skal de føre et økonomisk tilsyn.

I lovforslaget lægges der op til, at kommunerne kan vælge at indkøbe Socialtilsynet til at føre det økonomiske tilsyn. Vi mener, at dette bør være en skal-opgave, og at kommunalbestyrelsen skal forpligtes til at følge Socialtilsynets indstilling. I dag fører Socialtilsynet allerede et økonomisk tilsyn med sociale tilbud og har netop sidste år fået styrkede ressourcer til at løfte denne opgave.

Intentionen med den politiske aftale er god, men modellen, der er lagt op til, spænder ben for dens indfrielse.

Jon Krog, Charlotte Møller Pedersen, m.fl. (se afsendere i boks)

Samtidig mener vi, at der skal stilles kompetencekrav til den kommunale tilsynsførende, så det sikres, at tilsynsførende besidder relevant faglig viden på såvel undervisnings- og socialområdet.

Det ser vi som den eneste mulighed for at garantere en rimelig ensartethed i forhold til tilsynsvurderinger og kvalitetsniveau på tværs af skoletilbud.

Intentionen med den politiske aftale er god, men modellen, der er lagt op til, spænder ben for dens indfrielse. Vores håb er, at aftaleparterne har modet til at stoppe op, inden de haster et lovforslag igennem. Inhabilitet, et bureaukratisk morads og manglende styrkelse af tilsynsfagligheden, kan vi ikke anbefale at gå videre med.