Professor: Velfærdskoncerners fremmarch rejser nye spørgsmål, men profitforbud er næppe svaret

Konglomerater dominerer i andre lande
Mens de private tilbud på sundhedsområdet udgør en nærmest marginal andel af sundhedsvæsnets samlede aktivitet, så fylder de private aktører langt mere, når det kommer til det såkaldte specialiserede socialområde. Både i forhold til voksne og til børn og unge.

”Det er et stort og omkostningsintensivt område med en relativ stor andel af privat involvering. Det er både kommercielle, men langt hen ad vejen også selvejende og fondsejede aktører,” siger Ole Helby Petersen.

Sammenlignet med Sverige er billedet i Danmark dog samlet set, at særligt kommercielle private virksomheder spiller en langt større rolle hinsidan.

”I Sverige ser vi nogle deciderede konglomerater på velfærdsområdet, som også minder om noget af det, man ser i Storbritannien med rigtig store virksomheder, der driver service på vegne af det offentlige. Virksomheder, som både koncentrere en masse viden, men også mange kontrakter,” siger Ole Helby Petersen.

Profitstop og virksomhedstvang er ingen løsning
De internationale velfærdkoncerners rolle i Danmark har også flere partiers opmærksomhed i de aktuelle forhandlinger om at begrænse eller helt forhindre virksomheders mulighed for at udtage profit fra aktiviteter på socialområdet.

 Overvejer man det bare lidt nærmere, virker det hurtigt ret urealistisk.

Ole Helby Petersen
Professor ved Roskilde Universitet

I den debat tilhører Ole Helby Petersen fløjen af skeptiske stemmer, der tvivler på realismen i flere af de forslag, som har været diskuteret.

”Fagligt set har jeg svært ved at se, hvad man kan løse ved eksempelvis at lægge loft over virksomhedernes overskud. Overvejer man det bare lidt nærmere, virker det hurtigt ret urealistisk,” siger han.

Helt konkret vil en sådan løsning ifølge Ole Helby Petersen hurtigt komme på kollisionskurs med en traditionel virksomhedsdrift, hvor der er udsving i de enkelte års overskud. Og at de udsving skal kunne håndteres hen over årene.

Et andet forslag har været at forbyde kommercielle virksomhedsforme på blandt andet det sociale område, sådan at private aktører her skal være non-profit.

Skattefordele kan svække konkurrence og skade samfundsøkonomien
Heller ikke det vil fuldstændig kunne forhindre, at der indirekte kan trækkes udbytte ud eksempelvis gennem høje lønninger til ledelsen af eksempelvis et botilbud.

”De forslag jeg har set, er derfor ikke voldsomt gode. Formentlig vil den klareste konsekvens af sådanne regler være, at man gør det rigtig bøvlet at drive virksomhed,” siger Ole Helby Petersen.

Formentlig vil den klareste konsekvens af sådanne regler være, at man gør det rigtig bøvlet at drive virksomhed.

Ole Helby Petersen
Professor ved Roskilde Universitet

Han peger dog på, at der kan være en særskilt problematik omkring internationale koncernvirksomheder i det omfang, de har mulighed for at flytte dele af et overskud fra et land til et andet. Særligt hvis det kan betyde, at de kan opnå en mere fordelagtig selskabsskat, end andre på samme marked.

Det vil være potentielt konkurrenceforvridende, hvis man ikke svarer skat på samme vilkår.

”Hvis indtjening kan ende med en lavere beskatning i andre lande, så vil man få bedre mulighed for at vinde kontrakter, men det vil være på uens vilkår, som stiller danske virksomheder – og samfundsøkonomien som helhed - dårligere,” siger Ole Helby Petersen.