S om havnelov: Lovbehandlingen er fagligt useriøs og demokratisk tvivlsom

DEBAT: Regeringen har i sinde at hastebehandle en ny havnelov på en tyndt fagligt grundlag. I alle mine år i Folketinget har jeg ikke oplevet noget lignende, skriver transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn.

Af Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

Danmark skal have en ny havnelov. Eller skal vi?

Af regeringens lovprogram fremgår det, at regeringen vil førstebehandle den nye havnelov allerede i februar 2019. Men selv blandt regeringspartiernes transportordførere ligner man store spørgsmålstegn, når talen falder på, hvad den nye havnelov skal indeholde.

Ingen har rigtigt hørt noget. Og ikke så meget som en mødeindkaldelse i ministeriet om emnet har der været tale om. Som transportordfører i adskillige år og medlem af Folketinget siden 2005 har jeg aldrig oplevet noget lignende.

Den almindelige procedure er, at vi ordførere inddrages i god tid. Ligesom det er helt almindelig fremgangsmåde, at et lovforslag sendes i høring hos alle relevante interessenter i god tid.

Med den kommende havnelov er det altså helt anderledes. Lovforslaget er ikke lagt frem endnu. Ingen eller meget få kender til indholdet. Og hverken ordførere eller interessenter er blevet hørt endnu. Det er altså ganske usædvanligt.

Politisk vejsidebombe
Det tegner med andre ord ikke særligt lyst for muligheden for at gennemføre en ny havnelov allerede i februar 2019. Det er hverken seriøst rent fagligt eller demokratisk med så tvivlsom og forhastet en procedure.

Jeg ved ikke, hvad ministeren og ministeriet har tænkt på? Faktisk kunne det have været gået meget anderledes, fornuftigt og inddragende. Tidligere transportminister Hans Christian Schmidt fra Venstre nedsatte nemlig i sin tid et bredt funderet udvalg, der skulle arbejde sagligt og bredt inddragende med den kommende havnelov.

Men med Ole Birk Olesen som transportminister er udvalget blevet nedlagt og erstattet af et såkaldt "ekspertudvalg", hvor demokratisk valgte repræsentanter fra lokale og regionale interesser blev udelukket fra arbejdet.

Ekspertudvalgets anbefalinger er da også af mange blevet opfattet som lidt af en entydig "vejsidebombe" – placeret af meget snævre interesser blandt landets absolut største havne.

Fra socialdemokratisk side kan vi godt se en ny havnelov for os. Også fordi der kan være aftaler og spilleregler, vi selv har aftalt i EU, der skal overholdes.

Men for os er det afgørende, at loven ikke hastes igennem, men arbejdes grundigt og seriøst igennem med så bred en repræsentation af danske havne, at ingen føler sig kørt over eller kørt om hjørner med.

Skal en ny havnelov blive en succes, kræver det, at havnene selv tager ejerskab til den, og det gør de altså kun, hvis de inddrages i processen og kan se deres egne interesser afspejlet i lovteksten, så vidt muligt.

Hastværk er lastværk
Det har været fremme i debatten, at Danmark egentligt først burde udarbejde en strategi for fremtidens infrastruktur – herunder også vores havne.

Det kan være klogt at have sådan en masterplan på plads, inden man haster en ny havnelov igennem. Derfor er Socialdemokratiets forslag, at vi enten gennemfører en minimumslov med det, der er nødvendigt at få på plads her og nu, hvis noget haster, eller slet og ret udskyder processen, til vi er tilstrækkeligt forberedt.

Men at vi under alle omstændigheder gennemfører en større folketingshøring om fremtidens havne, indkaldt af Folketingets Transportudvalg.

Her skal sigtelinjerne for danske havne om 10, 20 og 30 år diskuteres. Ligesom elementer af en ny havnelovgivning skal diskuteres i bund. Socialdemokratiet tager gerne initiativ til denne høring i Transportudvalget.

Landets største havne favoriseres
Gennemfører vi en minimumslov, skal følgende områder præciseres: Grænserne for, hvornår en havn udfører decideret infrastrukturopgaver, og hvornår der er tale om havnerelaterede serviceopgaver.

Er der tale om det sidste, er det naturlige, at private aktører udfører opgaven, hvis nogen byder på opgaven, ellers kan havnen selv udføre opgaven. 

Regnskabsmæssigt skal man – også af skattemæssige hensyn – tydeligt kunne skelne imellem, hvilke opgaver der er streng infrastruktur, og hvilke der er service eller andet, men det er efter vor opfattelse ikke nødvendigt med selvstændige selskaber, direktører og bestyrelser, som ekspertudvalget anbefaler.

Denne anbefaling lugter for meget af at være udtænkt af landets absolut største havne, hvor sådanne konstruktioner kan give mening, mens det slet og ret vil være "overkill" for landets små og mellemstore havne. 

Loven skal også sikre et klart regelsæt for adgang til finansiering, herunder lån med kommunegaranti. Endelig bør der indføres en nedre grænse for, hvor stor en havn skal være for at være omfattet af havnelovens bestemmelser.

Helt små havne med omsætning på for eksempel under ti millioner kroner om året kan fint været undtaget reglerne.

Socialdemokratiet lytter gerne til indspark og forslag, men vi advarer imod at haste noget igennem. Vi ønsker tid til inddragelse og afbalancering af interesser og synspunkter.     

Forrige artikel Læsø: Vi er ikke miljømæssigt ligestillet med det øvrige Danmark Læsø: Vi er ikke miljømæssigt ligestillet med det øvrige Danmark Næste artikel Rederier: Ny havnelov skal sikre os mod offentligt opgavetyveri Rederier: Ny havnelov skal sikre os mod offentligt opgavetyveri