SVM afsætter trecifret millionbeløb til ordning, der kan skaffe flere sosuer

Regeringen vil forlænge den særlige ordning uddannelsesløftet, der især bliver brugt til at uddanne sig til sosu-hjælper og sosu-assistent. Tiltaget kan dog ikke stå alene, lyder det fra forsker og analysechef. 

Det såkaldte uddannelsesløft står til at få nyt liv med finansloven for 2023. SVM-regeringen vil afsætte mere end 200 millioner kroner til ordningen, der giver ledige mulighed for efteruddannelse på 110 procent dagpenge.
Det såkaldte uddannelsesløft står til at få nyt liv med finansloven for 2023. SVM-regeringen vil afsætte mere end 200 millioner kroner til ordningen, der giver ledige mulighed for efteruddannelse på 110 procent dagpenge.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim RosenkildeJakob Krarup Bjerregaard

Med udspillet til finanslov for 2023 lægger SVM-regeringen op til at videreføre det såkaldte uddannelsesløft, der hidtil især er blevet brugt til at uddanne sosuer. 

Det kan, om end i det små, bidrage til at løse den massive mangel på arbejdskraft i ældreplejen, hvor blandt andre de kommunale plejehjem efterspørger flere hænder. 

Det vurderer Heidi Hesselberg Lauritzen, forsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE. 

”Det korte svar er, at ja det har en betydning. For det gør alt andet lige, at der er flere, der har muligheden for at tage en uddannelse. Der er mange, der gerne vil, men som ikke nødvendigvis kan netop af økonomiske årsager, fordi de bliver for betrængte og ikke kan få økonomien til at løbe rundt på en voksenelevløn,” siger hun. 

Uddannelsesløftet gjaldt fra august 2020 og frem til udgangen af 2022. Siden har det været sat på pause, men skal ifølge SVM-regeringen gælde på ny fra 1. juli 2023 og året ud. Til formålet er der afsat 215 millioner kroner i udspillet til finanslov. 

Ordningen betyder, at dagpengemodtagere kan opkvalificere sig på 110 procent dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Det gælder blandt andet uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. 

Sosuer i top

Netop sosuhjælper og sosuassistent er, ifølge et faktaark fra Beskæftigelsesministeriet, de to uddannelser, som ordningen er blevet anvendt mest til. De to uddannelser står for henholdsvis 17,7 procent og 9,1 procent af de påbegyndte forløb.  

I absolutte tal var der i perioden fra august 2020 og frem til december 2022 tale om henholdsvis 523 og 269 påbegyndte forløb til de to uddannelser. 

Ifølge KLs nyhedsbrev Momentum kan der i 2030 komme til at mangle 16.000 sosu’er. 

Uddannelsesløftet

Ledige på dagpenge kan få 110 procent dagpenge, mens de hæver deres uddannelsesniveau.

Ordningen gælder for dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse.

Det er et krav, at uddannelsen optræder på en positivliste. Listen rummer uddannelser indenfor områder med mangel på arbejdskraft.

Under uddannelsen fritages personen for pligten til at være aktivt jobsøgende.


Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Heidi Hesselberg Lauritzen fra VIVE ser blandt andet på den baggrund uddannelsesløftet som et fornuftigt politisk initiativ. 

”Det er rigtig fint, at man fastholder det. Men man løser ikke rekrutteringsudfordringerne med det. Det, der ligger i finanslovsforslaget, er en dråbe i havet i det store hele, men alt andet lige skaber det bedre vilkår for nogle ledige til at tage en uddannelse,” siger hun. 

Emilie Agner Damm er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der tidligere har lavet en analyse af, hvordan uddannelsesløftet bliver anvendt. Den viser blandt andet, at der er en ganske bred aldersfordeling.  

”Det kan godt tyde på, at ordningen får nogle til at uddanne sig, som ellers ikke ville have gjort det,” siger hun. 

”Hvis vi skal løse manglen på faglærte, er vi nødt til at bruge alle de værktøjer, som vi ved virker, og som vi ved kan tiltrække nogle til erhvervsuddannelserne. Der er næppe nogen, der tror, at denne ordning løser hele problemet, men den er en af de løsninger, der skal til, hvis vi skal have flere faglærte.” 

Ifølge Heidi Hesselberg Lauritzen fra Vive bør man se på flere andre områder, som også spiller en væsentlig rolle for at tiltrække studerende til social- og sundhedskolerne. 

Unge har brug for bedre viden 

På den store klinge kommer man ifølge hende ikke uden om at skulle forholde sig til de arbejdsvilkår, som man bydes i ikke mindst ældreplejen efter endt uddannelse. 

En anden ting er at sikre særligt unge mere viden om, hvad en uddannelse på en social- og sundhedsskole reelt indebærer af faglighed og muligheder.  

Især set i lyset af, at de fleste unge får deres viden om de uddannelser og ældreplejen igennem mediernes – typiske negative - dækning.

“Vi skal have skabt mere viden om de her uddannelser, så de i højere grad kan blive et muligt aktivt tilvalg blandt de unge,” siger Hedi Hesselberg Lauritzen  

Ifølge hende er der ofte ikke den store viden om det i de tilbud om uddannelsesvejledning, unge møder i først og fremmest folkeskolen. Derfor overse manr ikke kun uddannelserne men, også de muligheder i forhold til karriere og videreuddannelser der åbner sig, hvis man starter på en social- og sundhedsuddannelse. 

”Der er lidt en tendens til at sige, at dem der gerne vil noget med omsorg og mennesker skal være pædagoger eller sygeplejersker, og at man ikke i nævneværdig grad skeler til om social- og sundhedsuddannelserne, fordi man simpelthen ikke har nok kendskab til dem,” siger Heidi Hesselberg Lauritzen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Heidi Hesselberg Lauritzen

Forsker, ph.d.
cand.scient.pol

Emilie Agner Damm

Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00