Tidligere byrådsmedlem: Nærdemokra­tiet trænger til grundigt serviceeftersyn

DEBAT: Samspillet mellem politikere og embedsmænd er aktuelt. Det er vigtigt at drøfte, hvordan politikerne reelt bestemmer udviklingen, skriver folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Af Anders Kronborg (S)
Tidligere medlem af Esbjerg Byråd og nuværende medlem af Folketinget

Kompleksiteten i de offentlige opgaver vokser, og det gør det sværere at være politiker. Derfor er det vigtigt at få grundige drøftelser af, hvad der skal til, for at det reelt er politikerne, som bestemmer udviklingen.

Altinget har beskæftiget sig med politikerrollen og samspillet mellem politikere og embedsmænd. Samspillet mellem politikere og embedsmænd er et relevant emne, men problemstillingen må ikke reduceres til alene at omfatte dette samspil. Naturligvis kan der være udfordringer i krydsfeltet, men ved at simplificere finder man heller ikke løsningen.

I værste fald kommer man til at udstille en politisk mangelfuldhed. Ofte ser man i debatten, at diskussionen indrammes af ønsket om en såkaldt "ny politisk kultur", som let kan blive diffust, hvis ikke problemstillingerne mere præcist adresseres.

Politik tager tid
Grundlæggende handler det om, at vi politikere tager den magt og indflydelse, som vælgerne giver os. At vi agerer i stedet for at reagere.

Det begynder og ender hos politikerne, og det udfordrer vores evne til at udfolde det politiske håndværk, hvor argumenter, alliancer og gennemslagskraft skal give os den indflydelse, som vi alle er gået til valg på.

Det lyder lettere, end det er, for det politiske håndværk kan være meget vanskeligt. Man må ikke underkende, at den realpolitiske virkelighed har mange bump på vejen.

Er man i mindretal, er man nødt til at skabe et flertal. Det er ikke let, og betingelserne for at skabe og opleve indflydelsen er ikke blevet lettere med en voksende kompleksitet og flere sager samtidig med en forventning om hurtig omstilling.

Forventningen til hurtige resultater kan være vanskelig i en politisk virkelighed. Jeg erindrer en mærkesag fra min byrådstid, der tog ti år, fra jeg fik ideen, til at det lykkedes at få den gennemført. Det var endda med mange kompromisser indbygget i den endelige løsning.

Værn om de folkevalgte
I mine 12 år som byrådsmedlem i Esbjerg Kommune – heraf fire år som udvalgsformand – oplevede jeg et nært samarbejde med forvaltningen, men det krævede tæt dialog, tid og insisterende fokus, at forvaltningen havde en opgave overfor politikerne og ikke omvendt.

Jeg opnåede en tæt relation med en særdeles kompetent forvaltning, fordi rammesætningen var tydelig. Derfor er investeringen af en tydelig politisk rammesætning vigtig, da et negativt fokus og en negativ omtale af forvaltningen på sociale medier og i dagspressen kan avle modtryk, dårligt arbejdsmiljø eller passivitet fra forvaltningen, som politikere ikke må underkende, at de har hårdt brug for, er velfungerende.

Som politikere skal vi forstå, at vi aldrig kommer til at måle os fagligt med de kompetente ledere og medarbejdere, der i forvaltningen har hvert deres specifikke fagområde. Vi skal dog insistere på, at selv komplicerede emner skal forklares forståeligt – ellers skal vi forkaste dem.

Vi må ikke acceptere, at kompleksitet fortrænger politikken væk fra os, der er valgt til at varetage udøvelsen. Den legitimitet, som folkevalgte har, skal vi værne om.

Periferipolitiker og kernepolitiker
Jeg oplevede i de 12 år som byrådsmedlem at være "periferipolitiker" og "kernepolitiker".

Økonomiudvalget var det stærke udvalg sammensat af borgmester, udvalgsformænd og to udvalgte politikere fra henholdsvis blå og rød side i byrådssalen – ofte fra de to største partier. Udvalget havde ugentlige møder med hele direktionen, som naturligvis gjorde det til et magtfuldt udvalg.

I de år, hvor jeg sad i udvalget, var det herligt, for jeg havde stor indflydelse på politikdannelsen. Forinden var jeg menigt udvalgsmedlem og havde langt til indflydelsen. Derfor arbejdede jeg for at udvikle politiske relationer internt og på tværs af partier.

Jeg udviklede gode relationer til journalister og var aktiv på sociale medier og hjemmesider, for det var reelt vejen til at skabe politisk indflydelse, når man sad på afstand af magtens kerne.

Intet er statisk
Man må have for øje, at intet at statisk. Politikere, der har forhandlet sig ind på centrale poster på konstitueringsnatten og får en platform som kernepolitikere, kan alligevel hurtigt i en valgperiode ende i periferien.

Ligeledes kan politikere, der har "slået sig" på konstitueringsaftenen, blive kernepolitikere i valgperioden. Med disse eksempler er vi inde og røre ved det substantielle: Om evnen til det politiske håndværk.

Man skal søge indflydelse som politiker. Hvis jeg tager udgangspunkt i sammensætningen i Esbjerg Kommune, hvor jeg var valgt i 12 år, sidder 22 byrådsmedlemmer ikke i økonomiudvalget. Selvom ni medlemmer af økonomiudvalget bestemmer det meste, har 22 politikere magten over de ni, hvis de har viljen til at ændre på tingene.

Nogle kommuner har valgt at have økonomiudvalg, hvor udvalgsformænd ikke har sæde, da de spreder magten og arbejdsfordelingen ud på flere hænder i et byråd. I sidste ende beslutter byrådet som helhed, hvordan man vil organisere sig indenfor Styrelseslovens forholdsvise vidtgående muligheder.

Handler om magt og indflydelse
Jeg simplificerer problemstillingen og løsningen, men periferipolitikeres oplevelser bliver ikke anderledes, hvis man ikke finder andre måder at tilrettelægge de politiske beslutningsprocesser på, så politikerne bredt set føler sig inddraget.

Politik handler dybest set om magt og indflydelse. Man må ikke forvente, at en forvaltning isoleret set kan skabe nye rammer for politikdannelse og politiske beslutningsprocesser, og man må ikke forvente, at politikere med magten giver den fra sig uden videre.

Et flertal kan bede forvaltningen om at komme med gennemarbejdede forslag til at skrue politikdannelsen og politiske beslutningsprocesser sammen, så alle politikere inddrages, og flertallet bestemmer.

Nærdemokrati til serviceeftersyn
Politikerne med magten kan beslutte rammerne, så når man peger på forvaltningen, er der tre fingre, der peger på en selv. Jeg vil opfordre til at tage det politiske ansvar og tilrettelægge den politiske hverdag, som man vil have den.

Jeg anerkender, at vi ikke må være blinde for, at vores nærdemokrati trænger til et grundigt serviceeftersyn. Har vi reelt en folkelig inddragelse og ejerskab i det lokale demokrati og ude i de lokale samfund? Er magten placeret på for få?

Og er det ikke ved at være en udfordring for nærdemokratiet, at partiernes vælgerforeninger skrumper i medlemstal? Skal vi stiltiende se på, at opbakningen til kommunalvalg er mindre end til et folketingsvalg, selvom byrådspolitik er helt tæt på borgerens hverdag?

Et centralt spørgsmål er, om nogle kommunale enheder er blevet for store til, at det kan balancere for politikere, der arbejder på fuld tid ved siden af? Bør man give mulighed for folkeafstemninger om kommuneopdelinger med udgangspunkt i erfaringerne fra Sverige?

Mange spørgsmål trænger sig på. Jeg ser frem til en fortsat god debat om vejen til mere nærdemokrati.

Forrige artikel Byrådsmedlem: Uddannelsen af nye byrødder er utilstrækkelig Byrådsmedlem: Uddannelsen af nye byrødder er utilstrækkelig Næste artikel Borgmester til regeringen: Fjern nu den stupide seksdagesregel Borgmester til regeringen: Fjern nu den stupide seksdagesregel
Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

STØTTE: Sommerens aftale om et nyt syvårs-budget for EU indebærer en reduktion af Danmarks milliardstøtte fra EU’s strukturfonde. Til gengæld står Nordjylland til et stort ekstraordinært tilskud.