Komdir: Et stærkt embedsværk er ikke modsætningen til et stærkt demokrati

DEBAT: Byrådspolitikere oplever fortsat en skæv magtbalance og et embedsværk, der fylder for meget. Der venter et vigtigt arbejde med at sikre det bedste samspil mellem embedsværket og politikerne, skriver Komdirs formand.

Af Niels Ågesen
Formand, Kommunal-direktørforeningen (Komdir), og kommunaldirektør, Vejle Kommune

Jeg vil gerne starte med at slå fast: Det er den moderne kommunaldirektørs opgave at sørge for at stille sig selv og embedsværket til rådighed for hele byrådet.

Det er en opgave, som alle landets kommunaldirektører er meget opmærksomme på, og som vi hver eneste dag forsøger at løse bedst muligt. Derfor kan det da personligt også ærgre mig, at der fortsat er byrådspolitikere, der oplever en skæv magtbalance og et embedsværk, der fylder for meget. Det er en påmindelse om, at der stadig er et vigtigt arbejde foran os med at sikre det bedste samspil mellem embedsværket og de demokratisk valgte politikere.

Siden kommunalreformen har vi i kommunerne oplevet en klar professionalisering, der har medført stærke embedsmænd og et stærkt embedsværk. Vi skal naturligvis være opmærksomme på, hvis den styrke kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for samspillet med vores lokale politikere.

Men vi skal også værdsætte, at vi i Danmark har et højt professionelt embedsværk, der kan levere på god service, stærk økonomi, høj retssikkerhed og en udviklingsparathed, der under eksempelvis coronakrisen har vist sig at være helt afgørende.

Embedsværkets fokus på lovlighed, regler og penge er de seneste år suppleret af et fokus på samspillet mellem forvaltninger, borgere og byråd, og professionaliseringen af embedsværket handler nu i lige så høj grad om at mestre de dygtige processer og den demokratiske dialog.

Det er helt afgørende både for udviklingen af og tilliden til vores lokaldemokrati.

Tidlig inddragelse er væsentligt
De dygtige processer indebærer blandt andet åbenhed, så politikerne ved, hvad der kommer og hvornår.

Det handler om tidlig inddragelse, så alle har en chance for at blive hørt, inden den politiske proces for alvor begynder, og embedsværket bliver låst af det politiske flertal, der tegner sig. Og så handler det om at etablere nogle politiske processer ved siden af de politiske dagsordener – nogle rum, hvor politik og holdninger kan få plads.

I Vejle Kommune arbejder vi blandt andet med politiske temamøder. Her kan embedsmændene fortælle om sager, der er på vej, og dele de helt tidlige tanker herom. Politikerne har mulighed for at stille spørgsmål – de kan være nysgerrige og undersøgende.

Vi har fjernet os fra byrådssalen og lagt mødet i mere uformelle rammer, fordi vi tror på, at der opstår noget andet inde i det rum. Og vi er langt fra den eneste kommune, der eksperimenter med og etablerer nye politiske rum. Det skal vi dyrke endnu mere.

Vi skal i kommunerne måske også blive bedre til at klæde politikerne på til at kunne agere. Som en tidligere byrådspolitiker har påpeget i forbindelse med Altingets temadebat, er der en lang række redskaber, som kommunalpolitikerne kan tage i brug, men man skal kende dem for at bruge dem.

Derfor er det oplagt, at vi i forlængelse af kommunalvalget næste år skærper vores introduktionskurser, sidemandsoplæring og buddysystemer. Hver kommune sin løsning – men med samme målsætning om at hjælpe politikerne til at forstå den værktøjskasse, som de også vandt ved kommunalvalget.

Råderum og reformlangsommelighed
Tid og råderum er en forudsætning for gode processer, og vi har i kommunerne et ansvar over for byrådet for at levere på begge parametre. Men vi er også afhængige af Folketinget og mængden af reformer og regler, som de pålægger os.

Som Djøf ganske rigtigt påpeger i forbindelse med temadebatten, kan nationale regler indsnævre mulighederne for at udvikle lokale løsninger. Og samtidig bliver reformer og regler ofte presset igennem med en sådan hast, at vi skal implementere inden for tre uger – selvom bekendtgørelsen først lander efter tre måneder.

I de situationer kan det være vanskeligt at sikre gode og inddragende processer, og vi kan som embedsværk desværre fremstå både modstræbende og afvisende. For at sikre gode processer lokalt har vi derfor brug for en større grad af råderum og reformlangsommelighed i Folketinget.

Det helt afgørende er dog, at vi tager samtalerne lokalt: Hvad har byrådspolitikerne brug for, når det kommer til værktøj og viden? Hvordan skal rollefordelingen være? Og hvordan sikrer vi det bedste samspil imellem vores demokratisk valgte politikere og det stærke embedsværk?

Der er ingen tvivl om, at embedsmænd og politikere grundlæggende arbejder ud fra samme målsætning og ønske om at ville det bedste for kommunen. I den sammenhæng er det derfor vigtigt at huske, at et stærkt embedsværk ikke er en modsætning til et stærkt demokrati – tværtimod.

Forrige artikel KL og socialpædagoger i fælles opråb: Staten må betale mere til hårdt presset specialiseret socialområde KL og socialpædagoger i fælles opråb: Staten må betale mere til hårdt presset specialiseret socialområde Næste artikel V: Snuptag løser ikke problemet med klemte byrådspolitikere V: Snuptag løser ikke problemet med klemte byrådspolitikere
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.