Debat

Alternativet: Mediestøtten skal nytænkes, så den demokratiske samtale bevares

Betalingsmure harmonerer dårligt med en mediekultur, som i høj grad foregår på de sociale medier. Vi skal derfor finde nye måder at udbrede kvalitetsjournalistik på, som servicerer den nuværende generation af samfundsborgere, der forbruger medier på en ny måde, skriver Theresa Scavenius (ALT).

Theresa Scavenius foreslår, at der blandt andet skal kigges på, hvorvidt det er muligt at nytænke mediestøtten, så det bliver lettere for os borgere at dele og engagere os i kvalitetsjournalistik. Et forslag hun håber, kulturministeren tager med i den mediepolitiske redegørelse. 
Theresa Scavenius foreslår, at der blandt andet skal kigges på, hvorvidt det er muligt at nytænke mediestøtten, så det bliver lettere for os borgere at dele og engagere os i kvalitetsjournalistik. Et forslag hun håber, kulturministeren tager med i den mediepolitiske redegørelse. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Theresa Scavenius
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For et par måneder siden var jeg til et arrangement, hvor Berlingskes direktør Anders Krab-Johansen fortalte stolt om, hvordan Berlingske i højere grad bruger data i deres produktion af avisen.

Journalisternes artikler bliver bragt digitalt på hjemmesiden først. Efterfølgende sammensættes den trykte avis, der bliver sat op af et eksternt bureau, som var det en reklameavis.

Han lød stolt. Jeg var dybt skræmt.*

Medierne spiller afgørende rolle i demokratiet

Aviserne er økonomisk presset på forskellige måder i dag, fordi de ikke er lykkedes at fastholde deres abonnementer og gøre det attraktivt for nye generationer at have et fast abonnement på en avis. Mange får i stedet for deres nyheder fra de sociale medier. 

Det er i høj grad igennem medierne, at vi får den viden om politik og samfundsforhold, som er afgørende for, at vi på en kvalificeret måde kan vælge politikere, der varetager vores interesser og løser vigtige udfordringer, vi står over for

Theresa Scavenius
Medieordfører, Alternativet

Spørgsmålet er nu, hvilken vej vi ønsker journalistikken skal gå.

Ønsker vi at fortsætte den algoritme-, reklame- og databaseret tilgang, hvor vi risikerer at barren for, hvad der kan kaldes for journalistik, løbende sænkes? Eller ønsker vi i højere grad at gentænke og gøre avisen i trykt og hørt format relevant for borgerne igen– ung som gammel?

Jeg mener klart, vi skal gøre det sidste, fordi medierne spiller en meget afgørende rolle i at sikre, at vores demokrati fungerer, som det skal.

Det er i høj grad igennem medierne, at vi får den viden om politik og samfundsforhold, som er afgørende for, at vi på en kvalificeret måde kan vælge politikere, der varetager vores interesser og løser vigtige udfordringer, vi står over for.

Borgerne skal kunne engagere sig, skrive debatindlæg og være vidende om verdens aktuelle tilstand. Denne demokratiske og politiske samtale er i høj grad faciliteret af nem adgang til public service medier og kvalitetsjournalistik.

Kig mod Spotify og bibliotekerne

Heldigvis aftalte den tidligere regering, at der skulle laves en ”mediepolitisk redegørelse” for, hvordan mediestøtte kan opdateres og moderniseres. Den aftale er aktuelt ved at blive opdateret af den siddende kulturminister.

Til de møder har vi i Alternativet foreslået, at der også skal kigges på, hvorvidt det er muligt at nytænke mediestøtten, så det bliver lettere for os borgere at dele og engagere os i artikler. 

Det kan for eksempel være med inspiration i en spotify-model, som borgerne så kunne abonnere på eller have licens til. Man kan også kigge til filmstriben, som er et lånetilbud gennem bibliotekerne, som giver os mulighed for at låne og se film gratis (dog med et loft for, hvor mange film vi kan låne månedligt).

Læs også

Formålet er at sikre kvalitetsjournalistik til alle borgere, som skaber det fælles grundlag for en demokratisk og politisk samtale om problemer, prioriteringer og løsninger.

Et andet formål med platformsmodellen er, at den løser udfordringen i det nuværende medielandsland, at borgere ikke kan dele de tekster på sociale medier, som de ønsker.

Sociale medier er i dag en stor kilde til vidensdeling. Det er rigtigt godt, fordi demokratier fungerer bedst, når borgerne deler viden med hinanden. Men på de sociale medier er der opstået den praktiske udfordring, at folk kan ikke læses hinandens delte artikler, da man ikke nødvendigvis har abonnement på de samme aviser.

Min fornemmelse er, at vi er mange, som deler den frustration.

Medieforbrug til den moderne borger

Abonnementsbetalte betalingsmurer harmonerer dårligt med en mediekultur, som i høj grad også foregår på de sociale medier. Vi skal derfor finde nye måder at udbrede kvalitetsjournalistik på, som servicerer den nuværende generation af borgere, som forbruger medier på en ny måde.

Journalistik handler om viden, oplysning og demokratisk samtale. Det er målet og formålet. Hvordan og i hvilke formater, de kan udbredes og fremmes, kan diskuteres og opdateres

Theresa Scavenius
Medieordfører, Alternativet

Her kunne en platform med fælles abonnementsordning med statsstøtte være en meget interessant model at udvikle et koncept for. Platformen kunne for eksempel ligge på dr.dk, hvortil alle medier efter nogle klare public service kriterier kan producere indhold til og få betaling for.

Jeg håber derfor, at ministeren tager forslaget med i den mediepolitiske redegørelse, og at der i den sammenhæng kan udvikles en robust model, som både giver en bæredygtig forretningsmodel for aviserne samt opnår de politiske ambitioner, der er hensigten.

Fordi som med alt andet skal vi udvikle nye metoder og modeller, der passer til tiden. Men det afgørende er, at vi holder fokus på hvilke værdier og principper, som ikke skal smides med ud med processen.

Journalistik handler om viden, oplysning og demokratisk samtale. Det er målet og formålet.

Hvordan og i hvilke formater, de kan udbredes og fremmes, kan diskuteres og opdateres, således at den passer ind i den moderne borgers medieforbrug.  

*Rettelse 14. juni kl. 15.24: En tidligere version af indlægget kunne fejlagtigt læses, som om Anders Krab-Johansen har udtalt, at avisen Berlingske er produceret ved hjælp af algoritmer. Det er ikke tilfældet. Redaktionelt indhold til avisen produceres og udgives af journalister digitalt først. Dernæst laves avis af eksterne grafikere. Altinget beklager fejlen. 

**Rettelse 14. juni kl. 15.43: I en tidligere version af indlægget fremgik det, at man hos Berlingske blandt andet brugte datamålt interesse til at sammensætte den trykte avis. Berlingske direktør Anders Krab-Johansen har imidlertid påpeget, at det ikke er tilfældet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa Scavenius

MF (løsgænger), klimapolitisk forsker, lektor, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Anders Krab-Johansen

Koncernchef og udgiver, Berlingske Media
journalist (Columbia Uni. 1994), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1995)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00