Debat

Bestyrelsesformand for Copenhagen Phil: Tabet af den kunstneriske frihed er alarmerende

Det er igennem dialog, vi holder fast i åndsfrihed og demokrati. Derfor skal vi ikke slukke for russiske stemmer i en krigstid, skriver Trine Nielsen.

Tænk bare på den glæde, mange har af russisk musik af Sergei Prokofiev, Igor Stravinsky og Sergei Rachmaninoff og bøger af Vladimir Nabokov, Michail Bulgakov eller Aleksandr Solzhenitsyn, skrive Trine Nielsen. Arkivfoto.
Tænk bare på den glæde, mange har af russisk musik af Sergei Prokofiev, Igor Stravinsky og Sergei Rachmaninoff og bøger af Vladimir Nabokov, Michail Bulgakov eller Aleksandr Solzhenitsyn, skrive Trine Nielsen. Arkivfoto.Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alf Ross skrev i 1946 lige efter Anden Verdenskrig bogen; Hvorfor Demokrati? Alf Ross pointe er her, at ytringsfrihed og åndsfrihed går hånd i hånd, og at det er imod demokratiets ånd at gå imod ytringer, der begrænser åndsfriheden - fordi det vil føre til stagnation og forfald. Demokrati og åndsfrihed er uløseligt forbundet.

For os i Danmark er den åndelige frihed et personligt og menneskeligt gode og i de fleste sammenhænge, noget vi tager for givet. Derfor hilser jeg også diskussionen om boykot af russisk kunst og kultur velkommen. Fordi den tvinger os til at tage stilling til, hvor grænserne for vores egen ytringsfrihed og åndsfrihed går.

Temadebat

Skal russisk kunst og kultur aflyses?

Skal russiske medier, kunst og kultur bekæmpes med censur og forbud? Eller er ytrings- og pressefriheden netop afgørende nu, hvor Putin intensiverer kontrollen over russiske medier og spredningen af russisk propaganda?

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Fordi der i alle krige kommer en udlægning af sandheden, der er farvet af politiske, strategiske og taktiske årsager og det er naivt at tro andet. For eksempel viser medierne kun sjældent ofrene for de bomber, vi selv sender ned over civilbefolkninger. 

Kunst er grænseløs og almenmenneskelig
Igennem tiden har kunst og kultur været brugt på begge sider i krig. Picasso malede "Guernica" i 1937 som en protest mod krigen og Franco - Wagners musik er tæt forbundet med Hitler og forfølgelsen af jøder - "Doktor Zivago" blev skrevet af Boris Pasternak, som en reaktion på den desillusion han følte over den sovjetiske stat, og filmen blev senere brugt som propaganda i vesten om livet i øst. 

Kunst er ikke entydigt. Kunst er et produkt og et spejl af vores tid, liv og virkelighedsopfattelse. Kunsten gør os klogere på os selv og andre og øger vores tolerance og mellemfolkelige forståelse. Kunsten er subjektiv og kollektiv på en og samme tid.

Kunsten gør os klogere på os selv og andre

Trine Nielsen
Bestyrelsesformand, Copenhagen Phil

Kunst er ikke kun et nationalt udtryk. Det er grænseløst og almenmenneskeligt og meget kunst er noget, vi ejer sammen og er en del af vores fælles globale kulturarv. Tænk bare på den glæde, mange har af russisk musik af Sergei Prokofiev, Igor Stravinsky og Sergei Rachmaninoff og bøger af Vladimir Nabokov, Michail Bulgakov eller Aleksandr Solzhenitsyn. De er alle en del af vores fælles kulturhistorie. 

Derfor skal vi ikke slukke for alle de russiske stemmer i en krigstid. Vi skal lytte, se, læse og vurdere dem - og forstå, hvilke hensigter der er med deres ytringer. Hvilke meninger og formål tjener de? Først da kan vi gøre os til dommer over, hvad der skal "slukkes". Det er igennem denne dialog, at vi holder fast i vores åndsfrihed og står vagt om vores demokrati. Begrænsninger af ytringsfrihed er alarmerende. Hvis det breder sig til kunst og kultur, taber vi også vores åndelige frihed. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00