DM: Kulturansatte sikrer os mod stormagters selviscenesættelse

Kan Putin bombe ukrainske byer og få positiv omtale på kulturarrangementer? Kan den russiske regering flytte den globale opmærksomhed bort fra Ukraine – til statslige balletkompagnier og maleriudstillinger, der viser Putin som forsvarer af russisk kultur? 

I Danmark kommer Putins forsøg på indflydelse via kulturen til at mislykkes. Ikke mindst på grund af de ansatte på de danske kulturinstitutioner. De har ført kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens opfordring til at afbryde kultursamarbejder med den russiske stat ud i livet. Ligesom de på museer, scenekunstinstitutioner og biblioteker sikrer en hjemlig formidling af russisk kultur og historie, der ikke er styret fra Kreml. 

Det viser, hvor vigtige kulturinstitutionerne og deres ansatte er herhjemme. De udgør et beredskab af uafhængig viden og kulturforståelse i en verden, der er præget af stormagters kulturelle selviscenesættelse. Et beredskab, som kan vise både de mørke og lyse sider af Rusland – og af landets forhold til omverdenen. 

Vigtigheden af de kulturansattes beredskab er blevet stadig mere tydelig i de seneste årtier. Siden midten af 00’erne har Putin-regeringen investeret milliarder i omfattende idræts- og kulturbegivenheder, der skal flytte omverdenens fokus væk fra undertrykkelsen af den hjemlige opposition og skiftende invasioner i Tjetjenien, Syrien og Ukraine.

På den baggrund har det danske samfund brug for forskere, formidlere og arrangører, der bringer uafhængig viden til torvs om det enorme land i øst. Og som derudover kan sætte det statslige kultursamarbejde på pause, så længe Ruslands krig mod Ukraine er i gang.

Økonomisk udsultning af kultursektoren
De kulturansattes arbejde for uafhængig formidling af russiske kultur- og samfundsforhold står dog også over for nogle udfordringer. 

Den ene udfordring er, at det visse steder har været svært at finde den rette balance i boykotten af Rusland. I Storbritannien har offentlige kulturinstitutioner aflyst Tjajkovskij-koncerter, fordi komponisten var russer. Mens flere udstillingssteder med samme begrundelse har taget Putin-kritiske, russiske kunstnere af plakaten.

Den danske kultursektor og -forskning er økonomisk udsultet

Anders Dalsager
Formand, DM Kultur og Medier

På lokalt plan kan der måske godt være særlige, gode grunde til den type beslutninger. Men generelt er det ikke ligefrem noget, der fremmer den uafhængige, kritiske formidling af Rusland, russisk kultur eller russiske relationer til andre lande. 

Den anden udfordring er, at den danske kultursektor og -forskning er økonomisk udsultet. I årtier er sparerunderne rullet ned over museer og universitetsinstitutter, der forsker og formidler i blandt andet Rusland. Et forhold, der i øvrigt også rammer forskningen og formidlingen i andre sprog- og kulturområder. 

Det betyder, at det beredskab, de kulturansatte udgør herhjemme, løbende bliver svækket. Til skade for vores muligheder for at få uafhængig viden og kulturformidling, når der næste gang er en konflikt i gang. Derfor bliver den nuværende debat om Putin, Rusland og boykot-aktionerne, forhåbentlig et wake-up-call til de danske kultur- og uddannelsespolitikere.

Et wake-up-call, der kan lede til større forståelse for, at forskningen i og formidlingen af selv kulturelle emner, der ses som snævre, har stor betydning.