Bibliotekschef: Haarders kanon må ikke blive nationalistisk

Af Pernille Drost
Vicedirektør og nationalbibliotekschef ved Det Kongelige Bibliotek

”Måske er det slet ikke så tosset endda med sådan en værdidiskussion”, var min reaktion efter opstartsmødet i marts 2016. Skarpt forfulgt af en lettelse over, at ”New Nordic madkultur” ikke var blevet foreslået på mødet.

Om en værdikanon vil hjælpe til en bedre integration, aner jeg ikke, og næste spørgsmål kan passende være: integration af hvem? For hvis fokus udelukkende er på den etniske integration, mister man nuancerne, og en debat om kulturelle værdier kan potentielt ende som en diskussion om, hvorvidt et liv uden boller i karry nu også er ægte dansk.

Må ikke blive nationalistisk 
Derfor er det afgørende, at Bertel Haarder gør en indsats for, at det ikke bliver et nationalistisk projekt, hvor postulatet bliver, at qua vores nationale baggrund har vi en fælles kulturel identitet, som er åbenlys for os alle og for dem, der leder os.

For diskussionerne på opstartsmødet viste med tydelighed, at de værdier, jeg og de andre deltagere havde taget med, gav åbenlys mening for os selv og de fleste andre af deltagerne. Men der er ingen tvivl, om at havde man lavet en spørgerunde på en tur gennem Strøget, var der nok ikke helt den samme genklang.

Derfor tror jeg, det er afgørende, at ”værdikanonen” får sit fokus på at skabe en rød tråd for alle borgere, hvor vi både kan finde noget genkendeligt fra vores liv, og hvor man kan få forklaret de vigtige værdier, så de respekteres, selvom man ikke selv har det tæt på i hverdagen.

Det er afgørende, at Bertel Haarder gør en indsats for, at det ikke bliver et nationalistisk projekt, hvor postulatet bliver, at qua vores nationale baggrund har vi en fælles kulturel identitet, som er åbenlys for os alle.

Pernille Drost
Vicedirektør og nationalbibliotekschef ved Det Kongelige Bibliotek

Biblioteker er demokratiets hjørnesten 
Til opstartsmødet skulle hver af deltagerne tage en værdi med og en genstand, der repræsenterede denne værdi – jeg tog ”bibliotekstanken” med som værdi, manifesteret i en biblioteksdukke, der kan tysse med pegefingeren. For mig er bibliotekerne en hjørnesten i et demokratisk samfund, og hver evige eneste dag gør biblioteket en forskel ved at sikre, at alle mennesker kan få adgang til viden og oplysning.

Hvor alle uanset pengepung kan læse og låne al den viden, der gør dem klogere og give et frirum til at udforske verden og sig selv, uafhængigt af social og økonomisk baggrund. I det daglige kender de fleste folkebibliotekerne, men tænker måske ikke over, at de blev skabt i starten af 1900-tallet ud fra ønsket om fri og lige adgang til viden, som ikke eksisterede dengang. Danmark har i mange år været et foregangsland internationalt i udviklingen af biblioteker og rollemodel for mange lande.

Servicetjek af vores værdigrundlag
Krøllen på halen i denne sammenhæng er, at rigtig mange med anden etnisk baggrund end dansk bruger bibliotekerne til både skolearbejde og som værested. Men. For mange borgere er biblioteket ikke noget, de bruger, og specielt ikke mændene, hvilket statistikken med tydelighed viser. Og mange tænker måske ikke, at det er en af de nationale institutioner, der har været med til at skabe det samfund, vi har i dag, og ikke bare en webportal, hvor man kan låne gratis e-bøger, som det måske betragtes af mange i dag.

Så mit svar på, hvorvidt en ”værdikanon” er en god idé, er, at hvis vi som samfund kan bruge det til at lave et servicetjek på vores værdigrundlag og lige minde os selv og hinanden om, hvilket fundament vi har bygget vores samfund på, så giver det rigtig god mening. For der er meget, vi tager for givet, men som kræver at blive plejet og passet. Af os alle.