Debat

Danske Medier: Manglende støtte til lydmedier giver ingen mening

Nyheder og samfundsstof har dårligere støttemuligheder, hvis de udkommer som lyd. Der er ellers demokratiske grunde til at støtte en udvikling, som har betydet, at danskerne for alvor har foldet ørerne ud, skriver Marianne Bugge Zederkof.

Podcasts har et godt tag i de unge og er velegnet som medie til nyheder og samfundsstof, skriver Marianne Bugge Zederkof.<br>
Podcasts har et godt tag i de unge og er velegnet som medie til nyheder og samfundsstof, skriver Marianne Bugge Zederkof.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Marianne Bugge Zederkof
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Podcastere og radiofolk spidsede ører, da medieordførerne fredag åbnede Audiodays med en mediepolitisk debat i DGI-Byen.

Her var der nemlig bred enighed om, at podcasts og lokale kommercielle radioer skal have bedre støttemuligheder. Jan E. Jørgensen (V) gav udtryk for, at der skal tilføjes nye midler til medieområdet.

Og hvis man på et døgn kan finde penge til P6 Beat og P8 Jazz for at imødegå DR's ultimatum om lukning af kanalerne, mener vi i Danske Medier selvsagt også, at det må være muligt at støtte bredden i det danske lydmarked.

At det demokratisk set er en god idé at understøtte kommerciel lokalradio, bliver understreget af DR's nylige beslutning om, at der ikke længere skal sendes nyheder på P3

Marianne Bugge Zederkof
Direktør, Danske Medier

I Danske Medier har vi da også foreslået, at DR's overskydende licensmillioner kan finansiere en midlertidig ugeavispulje og en udviklingspulje til lokale og regionale medier.

Når det handler om støtte til lokale, kommercielle radioer og podcasts, er det dog ikke nødvendigt med nogen større politiske manøvre. Begge dele kan nemlig med en mindre opdatering af reglerne støttes via Public Service Puljen, der netop har til formål at støtte det, der har værdi for os som demokrati og lille sprogområde.

Sidste år var Viaplay den suverænt største modtager af støtte fra Public Service Puljen med 54,5 millioner kroner. Når det kommer til kommerciel radio og podcasts, kan et mindre beløb gøre en markant forskel for Danmark som demokrati og sprogområde. Akkurat det, som Public Service Puljen er sat i verden for at understøtte.

Podcasts er en oplagt mulighed til at give unge nyheder
At det demokratisk set er en god idé at understøtte kommerciel lokalradio, bliver understreget af DR's nylige beslutning om, at der ikke længere skal sendes nyheder på P3.

Derved fraviger DR et princip, som lokal kommerciel radio længe har holdt i hævd uden støttekroner: At man naturligvis også giver de unge nogle nyheder, når nu man har fanget dem ind med musikken.

Podcasts har også vist sig at være et af de medier, som både har godt tag i de unge, og som er velegnet til nyheder og samfundsstof. Rapporten 'Mediernes Udvikling 2021' viser for eksempel, at fire ud af fem mellem 12 og 34 år har lyttet til podcasts.

Den største stigning er endda hos de helt unge mellem 12 og 18. Fra 2017 til 2020 havde 27 procent flere i den gruppe lyttet podcasts. Den udvikling giver politikerne en oplagt mulighed for at være med til at fremdyrke medievaner, som også indeholder nyheder og samfundsstof.

Derfor foreslår Danske Medier, at der afsættes en fast delmængde af Public Service Puljen, hvor lokale kommercielle radioer kan søge midler til at dække redaktionelle udgifter.

Vi foreslår også, at at kriterierne for tildeling af midler fra Public Service Puljen justeres, så lokale kommercielle radiostationer igen kan søge midler til redaktionel innovation og udvikling, og at at podcasts og andre lydbårne produkter kan søge støtte fra en del af Public Service Puljen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00