Debat: Bocks talentindsats risikerer at drukne i kommunalt bureaukrati

Af Pernille Weiss
Folketingskandidat for Konservative

Under store fanfarer og i enkelte landsaviser med ditto artikler får den hele armen med budskabet om, at der nu skal gøres store indsatser for at fremme, finde og facilitere unge kunstneriske talenter frem fra rundt om i hele Danmark. Intet mindre og hvabehar!

Men efterhånden er vi vant til, at intet er for småt til at begejstre kulturministerens egenvurdering, så med besindig ro og uden brug af den store lup er det iøjenfaldende, at der nok kun er tale om en historie spundet ud af kejserens klæder.

I stedet for umiddelbar applaus om muligheden for at få andel i nogle af puljepengene, skal vi nemlig huske følgende:

I sundhedsvæsenet har alle patienter fri og lige adgang til ydelserne – hvorfor er det så, at vi ikke skaber samme lige og frie adgang til støtte af kunstens og kulturens talenter? Hvorfor skal adgangen afhænge af postnummer?

Pernille Weiss (K)
Folketingskandidat

Puljer – uanset størrelse – larmer i pressemeddelelser, men tynger kommunerne med ansøgningsprocedurer, som trækker ressourcer ud af det kommunale system "i den anden ende".

Derfor bør det overvejes, hvordan intentionen kan gives reelt effektive initiativer, der virker demokratisk (lige adgang for alle talentfulde børn uanset kommune), ressourcebevidst og anerkendende over for de uddannelsesinstitutioner, der kan løfte talenterne til stjernerne – til gavn, glæde og stolthed for den danske kulturprofil.

Talentpleje skal ikke afhænge af postnummer
Hvad gør talenter i kommuner, der ikke vil søge eller kan få adgang til flere ressourcer til talentfremme? I det ledsagende program over talentinitiativet fremgår det, at man opfordrer kommunerne til at ville være såkaldt talentkommune med strategier, partnerskaber på kryds og tværs, samarbejdsaftaler og alt muligt, man skal være tålmodig og dygtig politiker eller djøf'er for at hitte ud af.

Undskyld mig! Talenter findes alle vegne, og deres vej til podierne, hvorpå de kan arbejde og vi andre kan nære os ved deres værker, skal da ikke også gå gennem det kommunale hængedynd af alt muligt andet, som det er helt rimeligt, at en almindelig dansk kommune prioriterer højere. Alt andet lige. Såsom nok og god hjemmehjælp, rene og kvalificerede folkeskoler, pærer i gadelygterne og asfalt i vejenes huller – og så videre.

I sundhedsvæsenet har alle patienter fri og lige adgang til ydelserne – hvorfor er det så, at vi ikke skaber samme lige og frie adgang til støtte af kunstens og kulturens talenter? Hvorfor skal adgangen afhænge af postnummer?

Musikskoler og uddannelserne kan løfte opgaven selv
Send dog de seks millioner kroner, som kun enkelte kommuner kan få del i, videre til musikskolerne, så de kan udbrede deres virke til alle kunstarter i alle kommuner. Nogle kommuner har allerede vist vejen med kulturskolerne – giv dog alle børn i alle kommuner alle kunstarters muligheder.

Der afsættes fire millioner kroner til karriereprogrammer, så kunstnere kan hjælpes til forretningsforståelse og professionel virksomhed med deres kunst.

Kan vi ikke få mere værdi for pengene ved at bruge dem på vores kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som har budgetter på sultegrænsen på grund af omprioriteringsbidragets afhøvling? Så kan forretningsmulighederne for unge kunstnere stimuleres ved eksempelvis momsfritagelse af privatkøb af ung kunst og ved ovennævnte udvidelse af musikskolen til "skoler for alle kunstarter" i hele landet, så unge kunstnere kan tjene penge med deres kunst ved at arbejde sammen med de yngste kuld af potentielle talenter.

Genindfør kulturfag på læreruddannelsen
Så fremgår det også af Kulturministeriets pressemeddelelse, at der – hurra – er afsat 2,5 millioner kroner til såkaldte kulturmiljøer. Nærmere kommer vi det ikke rigtigt.

Derfor foreslår jeg, at disse penge sendes ind i et initiativ, der genindfører kunst- og kulturfaget som obligatorisk på læreruddannelsen. Den gled vist ud af læseplanen engang i 70’erne og med det også kulturen som det grundlæggende dna, der går på tværs af alle andre fag.

Hvis alle undervisere i folkeskolen får kunst og kultur ind i deres fag igen, vil vi for alvor genskabe det vilkår for talentudvikling, som vil komme flest børn til gode og samfundet til gavn.

Med de få af skatteydernes penge, der aktuelt er politisk vilje til at sende videre til kulturen, er det vigtigt, at der er fokus på værdiskabelse. Det er således påstanden, at de 12,5 millioner kroner til talentpleje bør bruges anderledes end foreslået.