Om  
Per Olov Enquist

Dødsfald: Forfatter og dramatiker Per Olov Enquist (85)

Den svenske forfatter Per Olov Enquist er sovet stille ind efter nogen tids sygdom.

Sofie Hvemon

Per Olov Enquist er afgået ved døden i en alder af 85 år.

Det skriver Politiken.

Den svenske forfatter og dramatiker modtog i en alder af blot 35 år Nordisk Råds litteraturpris for værket 'Legionærerne', og hans bøger har fundet trofaste læsere i blandt andet Norden, Tyskland og Frankrig.

Udover arbejdet som forfatter var Per Olov Enquist også dramatiker og debuterede med stykket 'Tribadernes nat', der var skrevet på blot 11 dage.

Per Olov Enquist var tidligere dansk gift med Lone Bastholm, forhenværende skuespilchef på Det Kongelige Teater. Han boede i Danmark i 15 år, hvor han desuden skrev teaterstykket 'Fra regnormenes liv', som havde H.C. Andersen i hovedrollen.

I 2017 samlede Per Olov Enquists forlag 13 skuespil i to bind, hvoraf det ene fik undertitlen 'de politiske' og det andet blev kaldet 'kammerspillene' Den svenske forfatter beskæftigede sig altså også en del med politik og skrev ofte politiske farcer med vennen Anders Ehnmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Olov Enquist

Dramatiker og forfatter

0:000:00