Efter tre år med sparekniven: Regeringen afsætter 400 mio. til kultur

VALGFLÆSK: Kulturen kan i kommende finanslov se frem til 400 millioner kroner over de næste fire år, men de statslige besparelser på to procent fortsætter.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Peter Pagh-Schlegel

Kulturminister Mette Bock (LA) har i hele sin ministertid måttet lægge øre til massiv kritik fra det danske kulturliv, der siden 2016 er blevet skåret med to procent årligt.

Nu får de hårdt pressede kulturinstitutioner en håndsrækning i form af 400 millioner kroner over de næste fire år på den kommende finanslov. Det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent, der udgør cirka 80 millioner kroner årligt, fortsætter dog, hvilket bliver til et plus på bundlinjen på 20 millioner hvert år.

”Vi kunne have valgt at aflyse omprioriteringsbidraget og bare fortsætte, men vi har valgt at foretage nogle valg, hvor vi styrker udvalgte områder, der trænger til det,” siger Mette Bock til dagbladet Politiken.

Dokumentation

0:000:00