Forsker: For meget armslængde kan føre til ligeglade politikere

ARMSLÆNGDE: Hvis man strækker armslængdeprincippet så langt, at det skader dialogen mellem politikere og kunstnere, kan det resultere i, at politikerne bliver ligeglade med kultur, advarer kultursociolog Peter Duelund.

Peter Pagh-Schlegel

Det var den helt store og bredpenslede debat, der blev inviteret til, da folketingets kulturudvalg i går havde åben høring om armslængdeprincippet.

Vores velfærdsbaserede økonom John Maynard Keynes sagde, at økonomi er et redskab, mens kulturen er målet. Det skal vi huske på.

Peter Duelund
Lektor emeritus

Godt nok nåede armslængdeprincippet ikke til Bertel Haarders Danmarkskanon sidste år, men at dømme på både kunstnere og politikeres lovprisninger er der en vis konsensus om, at det hører til blandt et af landets nøgleværdier.

Men på samme måde, som når ytringsfriheden er til diskussion, kan også armslængdeprincippet tolkes og gradbøjes i flere diskutable retninger.

0:000:00