Af Flemming Tait Svith
Forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kan det overlades til Facebook, Apple, Netflix og andre endnu ikke sete multinationale selskaber at vedligeholde og værne om kvaliteten af det nationale fællesskab og en velfungerende stat og offentlighed?

Flemming Tait Svith
Forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Den netop overståede valgkamp vidner om, at vi har nogle værdier, som de fleste i det danske samfund er fælles om.

Mens politikerne kives om midlerne og de mindre detaljer, er der udbredt enighed om de store mål. Det gælder Danmark som nation, staten som regulator og offentligheden som debatforum.

Men hverken nation, stat eller offentlighed er givet af gud eller naturen. De skal hele tiden skabes og genskabes. Man kan mene, at det er gået fint indtil nu, men betingelserne har inden for det seneste årti forandret sig.

Ikke kun én offentlighed
Indvandringen til Danmark er blevet mere multikulturel end tidligere, og befolkningens sociale og faglige fællesskaber er blevet mere internationalt orienterede end tidligere. Dertil kommer, at der ikke længere er én offentlighed skabt af massemedier som tv, radio og aviser, men adskillelige offentligheder på digitale og sociale medier, hvor debatten kan lukke sig om sig selv i smalle siloer.

Endeligt er der ikke tvivl om, at store internationale medieaktører både spiser af det annoncemarked, som primært gennem aviserne har betalt en væsentlig del af den danske offentlighed i de seneste 100 år, og tiltrækker sig danskernes opmærksomhed på bekostning af de nationale medier.

Multinationale børsnoterede aktieselskaber handler udelukkende på grundlag af et kommercielt rationale med rentabilitet og gevinst, fordi aktionærerne med penge på spil selvfølgelig skal belønnes. Samtidig er disse multinationale selskaber underlagt andre landes lovgivning og politikere, som på ingen måde varetager den danske nations velbefindende.

Nationer kan ikke ses, heller ikke den danske. Nationer består alene i sine symboler som flag, dronning, klitterne ved Vesterhavet eller Assistents Kirkegård. Tilmed kender folk i større fællesskaber som ”det danske folk” ikke de andre i fællesskabet, så spørgsmålet er derfor: Kan det overlades til Facebook, Apple, Netflix og andre endnu ikke sete multinationale selskaber at vedligeholde og værne om kvaliteten af det nationale fællesskab og en velfungerende stat og offentlighed?

Public service værner om nationen
Selvom danske politikerne kives om DRs størrelse og finansiering, så er politikerne forhåbentligt enige om, at public service- forpligtede institutioner som DR og TV 2 kan være helt centrale midler til at værne nationen, hæmme korruption og magtmisbrug i den private og offentlige sektor og skabe en fælles offentlighed.

Det kræver imidlertid, at politikerne (med en armslængde) sikrer sig, at public service-midlerne i konkurrencen om opmærksomhed ikke anvendes ud fra det kommercielle rationale, men ud fra to helt andre rationaler. Det ene rationale er, når det gælder nyheder og aktualitet, forankret i den journalistiske profession. Det er et praktisk professionelt rationale, der bygger på effektive og praktiske løsninger på arbejdsdagens opgaver som gatekeeper og formidler af andres viden. Det er imidlertid funktioner, der i stigende grad varetages af de multinationale selskaber.

Det andet rationale er udviklet i den videnskabelige praksis. Det bygger på konsistente abstraktioner, analytiske begreber og systematisk metode. Nu skal journalister ikke ligne forskere, men med disse to fagligheder kan journalister skabe viden, som har merværdi i forhold til public service som forsvar for nationalfællesskabet. Noget der bliver brug for i de kommende år, for ved vi jo af erfaring, at kvaliteten af fællesskaber kan forringes.