K: Vi skal lære af historien, ikke censurere den

Af Birgitte Bergman (K)
MF og kulturordfører

Det helt afgørende for os konservative er, at vi skelner mellem kunst og kultur, når der laves kulturpolitik.

Kultur opstår, når mennesker lever med hinanden. Det er sprog, normer, former, vaner. Kultur er det, der giver identitet. Fortæller os, hvem vi er som danskere.

Kunsten udspringer af kulturen, men handler om erkendelse. Om at se verden og sig selv med andre øjne. Kunst er små glimt af det sublime, sådan som det for eksempel kan opleves i dansen, musikken, litteraturen og billedkunsten.

Kultur forudsætter engagement og deltagelse, men ikke nødvendigvis økonomisk støtte.

Omvendt er det med megen kunst. Den forudsætter støtte. Ikke mindst skuespil, ballet, musik, film og billedkunst.

Biblioteker må ikke blive aktivitetscentre, hvor læsning ryger ud og ikke længere har det fornødne fokus.

Birgitte Bergman (K)
MF og kulturordfører

Kulturens vigtighed i Danmark
Selvom der skal skelnes mellem kunst og kultur, er de begge hjerteblod for os konservative.

Vi forstår fuldstændig vigtigheden af, at der i et samfund med alle dets nødvendige funktioner også skal være fuld opmærksomhed på, hvad vi kulturelt er rundet af, og hvad den ypperste kunst betyder for os som mennesker.

Vi er ovenikøbet overbeviste om, at en af grundene til, at Danmark jævnligt fremhæves som forbillede rundt om på kloden, er, at vi har forstået at skabe et samfund, hvor nationale institutioner og visionære erhvervstiltag hviler på en stærk, fælles kultur, der blandt andet viser sig i den udbredte tillid, der hersker danskere imellem.

Ikke at forstå, hvad kulturen betyder for helheden og for eksempelvis tilliden, er ikke at forstå, hvad der har skabt det Danmark, vi holder af.

Væk med identitetspolitik og cancel culture
Når venstrefløjen i disse tider forsøger at nedrive statuer, er det et tegn på en dybt forfejlet historieforståelse.

For historien er i sin natur noget, der har fundet sted. Derfor er idéen om, at man kan ”ændre” på historien ved at fjerne statuer og andre monumenter blot en illusion.

Lad os fokusere på at lære af vores historie i stedet for at censurere den.

Identitetspolitikken kommer fra både den yderste højre- og den yderste venstrefløj.

Det er et opgør med 'det almene' til fordel for det 'specielle'. Den gør sandhed til en relativ størrelse fremfor at være en fælles bestræbelse. Den er et opgør med oplysningen, sådan som Danmark ellers er rundet af. Det skal vi sige fra overfor. 

Uddannelsesinstitutionerne - ikke mindst de videregående - bør alle melde ud, at de står vagt om forskningsfrihed, ytringsfrihed og den kunstneriske frihed og aktivt bekæmpe 'cancel culture', 'safe spaces' og andre ting, som er forbundet med identitetspolitikken.

Biblioteker skal fokusere på bøger
Udover identitetspolitikken er jeg særligt optaget af problematikken omkring dannelse og læsning, og det er noget, vi skal have kigget på.

Her synes jeg, at bibliotekerne har en meget stor rolle at spille. Det er vigtigt, at de har fokus på kerneydelsen, det vil sige udlån af bøger, litteratur og formidling - især til børn og unge. 

Biblioteker må ikke blive aktivitetscentre, hvor læsning ryger ud og ikke længere har det fornødne fokus.

Vi skal styrke læselysten blandt børn og unge. Derfor giver det god mening at igangsætte en læsestrategi med skoler, biblioteker og brancheaktører.

Der er også et behov for, at vi får set på museumsloven, og derfor har jeg spurgt kulturministeren, om hun vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med en model. 

Vi skal have en grundlæggende drøftelse af, hvilke opgaver museerne skal løse, i hvilket regi, hvordan de skal finansieres og af hvem, før vi begynder på en snak om omfordeling.

For kultur må ikke bare blive til noget, vi maler med en stor bred pensel ud over det hele, så vi glemmer selve kunsten og de forskellige kunstarter. 

Et af de vigtigste budskaber fra mig er, at vi ikke får lagt et leverpostejsfarvet penselstrøg ud over det hele og blander kultur og kunst sammen i en stor pærevælling.