Debat

Konsulenter: Kulturinstitutioners bestyrelser er en dårlig cocktail af politik og frivillighed

Dansk kulturliv er begunstiget af, at de fleste mennesker, som takker ja til en bestyrelsespost gør det gratis. Det skal vi som borgere være glade for. Men at lade den øverste ledelse af kulturinstitutioner alene hvile i hænder på frivillige er en farefuld færd, skriver Jane Mylenberg og Ole Winther.

Mange af dem, som har sæde i kulturinstitutioners bestyrelser, er mennesker, der selv ofte bruger kulturelle tilbud. Men er det grund nok til at sidde i en kulturinstitutions bestyrelse, at man er glad kulturforbruger, skriver Jane Mylenberg og Ole Winther.
Mange af dem, som har sæde i kulturinstitutioners bestyrelser, er mennesker, der selv ofte bruger kulturelle tilbud. Men er det grund nok til at sidde i en kulturinstitutions bestyrelse, at man er glad kulturforbruger, skriver Jane Mylenberg og Ole Winther.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jane Mylenberg
Ole Winther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er et stort ansvar, man påtager sig, når man som frivillig takker ja til at bestride en bestyrelsespost på en kulturinstitution. Man siger nemlig ja til at sikre, at institutionen drives ordentligt, overholder gældende lovgivning og har en realistisk strategi, kompetent daglig ledelse og fornuftig økonomi.

Nogle steder vil man ovenikøbet hæfte personligt, og man  sætter således egen økonomi på spil.

Men der er også risici for institutionerne. Lad os se på et par af dem.

Læs også

Politiske mandater
At blive udpeget på et politisk mandat i en kulturbestyrelse er som regel en dårlig cocktail. Ikke desto mindre er det tilfældet på rigtig mange kulturinstitutioner. Akademikerbladet dokumenterede i 2022, at 241 ud af 700 bestyrelsesmedlemmer på danske museer har politisk engagement i kommunalbestyrelser.

At blive udpeget på et politisk mandat i en kulturbestyrelse er som regel en dårlig cocktail. 

Jane Mylenberg og Ole Winther
Stifter af Mylenberg Consulting og chefkonsulent hos Have Kommunikation

Når det at have et politisk mandat og indgå i topledelsen på en kulturinstitution flugter så dårligt, er det selvfølgelig fordi det er svært at balancere. Som bestyrelsesmedlem er det ens pligt at arbejde for den pågældende institutions bedste.

Men hvordan gør man det, hvis man samtidig sidder i en kommunalbestyrelse, hvor der for eksempel er vedtaget besparelser på kulturområdet? Skal man dele sin – ofte fortrolige – viden fra det politiske virke, så kulturinstitutionen bliver ramt mindst muligt, eller skal ens loyalitet ligge i byrådssalen?

Netop derfor anbefaler Kulturministeriets vejledning til god ledelse af selvejende kulturinstitutioner da også, at man slet ikke blander politik.

Hvis man på kulturinstitutionerne valgte at følge denne anbefaling, ville det betyde, at næsten 30 procent af bestyrelsesmedlemmerne skulle skiftes ud.

De rigtige kompetencer
Mange af dem, som har sæde i kulturinstitutioners bestyrelser, er mennesker, der selv ofte bruger kulturelle tilbud. Men er det grund nok til at sidde i en kulturinstitutions bestyrelse, at man er glad kulturforbruger?

Set fra institutionens side er det selvfølgelig altid dejligt, at brugernes stemmer også høres i bestyrelseslokalet, men de fleste kulturinstitutioner er så små, at økonomien ikke giver mulighed for at tilknytte lønnet arbejdskraft inden for alle de områder, institutionen dækker.

Læs også

Derfor er det fuldstændig afgørende, at der i bestyrelsen sidder mennesker, som har nogle af de kompetencer, organisationen mangler. Det er typisk økonomi, strategi og forretningsudvikling, det halter med.

Er disse kompetencer ikke til stede, er det meget svært for kulturinstitutionen at leve op til de politiske forventninger, som et offentligt tilskud fordrer. Og det er mindst lige så svært at vinde tillid og gehør hos landets almennyttige fonde, som i Danmark understøtter kulturlivet massivt. 

Når frivilligheden kommer til kort
Desværre har de seneste år budt på en række sager, der har været affødt af dårlig ledelse på kulturinstitutioner.

Mange af de sager kunne være undgået, hvis institutionernes bestyrelser havde været mere opmærksomme på deres ansvar og sikret både den nødvendige kontrol med den daglige ledelse, men også vovet at se sig selv dybt i øjnene og stille de svære men nødvendige spørgsmål:

Det var en tanke værd, at kommuner og stat i højere grad udpeger mennesker med relevante profiler.

Jane Mylenberg og Ole Winther
Stifter af Mylenberg Consulting og chefkonsulent hos Have Kommunikation

Har vores bestyrelse de kompetencer, som er nødvendige for, at vores institution kan komme i mål med sin strategi? Hvordan ser den samlede ledelsesprofil ud - og passer den til institutionen? Kan vi som bestyrelse være sikre på, at arbejdsmiljøet på institutionen er sundt og godt?

Hvis vi vil have velfungerende og professionelt ledede kulturinstitutioner, var det måske en tanke værd, at kommuner og stat i højere grad udpeger mennesker med relevante profiler, og at de mennesker, der udpeges, introduceres til deres bestyrelsesarbejde, så de får både viden om og indsigt i, hvilket ansvar de har påtaget sig.

En bestyrelsespost er en stor og nødvendig samfundsopgave.

Det var nok også værd at overveje, at det at påtage sig bestyrelsesarbejde i samfundets tjeneste burde aflønnes med et beskedent honorar, som understregning af, at bestyrelsesarbejde i kulturinstitutioner er en seriøs opgave, der forpligter langt ud over, hvad man kan forvente og forlange af frivillige.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Winther

Kulturstrategisk chefrådgiver, Have Kommunikation & PR, formand, International Council of Museums
kandidat i historie og kunsthistorie (Aarhus Uni. 1999)

Jane Mylenberg

Debattør og selvstændig rådgiver, kommunikationskonsulent, Ungdomsringen, formand, foreningen Brobyggerne, bestyrelsesmedlem, Ungdomsbureauet
cand.phil. i kunsthistorie (Københavns Uni. 1996), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2001), master i kommunikation (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00