LA: Løft amibtionsniveauet, og gentænk DR

Af Mette Bock (LA)
Medieordfører

Meget politik handler desværre om de små, overskuelige forandringer. Kratterier i overfladen, der forhindrer gedigen nytænkning. Vi hopper fra sten til sten og får dermed først gennemført de store reformer, når alt er ved at bryde sammen.

Sådan er det også i den aktuelle debat om DR. Lige nu kaster alle sig ind i debatten om et login til DR. Fint nok for mig. Men løser det den store udfordring om DR's opgaver og rolle i et moderne mediesamfund? Overhovedet ikke. Det fjerner tværtimod fokus fra de store spørgsmål.

Den form for ideologisk konservatisme – alt er godt, intet må forandres, selvom verden er en anden – gavner ingen. Heller ikke DR.

Der er indgået et medieforlig, som naturligvis skal respekteres, medmindre alle er enige om, at forandringerne ikke kan vente til næste medieforlig. Jeg har sådan set ikke travlt. Hellere bruge tiden på at modne en stor reform end på småtterier, der alligevel ikke batter.

Nye tider kræver nye svar
Hvad skal en reform indeholde? Først og fremmest en principiel gentænkning af DR's opgaver og rolle. 

Hvis jeg skal sige det meget provokerende, er den ledige plads elitær. DR skal turde være elitær. Helvedes elitær. I ordets bedste betydning.

Mette Bock (LA)
Medieordfører

Statsradiofonien skal levere "det bedste af det bedste", kundgjorde den første forretningsfører, kammersanger Emil Holm, for snart hundrede år siden. Og dengang var der tilmed monopol. Dette slogan blev som led i det socialdemokratisk dominerede århundrede reformuleret til "det bedste af det hele". For folket ønskede ikke blot balletmusik, men også balalajka, allerede i Statsradiofoniens barndom. Og der var jo monopol, så Danmarks Radio måtte levere det hele.

Men monopolet ER altså brudt. Udbuddet ER eksploderet. Og private medier tilbyder på en række områder – men bestemt ikke alle – det meste, men ikke altid det bedste.

Den situation kalder på nytænkning. Ikke fordi alt har været dårligt, men fordi nye tider kræver nye svar. Hvis jeg skal sige det meget provokerende, er den ledige plads elitær. DR skal turde være elitær. Helvedes elitær. I ordets bedste betydning. DR skal ikke levere "radio i røvhøjde", som man lovede for nogle år siden, men tværtimod vitaminer til krop og sjæl. 

Og nej, det indebærer ikke nødvendigvis, at DR skal vælge platforme eller genrer fra. Men det indebærer, at DR skal prioritere ressourcerne anderledes end i dag. DR skal tale op i stedet for at tale ned til os. Række ud til alle borgere i en forventning om, at folk ikke er dumme, men nysgerrige. Og ja, DR må gerne gøre noget så oldnordisk som oplyse og opdrage for nu at genanvende tidligere tiders sprogbrug. 

DR som et nødvendigt supplement
Den slags aktiviteter og indhold findes allerede. Et strålende eksempel herpå er aktiviteterne i Musikariet. Her er der et sted, som der i et lille land som Danmark kun kan være ét af. Og hertil myldrer skolebørn fra hele landet for at blive introduceret til musik, instrumenter og genrer, de ellers ikke har mulighed for at snuse til. Det gælder i det hele taget udvikling og udbud af indhold til børn.

På andre områder kunne kvaliteten højnes betydeligt. Jeg gentager lige en kæphest, at det burde være aldeles oplagt, at netop DR havde et tæt net af korrespondenter ude i verden. Ikke flyvende kufferter, men journalister og reportere, der bor, lever og synker ind i den kultur og det område, de reporterer fra. Og som de kan formidle i en dansk kontekst.

Nyhedsjournalistikken er endnu et eksempel. Debatter, der løfter sig videre end at sætte to rasende politikere over for hinanden, så de kan råbe til hinanden, er et tredje. Kulturprogrammer, der tager afsæt i alt det, der også foregår i dette land, uden for København, er et fjerde eksempel.

Med andre ord – et DR som et nødvendigt supplement og korrektiv til et broget privat udbud. 

Vi kan udskrive tvangslicens. Men vi kan ikke tvinge borgerne til at bruge DR's udbud. Jeg savner et journalistisk og formidlingsmæssigt avangardistisk og nytænkende DR. Det skal vi bruge tiden frem til næste medieforlig til at diskutere.

I mit næste indlæg tager jeg fat på spørgsmålet om fremtidig finansiering – og spørgsmålet om DR's rolle som producent og/eller distributør af indhold. For her venter også en stor og spændende diskussion.